Hæstorp: Flygtninge er en del af løsningen

Af Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden

Der er kommet mange gode indlæg i løbet af ugerne, og fokus har specielt været på uddannelse af de unge.

Det er afgørende, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Men vi kan ikke alene uddanne os ud af problemet med mangel på faglært arbejdskraft, hvis virksomhederne i fremtiden skal sikres den type medarbejdere, de har brug for.

Vi kan se, at 71.000 ufaglærte i hovedstadsområdet i 2020 vil være ”til overs”. Det kan vi ikke leve med – hverken for den enkelte person, men heller ikke samfundsøkonomisk.

Vi kan se, at 71.000 ufaglærte i hovedstadsområdet i 2020 vil være ”til overs”. Det kan vi ikke leve med – hverken for den enkelte person, men heller ikke samfundsøkonomisk.

Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand, Region Hovedstaden.

Vi er altså nødt til at skrue på flere håndtag samtidig, og her er opkvalificering, som Lars Andersen også peger på, et andet centralt element.

Opkvalificering til virksomheders behov
Netop opkvalificering er en vigtig del af den aftale om Faglært til vækst, som jeg netop har indgået med blandt andre kommuner, erhvervsskoler og arbejdsgiverorganisationer her i hovedstadsområdet.

Vi vil gøre det nemmere og mere fleksibelt for virksomheder og medarbejdere at komme i gang med at opkvalificeringen.

Hvis en medarbejder står og mangler efteruddannelse, som er vigtig for virksomheden, skal det ikke forhindres af, at virksomheden eller medarbejderen ikke ved, hvor og hvordan det skal foregå, eller at tidspunktet slet ikke passer.

Opkvalificering kan være af de, der allerede er i arbejde, og som med den rette efteruddannelse kan løse andre typer opgaver, som bliver mere efterspurgt i fremtiden.

Her har vi set et eksempel på, at en virksomhed, som beskæftiger sig med logistik, har fået opkvalificeret en ledig, som tidligere arbejdede i supermarked, til nu at kunne køre truck i logistik-virksomheden.

Det kaldes efterspørgselsstyret opkvalificering.

Eller det kan være den arbejdsløse ufaglærte, som kan få et job og dermed kan forsørge sig selv, hvis der bare bliver bygget lidt ekstra på – vel at mærke skræddersyet de behov, virksomhederne reelt har.

Nytilkomne flygtninge skal tænkes ind 
Vi skal have blik for opkvalificering af nytilkomne flygtninge som en del af løsningen. 

Får vi skabt det rigtige match og sikret de nødvendige kompetencer, gavner det i første omgang den enkelte person, men også virksomheden, og så er det også godt for samfundsøkonomien – så vi er ude i en ren win-win.

Derfor skal de mennesker, der flygter hertil, hurtigt have vurderet deres kompetencer, så de kan komme videre i job eller få den nødvendige opkvalificering i tæt tilknytning til en virksomhed.

Vi har netop i en ny vækstbarometer-undersøgelse spurgt virksomhederne her i hovedstadsregionen til flygtninge, og her svarer hver tiende, at de har en flygtning ansat. Det har de blandt andet, fordi de er gode medarbejdere, og fordi virksomhederne gerne vil tage ansvar.

Mangel på kvalifikationer er en udfordring
Når vi så spørger til udfordringerne, handler det blandt andet om manglende kvalifikationer.

Her spiller sproget naturligvis ind, men det kan jo også være andre mindre tiltag, der skal til, for at den enkelte flygtning får de kompetencer, som virksomhederne har behov for.

Måske er det et dansk hygiejnekursus, der mangler for, at den kokkeudlærte kan blive ansat i kantinen? Eller et stort kørekort, der kan give adgang til et job som chauffør?

Når vi i vores undersøgelse samtidig kan se, at kun en ud af fem virksomheder er blevet kontaktet af et jobcenter med henblik på at ansætte en flygtning, så tyder det på, at der er plads til at bedre match mellem virksomheder og flygtninge.

Opkvalificering sikrer fodfæste på arbejdsmarkedet
Udfordringen er som tidligere nævnt  tydelig: Hvis vi ikke gør noget her og nu, styrer vi mod en situation, hvor virksomhederne på den ene side må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få de nødvendige medarbejdere.

Samtidig vil der på den anden side være en stor gruppe mennesker – helt op mod 71.000 ufaglærte i hovedstadsområdet i 2020 – der ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi deres kompetencer ikke længere er efterspurgte.

Derfor er opkvalificering ud fra virksomhedernes behov et helt nødvendigt håndtag at skrue på, og vi kan se, at flygtninge er en del af løsningen.