Danner og palæstinensisk organisation: Hvem hjælper de voldsudsatte kvinder og børn lige nu?

Den nuværende konflikt mellem Israel og Hamas har medført ubærlige civile tab. Og vi står midt i en humanitær krise for Gazas 2,3 millioner beboere – en befolkningsgruppe med en markant overrepræsentation af børn, der udgør cirka halvdelen af befolkningen.

Indtil videre har mere end 4000 børn mistet livet i Gaza. Adgangen til mad, vand, elektricitet og brændstof er begrænset. Situationen i Gaza er både kritisk og uholdbar. I Danner og Rural Women’s Development Society (RWDS) bekymrer vi os særligt om de kvinder og børn, som nu er i endnu mere udsatte positioner end tidligere.

Med tanke på de langsigtede konsekvenser vækkede udmeldingen om at indstille dansk udviklingsbistand derfor bekymring hos os.

Civilsamfundsorganisationer i Palæstina står med en opgave langt større, end hvad de lokalt kan og bør magte

Mette Marie Yde og Haneen Zaidan
Hhv. direktør, Danner og generaldirektør, Rural Women’s Development Society

Udviklingsbistand skal selvfølgelig gå til de rette relevante civilsamfundskæfter og sikres hæderlige, demokratiske og bæredygtige formål. Og vi har alle en interesse i, at midlerne ikke går til antidemokratiske eller voldelige organisationer. En gennemgang og sikring af, at udviklingsbistand går til de rette aktører, er derfor relevant. 

Volden er allestedsnærværende  

I kølvandet på kriser, naturkatastrofer og væbnede konflikter er det ofte kvinder og børn, som særligt bliver ramt. Knap halvdelen af Gazas beboelsesbygninger er ødelagt, og mere end en halv million kvinder og børn står uden tag over hovedet. 50.000 gravide kvinder – 160 fødende kvinder om dagen – kan ikke føde i sikre omgivelser. Og mere end 100 babyer er i livsfare på grund af manglen på brændstof, medicin og lægehjælp.

Og som i mange andre krigs- og konfliktsituationer bliver kvinder ramt af både partnervold og seksualiseret vold. Volden bliver på den måde allestedsnærværende. Den er på gaderne og i hjemmene. Overfyldte nødshelters betyder mangel på ro, privatliv og safe spaces. Og manglen på plads og privatliv øger risikoen for konflikter og vold i familien.

Kvinderne i Palæstina bekymrer sig – selvfølgelig – om deres børn. RWDS’ social- og voldsfaglige personale på Vestbredden bliver i disse uger kontaktet konstant og kan umuligt besvare alle de henvendelser, de får.