Ambassadør stod skoleret i Egypten efter koranafbrændinger: "Det er en speciel følelse, fordi du ved, det er alvorligt"

Anne Dorte Riggelsen lovede at vende tilbage allerede næste dag med forslag til tidspunkter for et interview.

Det skete klokken otte om aftenen – eller ni egyptisk tid.

“Undskyld, jeg først kommer tilbage til dig her til aften, men det går over stok og sten,” lød det forklarende fra Danmarks ambassadør i Egypten i mailen.

Altinget havde spurgt, om hun ville give et indblik i hendes arbejde, efter danskere den 21. juli satte ild til de første koraner foran udenlandske ambassader.

Anne Dorte Riggelsen griner, da jeg efterfølgende over vores internetopkald spørger, om hendes arbejdsdag så var slut derefter. Det var den ikke.

“Det er jo mit arbejde, så det er fint.” 

Sådan en type samtale er langt mere orkestreret. Her er der et bestemt budskab, der bliver givet. Det er ikke en samtale.

Anne Dorte Riggelsen er en erfaren diplomat. Med tidligere udsendelser til blandt andet Israel, Frankrig og USA har hun prøvet lidt af hvert.

Hun medgiver alligevel, at det har været “noget af en start” som ambassadør i Egypten, en post hun først tiltrådte 1. juni i år.

For den 24. juli foregik afbrændingerne også foran den egyptiske ambassade.

“På det tidspunkt fulgte jeg allerede aktivt med i situationen og var specielt bekymret for situationen i Irak, hvor det så alvorligt ud.”

Hvad tænkte du så, da det skete foran den egyptiske ambassade?

“Så vidste jeg godt, at det nu ville blive bagtæppet for mange af de samtaler, jeg ville komme til at have.” 

Indkaldt til møde

Som ny ambassadør havde Anne Dorte Riggelsen allerede sat mange høflighedsbesøg i kalenderen. Det er fast kutyme, når en ny ambassadør tiltræder.

Blandt andet mødtes hun med en højtstående embedsmand i det egyptiske udenrigsministerium. Et uformelt møde hvor der blev drøftet emner om alt fra krigen i Ukraine til udfordringer på det afrikanske kontinent.

Men blot få dage efter var hun der igen. 

Den 27. juli blev Anne Dorte Riggelsen nemlig kaldt ind til et nyt møde i det egyptiske udenrigsministerium. Og hun var klar over, at mødet denne gang ville have en ganske anden stemning og karakter.

“Sådan en type samtale er langt mere orkestreret. Her er der et bestemt budskab, der bliver givet. Det er ikke en samtale. Du bliver kaldt ind for at høre en position, som de ønsker formelt at formidle til i det her tilfælde det danske udenrigsministerium og med den alvor, som de ønsker, at det sker på.” 

Har du før prøvet at være indkaldt til sådan en type samtale?

“Ja, det har jeg,” siger Anne Dorte Riggelsen og påpeger, at hun sågar har prøvet at sidde på den anden side af bordet, da hun i en periode var tilbage og arbejde for Udenrigsministeriet i København. 

“Der er sådan en vis dramaturgi i det, som vi alle sammen benytter. Når du er i et bilateralt møde, som ikke har denne her mere formelle karakter, så er du både i din rolle som ambassadør, men du er også dig selv som menneske. Her er du kun i rollen.”

Er det en speciel følelse at gå ind til sådan et møde?

“Ja, det er det. Det er en speciel følelse, fordi du ved, at det er alvorligt. Du ved, at det du siger bliver vejet på en helt anden måde, end hvis du kunne være lidt mere uformel og blød i formuleringerne. Her skal du kunne svare for dig.”

To egyptiske budskaber

Anne Dorte Riggelsen fortæller, at hun samtidig tænkte meget over, hvordan hun skulle formidle mødet hjem til Danmark.

“Hvordan jeg skulle beskrive denne her situation. Ordene. Det atmosfæriske.”

Derfor tropper man heller ikke alene op til et sådant møde. Anne Dorte Riggelsen havde her selskab af lederen af ambassadens konsulære afdeling.

“Det er godt at være to, fordi den anden person kan hjælpe med at lytte, tage noter og måske studere andre ting end mig, der er fokuseret på samtalen, såsom mimik på de tilstedeværende,” fortæller Anne Dorte Riggelsen. 

Vi så, at Irak godt kunne blive starten på en proces, der kunne sprede sig, fordi det faktisk var det, der var motivet bag det, der skete i Irak. Og så gik vi i gang med at tænke i krisestyring.

Og ifølge den danske ambassadør havde egypterne særligt to budskaber til den indkaldte samtale.

For det første ville de forklare Danmark, hvordan koranafbrændingerne rammer det egyptiske folk. 

Det er en forklaring, som stemmer godt overens med den, som Anne Dorte Riggelsen har mødt i de mange samtaler hun har haft med både myndigheder, organisationer og den civile befolkning.

“Egypterne er ramt af koranafbrændingerne i hjertet. Vi har ramt dem på følelserne. De står tilbage med en følelse af ikke at være blevet respekteret, ja faktisk føler de sig aktivt såret. Og derfra går det så til et åbent spørgsmål til os: Hvorfor gør I det mod os? Og den følelse af at ramme følelserne i et land, det er bemærkelsesværdigt, og noget man skal tage alvorligt.”

For det andet ville det egyptiske udenrigsministerium gøre det klart for Danmark, “at det her kan ikke blive ved, og det må Danmark forstå,” som Anne Dorte Riggelsen forklarer det.