Debat

S i Hovedstaden: Blødende gymnasier på Vestegnen har akut brug for hjælp

DEBAT: I hovedstaden kæmper vi for at løse de lokale udfordringer med elevflugt på Vestegnen. Men vi løber tør for værktøjer, og har brug for en håndsrækning fra ministeren, hvis vi skal redde de lokale uddannelsestilbud, skriver Sophie Hæstorp og Lars Gaardhøj.

Ministeren udnytter ikke muligheden for at løse problemerne på gymnasierne på Vestegnen her og nu, skriver Sophie Hæstorp Andersen og Lars Gaardhøj.
Ministeren udnytter ikke muligheden for at løse problemerne på gymnasierne på Vestegnen her og nu, skriver Sophie Hæstorp Andersen og Lars Gaardhøj.Foto: Region Hovedstaden
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sophie Hæstorp Andersen (S) og Lars Gaardhøj (S)
Hhv. regionsrådsformand og regionsmedlem, Regions Hovedstaden

Vi ved, at ministeren er i fuld gang med forhandlingerne om en ny elevfordelingsmodel fra skoleåret 2022/2023. Men næste skoleår er der fortsat et problem med gymnasier på Vestegnen, som har alt for få elever.

Mange af områdets unge søger mod gymnasier i Roskilde og Greve, og det betyder, at gymnasier i eksempelvis Ishøj og Høje Taastrup får kritisk få elever og dermed risikerer at skulle dreje nøglen om.

Dét problem skal løses nu, hvis vi ønsker en bred uddannelsesdækning i hovedstadsregionen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Løsning er lige til højrebenet
Region Hovedstaden har sammen med Region Sjælland henvendt sig til ministeren med et kvalificeret og gennemarbejdet forslag, der sikrer et lokalt uddannelsestilbud til elever både i Region Sjælland og i Region Hovedstaden allerede fra 2021.

Det er et forslag, der både tilfører flere lokale elever til gymnasier på Vestegnen, men som samtidig sikrer, at elever i Region Sjælland bevarer adgangen til et lokalt gymnasium.

hvis ministeren virkelig ønsker, at vi i regionen skal løse regionale udfordringer, håber vi, at hun vil genoverveje det løsningsforslag, som vi i samarbejde med Region Sjælland har fremlagt.

Sophie Hæstorp Andersen (S) og Lars Gaardhøj (S)
Hhv. regionsrådsformand og regionsmedlem, Regions Hovedstaden

Forslaget kræver en minimal ændring i en bekendtgørelse og vil efterfølgende være nem at implementere og enkel at kommunikere til borgerne. Lige til højrebenet, er man fristet til at sige.

Men ministeren tilsidesætter vores forslag og det undrer os. For hun udnytter ikke muligheden for at løse et væsentligt problem her og nu, og det på trods af, at et nik til dette forslag ikke konflikter med de igangværende forhandlinger på Christiansborg.

Den fælles regionale løsning jo vil hjælpe allerede til næste optag, hvorimod en ny lov om fordeling/kapacitet først virker senere.

Konsekvensen er, at gymnasierne på Vestegnen ikke får den håndsrækning til skoleåret 2021/2022, de har så hårdt brug for.

Værktøjer og beføjelser er begrænsede
I Region Hovedstaden gør vi alt, hvad vi kan for at finde løsninger på regionale udfordringer. Det gør vi med de værktøjer, vi fra ministeriets side har til rådighed - og vi gør det i et tæt samarbejde med både Region Sjælland og med alle gymnasierektorerne.

Men værktøjer og beføjelser er begrænsede, for stort set alle henviste elever til de tre gymnasier er borte. Så hvis ministeren virkelig ønsker, at vi i regionen skal løse regionale udfordringer, håber vi, at hun vil genoverveje det løsningsforslag, som vi i samarbejde med Region Sjælland har fremlagt.

Vi ser frem til at se resultatet af folketingets forhandlinger om en ny elevfordelingsmodel, og bidrager gerne med et regionalt perspektiv ind i de forhandlinger.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gaardhøj

Regionsrådsformand (S), Region Hovedstaden, 2. næstformand, Danske Regioner, formand, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, bestyrelsesmedlem, Wonderful Copenhagen
cand.mag. i samtidshistorie (Syddansk Uni. 2001)

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00