Regeringen vil droppe specialpædagogik som linjefag
I regeringens udspil til en reform af læreruddannelsen, der blev præsenteret torsdag eftermiddag, lægger man op til at fjerne "specialpædagogik" og "dansk som andetsprog" som linjefag. Fagene skal i stedet være en fast del af uddannelsen for alle lærerstuderende.Det bliver et tab, både for de børn, der trods alt stadigvæk skal have specialundervisning. Og det bliver også et problem i forhold til at udvikle en inkluderende skole, hvis man dropper undervisningen i specialpædagogik på læreruddannelsen.
Stig Langvad
Formand, Danske Handicaporganisationer
"I modellen vil specialpædagogik og dansk som andetsprog udgå som selvstændige linjefag. Til gengæld vil alle studerende opnå kompetencer i specialpædagogik og dansk som andetsprog ved, at centrale elementer fra fagene vil indgå i kompetencemålene i den pædagogiske og lærerfaglige del, men også i undervisningsfagdelen," står der i udspillet.
Læs regeringens udspil her (eksternt link)
At fjerne de to fag som valgmulighed, når de lærerstuderende skal vælge linjefag, vil ifølge regeringen bidrage til, at flere får undervisningskompetence i flere af folkeskolens fag. Mange lærerstuderende vælger i dag specialpædagogik eller dansk som andetsprog som linjefag og får derfor ikke undervisningskompetence i mere end et eller to af de klassiske fag som dansk, engelsk, matematik og tysk.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Store kommunale forskelle på uddannelsesvalg: Forældrebaggrund slår igennem, vurderer eksperter
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"























