SOSU-skoler: Vi skal sikre elever mod praksischok i praktiktiden

Der er igen et stort fokus på EUD-reformen efter de nye tal om frafald. Flere artikler beskriver, hvordan der stadig er brug for et skarpt politisk fokus på erhvervsuddannelser.

Nogle artikler fortæller også, at EUD-reformen har ramt forkert med initiativer, der skulle sikre målsætningen om flere elever, der tog en erhvervsuddannelse. I Danske SOSU-skoler bifalder vi, at fokus fortsat skal holdes knivskarpt. Men kigger vi nøjere på tallene, ser det ud til, at der skal mere til end at tilbagerulle reformen.

Mange af vores elever falder fra i løbet af praktikken eller overgangen dertil. De vurderes enten ikke dygtige nok, eller de bliver skræmt af den virkelighed, de møder. Hvis vi for vores vedkommende skal lykkes med at færdiggøre SOSU-medarbejdere, kræver det et hårdt arbejde fra både skolerne og arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsgiver og skoler skal lære af hinanden
Skolerne har allerede stort fokus på at vejlede eleverne om, hvad de møder ude i praktikken. Vi har allerede gode samarbejder med de forskellige praktiksteder. Flere steder er der rigtig gode initiativer, som har tydelig positiv effekt. Det kan vi udnytte endnu mere.

Vi skal sikre, at eleverne ikke får et praksischok, når de kommer ud – nogle uddannelsesinstitutioner taler om et decideret ansvars-chok. Pludselig er eleven afgørende for et andet menneskes ve og vel.  

Per B. Christensen
Formand for Danske SOSU-skoler Bestyrelserne

Arbejdsgiverne og skolerne skal lære af hinanden og af de steder, hvor de har fundet gode løsninger på overgangen til praktikken. Det vil uden tvivl styrke fagligheden og minimere frafald. De ekstra penge, der blev givet i den seneste finanslov – blandt andet til fastholdelse af elever, kunne med fordel dedikeres til dette.

Vi skal sikre, at eleverne ikke får et praksischok, når de kommer ud – nogle uddannelsesinstitutioner taler om et decideret ansvars-chok. Pludselig er eleven afgørende for et andet menneskes ve og vel.

Denne ”overlevering” er vi flere, der har et ansvar for. UU-vejlederne i grundskolerne, der sender elever afsted til en erhvervsuddannelse. Underviserne på for eksempelvis SOSU-skolerne, og praktikpladsen som sidste afgørende led.

Vi skal i samarbejde finde en struktur, der forbereder og letter de overgange, der naturligt er i en praksisnær uddannelse.

Mindre tid giver dårlige forudsætninger for at løfte elever
Når det er sagt, er der også visse rammeforhold, der forhindrer en øget gennemførelse. Mange erhvervsuddannelser er måske endda for komplekse til at blive trukket igennem EUD-reformens ensretninger.

På SOSU-uddannelserne ser vi følgende stramme rammer, der kan gøre det sværere for en elev at gennemføre:  

1. Elever over 25 år skal gennemføre uddannelse på 10 procent kortere tid. Det var der måske gode grunde til at tænke. Men virkeligheden på skolerne er ikke sådan, at du lærer et nyt fag 10 procent hurtigere, fordi du er over 25 år.
2. Tidligere var grundforløbet generelt længere og mere fleksibelt. Vi kunne altså – hvor det var nødvendigt – eksempelvis give elever langt bedre sprogstøtte, end vi kan i dag. På en uddannelse, hvor en tredjedel kommer med anden etnisk baggrund end dansk, er det en oplagt mulighed for at løfte en elev, så vedkommende bliver bedre rustet til at stå ude i praktikken.

Samlet set er krav til fagligheden øget, men tiden til at lære begrænset. Det gør det ikke lettere for særligt yngre elever at skulle ud i praktikken og påtage sig en stor samfundsopgave.