CARE: Dansk teknologi løser ikke flygtningekrisen

Af Nanna Callisen Bang og Rolf Hernø
Programkoordinatorer hos CARE Danmark

I Altinget: fødevarer 7. maj skriver Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, at klima- og befolkningsvækst plager landbruget i Afrika og er en vigtig forklaring på flygtningekatastrofen i Middelhavet.

Det er vi i CARE Danmark meget enige i. Allerede i 2009 beskrev vi i rapporten In Search of Shelter sammen med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), hvordan klimaforandringerne vil sætte gang i store flygtningestrømme.

Vi er også enige i, at effektivt dansk landbrugsteknologi som biogasanlæg, tørringsanlæg og mejeriudstyr kunne øge fødevareproduktion og -indtjening i afrikanske landbrug og forarbejdningsvirksomheder. Men det skal tilpasses de lokale behov.

Kæden hopper af for Flemming Nør-Pedersen, når han antager, at Middelhavets bådflygtninge er de nye kunder til dansk landbrugsteknologi.

Nanna Callisen Bang og Rolf Hernø
Programkoordinatorer hos CARE Danmark

Danske løsninger passer ikke til udfordringerne
Kæden hopper af for Flemming Nør-Pedersen, når han antager, at Middelhavets bådflygtninge er de nye kunder til dansk landbrugsteknologi.

Størstedelen af befolkningerne i Afrika bor på landet og lever af et landbrug, som i gennemsnit ikke er større end en til to fodboldbaner. I modsætning til de flade og 30 gange så store danske landbrug er landbrugsjorden på skråninger og mellem træer. Det er disse fattige mænd og kvinder, der producerer over 80 procent af fødevarerne i Afrika på 20 procent af kontinentets jord. Og det er dem og deres børn, som forsøger at krydse Saharaørkenen og sætter sig i en båd på Middelhavet.

Familier, der har svært ved at få høsten til at slå til i deres smålandbrug eller at sikre en anden indtægt, der kan dække udgifter til madindkøb, skolegang og lægebesøg, har ikke råd til at investere i dansk teknologi. Og banken kan ikke hjælpe med finansieringen, for der er ingen.

Med få undtagelser passer danske løsninger simpelthen ikke til udfordringerne og behovene i de afrikanske smålandbrug, som der er flest af. De gode intentioner risikerer at ende som hvide elefanter.

Hvorfor ikke arbejde med at målrette de danske tilbud til de afrikanske markeder? Her kan Landbrug & Fødevarer bidrage med viden og indsigt, som kan udvikle den afrikanske landbrugssektor. Det ville være oplagt.

Nøglen er jobskabelse
Men der skal mere til. Vil man have fødevaresikkerhed, skal man investere i smålandbrugene.

De afrikanske regeringer investerer ikke engang tæt på nok i regulering af landbrugssektoren, tilsyn med kontrakter og udbuddet af såsæd og gødning. Heller ikke i infrastrukturen, som er en nødvendighed for private investeringer i lån, vidensoverførsel i form af landbrugstræning og forarbejdning af afgrøder som kaffe, majs og planteolie. En udvikling, som Danmark har mulighed for at støtte og presse på for.

CARE Danmarks erfaringer viser, at der er gode muligheder for at øge produktiviteten ved hjælp af mere vidensoverførsel, samtidig med at jordkvalitet og vandressourcer sikres. En udvikling, som også gør en forskel i små landbrug uden muligheder for store investeringer i produktionen.

Nøglen til stabilitet og velstand i Afrika er jobskabelse især for unge. Det er en måde, vi kan mindske flygtningestrømmen på. En konklusion, som også Afrikakommissionen fandt frem til i 2009.

Men danske landbrugsteknologier udspringer af det moderne, danske landbrug, som er et af de allermindst arbejdsintensive i verden. Dermed ikke sagt, at der ikke er brug for moderne teknologi i afrikansk landbrug – det er der helt sikkert – men det er vigtigt også at udvikle de millioner af smålandbrug, som er eksistensgrundlaget for hovedparten af befolkningen.

I CARE Danmark har vi erfaring med billige og simple metoder, der både øger fødevaresikkerheden, -produktionen og -indtjeningen i landbruget. Nogle af disse tilpassede landbrugssystemer viser også potentiale for at optage mere kulstof i afgrøder, træer og jorden. Smålandbrug kan mere end bare at sikre verdens fattigste mennesker et mere sikkert livsgrundlag. De kan også være ’klimasmarte’ og bidrage til at løse endnu en global udfordring – klimaforandringerne.

På den måde slår vi to fluer med et smæk, når det kommer til at hjælpe verdens fattigste mennesker til at skabe et liv, der hvor de bor.