Debat

Forsker svarer Mellemfolkeligt Samvirke igen: Husk at kæmpe for udvikling med et menneskeligt ansigt

Når rige lande forsøger at påtvinge fattige lande et gasstop for at bekæmpe klimakrisen, bidrager de til at øge den enorme energiulighed. Men bedre levevilkår kræver ofte mere gas i en overgangsperiode, skriver Ole Therkildsen.

Brug af flaskegas til røgfri madlavning til alle hushold i Afrika syd for Sahara kan redde hundredtusinder af menneskeliv om året med et minimalt merudslip, skriver Ole Therkildsen. Arkivfoto.
Brug af flaskegas til røgfri madlavning til alle hushold i Afrika syd for Sahara kan redde hundredtusinder af menneskeliv om året med et minimalt merudslip, skriver Ole Therkildsen. Arkivfoto.Foto: Crispin Kyalangalilwa/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg kritiserede i juni Danmarks energi- og klimapolitik i fattige lande i Altinget. Når vi og andre rige lande stopper al støtte til "sort energi" (kul, olie, gas) i disse lande, er det er verdensfjern og ideologisk ønsketænkning.

Det skyldes, at Afrika har brug for mere energi, og gas er – i kombination med vedvarende energi – nødvendig for, at alle kan få billig og stabil energi, der samtidig bidrager til grøn omstilling.

Samt at øget gasforbrug til at udrydde energifattigdom medfører store udviklingsgevinster og meget begrænsede klimabelastninger, og at rige lande må i klimaretfærdighedens navn betale meromkostningerne her og nu, hvis deres krav om mere grøn energi (vind, sol og så videre) gør energi dyrere for brugerne end gas.

Eigil Johannisson fra Mellemfolkeligt Samvirke reagerede på mit debatindlæg. Desværre svarer han slet ikke på mine tre argumenter.

I stedet slår han fast, at de i Mellemfolkeligt Samvirke er "stolte af" at have presset regeringen til et stop for finansiering af sort energi – inklusive gas – i udlandet, fordi ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er nye fossile projekter uforenelige med det globale mål om nettonuludledning i 2050.

Og fordi vedvarende energi kan på både kort og længere sigt være billigere end energi fra fossilt brændstof, og at satsning alene på vedvarende energi er derfor til fattige landes egen fordel.

Misforstår anbefalingerne fra agenturet
Alles tre argumenter er problematiske/forkerte, idet Johannisson (og Mellemfolkeligt Samvirke) misforstår IEA's anbefalinger: Agenturet foreslår ikke et stop for alle nye fossile projekter.

I agenturets rapport om energi i Afrika fra 2019 hedder det, at "den hurtige vækst i vedvarende energi skaber plads til gas som en fleksibel elektricitetskilde, som også er let at distribuere".

"Gas har også en vigtig rolle at spille, hvis stabil elforsyning til industrialiseringen skal lykkes, og der skal skaffes energi til aktiviteter, som er svære at elektrificere … uden adgang til gas vil alternativerne i mange tilfælde være brug af mere forurenende fossile brændstoffer," skriver IEA, som gentager budskabet i agenturets 2022-rapport om Afrika.

Vigtige undtagelser
Det er rigtigt, at vedvarende energi kan være billigere i nogle lokaliteter i Afrika. Men i sammenligninger af strømpriser "glemmes" det ofte, at stabil strøm til forbrugerne fra sol og vind kræver øgede investeringer i elnet og oplagring.

At fattige lande i Afrika kan løse de teknologiske udfordringer i omstilling og energilagring lige så hurtigt, som rige højteknologiske lande kan gøre det – og til priser som forbrugerne kan betale – er helt urealistisk. 

Grøn omstilling er nødvendig, men kræver ofte mere ny gas i en overgangsperiode

Ole Therkildsen
Seniorforsker, Diis

Vi er enige i, at fattige lande skal satse på vedvarende energi – men der er meget vigtige undtagelser på mellemlangt sigt. Johannisson (og Mellemfolkeligt Samvirke) forholder sig således ikke til mit argument om, at brug af flaskegas til røgfri madlavning til alle hushold i Afrika syd for Sahara kunne redde hundrede af tusinder af menneskeliv om året med et minimalt merudslip på cirka 0,08 procent (Sydafrika er ikke medregnet) af det årlige globale CO2-udledninger.

Ej heller, at mere gas som anbefalet af IEA kan fremme grøn omstilling, reducere den udbredte (energi)fattigdom, skabe flere arbejdspladser, og øge produktion af kunstgødning til gavn for fødevareforsyningen.

Udvikling med et menneskeligt ansigt
For grønne klimahøge som Johannisson og Mellemfolkeligt Samvirke, men også Dan Jørgensen (S) og Socialdemokratiet, trumfer bekæmpelse af klimakrisen alle andre hensyn (for klima-, energi- og forsyningsministeren dog kun, når det gælder udlandet).

For dem betyder grøn omstilling stop for al ny gas i fattige lande. Et sådant kampagnebudskab er måske let at sælge for ngo'er og politiske partier i Danmark, men har af gode grunde ikke megen støtte blandt folk og regeringer i Afrika.  

For progressive kræfter i fattige lande bør ledetråden være: Grøn omstilling er nødvendig, men kræver ofte mere ny gas i en overgangsperiode, så menneskers levevilkår forbedres – både på kort og langt sigt. 

Desværre svæver de danske klimahøge så højt over det afrikanske kontinent, at de hverken ser eller forstår den enorme energiulighed mellem rige og fattig lande eller den uretfærdighed, som rige lande søger at påtvinge fattige lande gennem gasstop for at bekæmpe en global klimakrise, der i meget høj grad er skabt af de rige lande selv.

Klimakrisen har desværre fået Mellemfolkeligt Samvirke og Socialdemokratiet til at glemme deres historiske rødder: At kæmpe for udvikling med et menneskeligt ansigt, som også gavner fattige mennesker. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00