Tre rektorer: Prioriter de glemte unge i genåbningen af landet

Af Maja Bødtcher-Hansen, Mette Trangbæk Hammer og Susan Mose
Hhv. rektor Frederiksberg Gymnasium, rektor på Greve Gymnasium og rektor på Sct. Knuds Gymnasium   

Danmark er så småt ved at tage hul på hverdagen igen. Efterskolerne byder velkommen ude i landet, folk holder fysiske møder på kontorerne og i morgentrafikken kan man igen opleve lidt nostalgisk kødannelse.

Men der sidder nogen tilbage derhjemme, der loyalt giver plads til, at de andre kan komme ud ad døren og være en del af et fællesskab. Det er helt unge mennesker på første og anden årgang i ungdomsuddannelserne.

Der har de siddet i over 2 måneder foran skærmen uden nogen udsigt til at komme tilbage til en normal skolehverdag, og de kan ikke mere. Vi har derfor to forslag:

Alternative undervisningssteder
Vi foreslår, at der med det samme iværksættes mulighed for, at alle fortsættereleverne kan komme til at mødes med deres klasser og lærere alternative steder til en undervisning, der kan give både læring og trivsel, og hvor de naturligvis overholder de sundhedsmæssige retningslinjer.

Det kunne være muligheden for at mødes udenfor med deres lærere på ekskursioner, til feltarbejde og eksperimenter, til gruppearbejde i mindre grupper på museer, når de åbner den 8. juni, og meget andet.

Det er fint med muligheden for ekstra vejledning og nødundervisning af de allermest sårbare, men det er langt fra nok. Store dele af eleverne mistrives, og dermed lærer de ikke nok.  

Maja Bødtcher-Hansen, Mette Trangbæk Hammer og Susan Mose
Hhv. rektor Frederiksberg Gymnasium, rektor på Greve Gymnasium og rektor på Sct. Knuds Gymnasium

Idérigdommen fra gymnasierne er stor, når det gælder muligheden for at styrke trivsel og læring hos eleverne. 

Prioriter unge i august
Vi foreslår også, at man i genåbningens 4. fase, altså fra august måned, prioriterer nuværende 1.hf´ere, 1.g´ere og 2.g’ere højt.

At de garanteres muligheden for at vende tilbage, så vi kan sige til dem “I tager en for holdet nu, men til august vil det have højeste prioritet, at I kan vende tilbage”.

De vil på det tidspunkt have været afskåret fra deres vigtigste fællesskab i 5 måneder. Det er lettere at bære et stort afsavn, hvis man ved, at det har en ende. Lige nu oplever de, at ingen tænker på dem. 

Unge er blevet glemt
I pressemøder, taler og genåbningsplaner er de unge mennesker nærmest blevet glemt, og den virtuelle undervisning blev pludselig en slags åbenbaring, som betød at man blot kunne parkere alle de ikke-afsluttende årgange foran deres skærme på ubestemt tid. 

Ja, vi var da også ganske imponerede over egen sektors styrke i den første tid efter nedlukningen af Danmark. Vi har begavede veluddannede og fagligt dygtige medarbejdere, der hurtigt forstod at omstille sig.

Ja, vi har ledelser, der ligeledes er dygtige til at agere hurtigt, fleksibelt og selvstændigt under omskiftelige forhold.

Og ja, vi har i det store hele loyale og ordentlige elever, der sidder klar hver morgen klokken 8 og kæmper med lektier, præstationer og motivation uden at brokke sig synderligt. 

Elever mistrives
Men de kan ikke mere. Det gælder de fleste, men særligt de mest sårbare og fagligt udfordrede. For trods en dygtig sektor og ordentlige unge, så går den ikke længere.

Det er fint med muligheden for ekstra vejledning og nødundervisning af de allermest sårbare, men det er langt fra nok. Store dele af eleverne mistrives, og dermed lærer de ikke nok.