Debat

Uddannelsesforsker til ministeren: Tilpas eksamenskrav til krisens vilkår

DEBAT: Børne- og Undervisningsministeren bør ændre afgangsprøverne for 9. klasse i lyset af epidemien. Ingen elever skal eksamineres i stof, de ikke er blevet undervist i, skriver Lea Lund.

Den nuværende niende årgang i grundskolerne har haft et skoleår fyldt med afbrydelser og fjernundervisning. Det må afgangsprøven afspejle, skriver Lea Lund. 
Den nuværende niende årgang i grundskolerne har haft et skoleår fyldt med afbrydelser og fjernundervisning. Det må afgangsprøven afspejle, skriver Lea Lund.  Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Man bør forholde sig til den afledte effekt af corona, som i folkeskolen har betydet at nuværende niende årgang ikke har kunnet nå alt det stof, eleverne ellers skulle have været igennem for at kunne gå til eksamen.

Folkeskolens afgangseksamen er en summativ evaluering af elevens udbytte af endt skolegang.

Men da mængden af indhold og tiden til at konsumere indholdet er nedsat markant grundet epidemiens nødundervisning, bør også kravene nedsættes.

Vi ser afledte effekter af coronaen overalt i samfundet. I Folketinget har man måtte nedsætte antallet af lovbehandlinger i 2020.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

I Sundhedsvæsenet har man måtte prioritere anderledes i forhold til operationer. Vi må også vurdere eleverne på det, de rent faktisk har været igennem i deres skolegang, og dermed nedsætte mængdekravet.

Eleverne skal have haft mulighed for at have været igennem den undervisning, der skal lede til den viden og kunnen, de skal eksamineres i.

Det er simpel didaktik: det, man har en intention om at eleverne skal lære, og dermed evalueres i – dét har man også som lærer sikret at gennemgå og undervist eleverne i.

Lea Lund, Uddannelsesforsker og leder, "Pædagogik ogLæring" på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Tilpas eksamen til elevernes virkelighed
For den nuværende niende klasse årgang har der i det forgange år været sparsom undervisning – undertiden ’nødundervisning’ – terminsprøver var der ikke altid plads til og projektopgaven blev lavet på teenageværelset.

Undervisningsvolumen er samlet set, trods genåbningen, hullet som si, fordi elever og lærere blev hjemsendt på skift, hvis én i klassen eller på årgangen var smittet eller havde nærkontakt til en smittet.

Det var ikke kun i ottende klasse, at den nuværende niende klasses undervisning var en tynd kop the, også i niende klasse har undervisningen været utilstrækkelig. Læring kræver tid og kontinuitet, men undervisningstiden har været sparsom.

Tillad mig at være ironisk: Kunne man forestille sig, at det kræver, at man øver sin udtale i tysk sammen med en kyndig lærer?

Kunne man forestille sig, at det kræver en praktisk erfaring at stå i et fysisklokale, før man skal demonstrere sin kunnen til afsluttende eksamen?

Kunne man forestille sig, at det kræver noget kropslig erfaring at træne idrætseksamenskravene? Ja, det kunne man godt forestille sig!

I idræt handler det blandt andet om at kunne mestre dans, atletik og boldspil i samarbejde med kammerater.

Det er simpel didaktik: det, man har en intention om at eleverne skal lære, og dermed evalueres i – dét har man også som lærer sikret at gennemgå og undervist eleverne i.

Dette er ikke tilfældet for niende årgang i år.

Såre simpelt: Præmissen for, at du skal testes i et givent stof eller en praktisk kunnen til eksamen, er, at du rent faktisk har fået undervisningen og tiden til at træne og opøve kompetencen. Og det er selvsagt umuligt med alle de afbrud i løbet af 2020 og 2021 for de aktuelle niende-klasseelever.

De afledte effekter
Sidste årgangs niende-klasseelever fik overført deres årskarakterer på afgangsbeviset og fik ikke prøvet eksamenssituationen i 2020. Og dét vil nok mærkes i ungdomsuddannelserne generelt de kommende år.

Det samme vil ungdomsuddannelserne skulle tage højde for når næste årgang påbegynder deres nye uddannelsesvej. Vi vil nok også på de boglige uddannelser de næste fem til ti år fra nu se de afledte effekter af indholdsmæssig karakter for denne årgangs unge – både for gymnasieskolens nuværende første årgang og den kommende første årgang.

De ’positive’ afledte effekter af epidemien er en årgang af unge, som har levet under vilkår, der har krævet, at de er omstillingsparate, læringsbevidste, selvreflekterende, selvbeherskede, fleksible IT-superbrugere og åbne for konstante afbrud og nedlukninger.

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil, jeg ved, at du er lydhør. Lad os møde den generation, der skal støtte vores årgang, når vi om tredive år sidder og har brug for deres forståelse. Så håber jeg, de vil anskue seniorer og pensionister – altså dig og mig – ud fra de erfaringer, som vi har med os fra vores arbejdsliv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion