Kommentar af 
Louise Holck

Den globale retssikkerhed er under pres, men jeg fik fornyet håb i Zambia

Mange steder i verden går det tilbage for retssikkerheden, når autokratier vokser frem, og krige sætter menneskerettigheder under massivt pres. Det gør det internationale rettighedsarbejde sværere, men også vigtigere. Det fik jeg bekræftet i Zambia, skriver Louise Holck.

<div>De <span>seneste fem år er retssikkerheden i verden gået tilbage hvert år, skriver Louise Holck.<br></span></div>
De seneste fem år er retssikkerheden i verden gået tilbage hvert år, skriver Louise Holck.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Louise Holck
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nyligt mødte jeg en ung mand i Zambia, hvis historie gjorde indtryk på mig.

Han havde været varetægtsfængslet, fordi han havde stjålet en kasseret dunk madolie på sit arbejde, og han stod nu til en straf på fem års fængsel. I Zambia kan selv små overtrædelser af loven give lange straffe, og sårbare grupper som kvinder, børn og unge har ringe retssikkerhed, fordi de typisk ikke får nogen juridisk støtte. Dertil betyder det stærke fokus på straf – frem for resocialisering – at fængslerne er overfyldte, og forholdene er stærkt sundhedsskadelige.  

For netop den unge mand endte det dog godt. Han fik hjælp fra en af de juridiske assistenter, som Institut for Menneskerettigheder har været med til at uddanne i landet. Fordi han var ung og ikke havde været straffet før, blev straffen markant nedsat, og dagen efter blev den unge mand prøveløsladt.

Under covid-19-pandemien begrænsede mange regeringer befolkningens rettigheder, og det er ikke alle, der har rullet det tilbage

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Alle i hele verden har ret til en retfærdig og uafhængig rettergang. Alle er lige for loven. Alle er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Det er nogle af vores allermest basale menneskerettigheder, men på tværs af kloden er de under pres.

Undersøgelser viser, at retssikkerheden i verden er gået tilbage hver eneste år de seneste fem år. Det er særligt skabt af to ting: Flere lande har bevæget sig i en autoritær retning, og i forbindelse med covid-19-pandemien tyede mange regeringer til nødbeføjelser, der begrænsede befolkningens rettigheder, og det er ikke alle, der har rullet det tilbage.

Det sætter den enkelte borgers rettigheder under pres, fordi retssystemer verden over er ramt af forsinkelser, svag håndhævelse og diskrimination. Og tilbagegangen i retssikkerheden har stor betydning for menneskerettighederne generelt.

Oven i det ser vi, hvordan krigene i Israel og Palæstina samt Ukraine er altødelæggende for civiles basale menneskerettigheder, herunder deres retssikkerhed. 

Hvis vi skal modvirke tilbagegangen for retssikkerheden, kræver det internationalt samarbejde, stærke institutioner og borgere, der har fri adgang til oplysning. Derfor er det også en del af kernen i det internationale arbejde, vi laver på Institut for Menneskerettigheder.

Læs også

Som noget helt unikt gav Folketinget i 2012 Institut for Menneskerettigheder et internationalt mandat. Det giver os og Danmark en særlig position i den globale kamp for retssikkerhed og menneskerettigheder.

Gennem samarbejder med andre menneskerettighedsinstitutioner, stater og organisationer forsøger vi at gøre en forskel for den enkeltes rettigheder og menneskerettighederne generelt.

For at modvirke udviklingen i retssikkerheden og krænkelsen af menneskerettigheder må vi sætte ind mange steder.

Det kræver uddannelse af de menneskerettighedsinstitutioner, som skal overvåge krænkelser i de enkelte lande.

Det kræver love, der værner om borgernes rettigheder.

Det kræver, at minoriteter og oprindelige folk sikres en stemme og en plads i officielle statistikker.

Det kræver virksomheder, der ikke bidrager til krænkelser af menneskerettighederne, men modsat bidrager til at styrke rettighedsbaserede værdikæder.

Det kræver politi og sikkerhedsstyrker, der kender borgernes rettigheder. Det kræver, at menneskerettighederne bliver en del af arbejdet med den grønne omstilling. Og det kræver, at en mand i Zambia, der har taget en dunk olie, kan få den nødvendige juridiske hjælp.

Det gav mig håb at se, hvordan retssikkerheden i Zambia – trods fortsatte udfordringer – på flere områder bevæger sig i den rigtige retning

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

I den nuværende situation, hvor autokratier vokser frem, mens krigene i Israel og Palæstina såvel som i Ukraine præger verden og sætter menneskerettighederne under maksimalt pres, bliver vores arbejde mere krævende og en del sværere, men også vigtigere.

Derfor blev jeg også håbefuld af at besøge Zambia og se, hvilken konkret forskel vi er med til at gøre sammen med gode partnere.

Både når jeg mødte indsatte i fængslerne, der fik juridisk hjælp, og når jeg talte med traditionelle ledere som Chief Kooma, der efter at have deltaget i træning med vores partnere var blevet opmærksom på kvinders rettigheder.

Det gav mig også håb at se, hvordan retssikkerheden og menneskerettighederne i Zambia – trods fortsatte udfordringer – på flere områder bevæger sig i den rigtige retning: At det seneste valg havde været frit, og magten var blevet overdraget fredeligt, at dødsstraf nu er afskaffet, og at regeringen er opmærksom på flere af de problemer, der er i retssystemet.

Der er stadig mange rettighedskampe ude i verden, som vi kan bidrage til at vinde.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand, Ennhri, bestyrelsesmedlem, Dignity, medlem, 2030-Panelet
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1992), MPA (CBS 1999)

0:000:00