Afrika Kontakt: NGO'er risikerer at blåstemple erhvervslivets markedsfremstød

Af Sabina Thulin
Politik- og kampagnemedarbejder, Afrika Kontakt

Som Altingets artikel fremhæver, lægges der i disse tider op til et tættere parløb mellem NGO’er og virksomheder. Men før vi kommer for godt i gang med at fejre de nye samarbejder, bør vi kigge på de naturlige interessekonflikter og magtforhold, der eksisterer mellem NGO’er og virksomheder. Mens virksomheder skal sikre gode tal på bundlinjen, bør og skal danske udviklings-NGO’er sikre en udvikling til gavn for det brede flertal i verdens fattige lande. En udvikling, hvor fattige lokalsamfund bliver hørt i forhold til, hvilken udvikling de ønsker, og hvor menneskerettighederne respekteres. En udvikling, der handler om mere end økonomisk vækst, BNP og frihandel. Her er det afgørende, at udviklingsmiljøet tør stille spørgsmål ved effekterne af markedsdrevet udvikling, og hvad den danske udviklingsbistand bruges til. Udviklingsbistand bør aldrig reduceres til et påhæng for erhvervslivets markedsfremstød.

I udviklingens navn
I Afrika Kontakt mener vi, at tiden er inde til en kritisk dialog om, hvad danske udviklingsorganisationer kan lægge navn til, og hvad der legitimeres i udviklingens navn. Én ting er, hvad den danske regering, virksomheder og kommercielle samarbejder på papiret går ind for, når det handler om at reducere den globale ulighed og bekæmpe klimaforandringerne. Men når det kommer til stykket vil social retfærdighed, omfordeling og mere demokratisk forvaltning og beskyttelse af fælles ressourcer ofte stå i kontrast til de højeste afkast for danske investorer og virksomheder.
Det bør være civilsamfundets rolle at holde et vågent øje med, hvordan verdensmålene indgår i virksomheders branding, og hvornår de bruges til at åbne nye døre for investeringer og markedsadgang i udviklingslandene. Med de mange flotte intentioner er der nemlig også rig mulighed for at dreje dem i retning af egne interesser. Som Jacob Kjeldsen fra den Internationale virksomhedsrådgivning i Dansk Industri fremhæver i artiklen, handler det om, ”at vi ikke bliver for frelste og siger man skal gøre det på en bestemt måde. Det kan være, at enkelte virksomheder kan se, at de faktisk allerede agerer efter et bestemt verdensmål og bare skal blive bedre til at bruge det i deres branding”.

Man får på fornemmelsen, at FN’s nye verdensmål opfattes som et tagselvbord for virksomheder og kapitalfonde - åbne for fortolkning og tilpasning til egne interesser.

Udviklingsbistand bør aldrig reduceres til et påhæng for erhvervslivets markedsfremstød.

Sabina Thulin, Afrika Kontakt

Udvikling for hvem?
Det er ikke så underligt, at erhvervslivet for tiden er begejstrede for at tale udvikling. Også i Danmarks nye udviklingsstrategi – Verden 2030 - bliver private virksomheder, pensions- og kapitalfonde tildelt en langt mere central rolle i udviklingsarbejdet. Her er frihandel, investeringer og offentlige-private partnerskaber i centrum. Her hænger forståelsen af udvikling uundgåeligt sammen med øget vækst og sikring af erhvervslivets interesser.

I Afrika Kontakt er vi bestemt ikke imod, at der investeres i fattige landes industrier og infrastruktur, og det er positivt, når danske grønne teknologier kan hjælpe med at skabe bæredygtige løsninger rundt om i verden. Men bæredygtighed er et vidt begreb, og alt for ofte ser vi, hvordan store udviklingsinitiativer og investeringer med bæredygtig branding og løfter om lokal udvikling fører til øget ulighed, ustabilitet og miljøproblemer. Gang på gang ser vi, hvordan tvivlsomme mega-projekter igangsættes; fra dæmninger i Indien til massive investeringer i beskidte mineprojekter i Afrika. Vi ser, hvordan lokalsamfund tvangsforflyttes og fredelige protester mødes med vold og trusler fra sikkerhedsvagter og politi. Og vi ser, hvordan natur, der i generationer har været tilgængelig for lokale befolkningsgrupper og oprindelige folk, privatiseres og ødelægges. Samme tendens ser vi herhjemme med lempelser af miljølovgivning til fordel for kommercielt landbrug, fiskekvoteskandalen og nedprioritering af klimamål - trumfet igennem med argumenter om vækst og bedre vilkår for industri og eksport. Der er heller intet, der tyder på, at bæredygtig udvikling står øverst på VLAK-regeringens dagsorden. Med den nuværende udviklingsdagsorden er der derfor en reel risiko for, at danske bistandsmidler ender med at gå til at støtte virksomhedernes udvikling på bekostning af, og ikke til gavn for, miljøet og verdens fattige.

Ansvarsfordeling
Det ville klæde civilsamfundsorganisationer, og herunder særligt Global Fokus, at sætte mere fokus på virksomheders ansvar, når de investerer og involverer sig i udviklingen i fattige og ofte mindre demokratiske lande. Før vi kommer for godt i gang med at fejre de nye samarbejder og initiativer, bør vi stoppe op og kigge diverse strategier bedre efter i sømmene. Ønsker vi som civilsamfund at være virksomheders skødehund – også selvom de lokalsamfund, vi påstår at arbejde for, trampes på? Med de mange dårlige eksempler in mente, bør vi kaste et grundigt blik på de nuværende investeringer og forretningsmodeller, som danske virksomheder, pensionsselskaber og banker er involverede i. Og vi bør stille os selv spørgsmålet: Hvor meget ansvar for samfundets udvikling er vi egentlig villige til at lægge i hænderne på private investorer og kommercielle interesser?