Debat

DI's udviklingspolitiske ønskeseddel: Der er grund til håb for 2024

Er det naivt, hvis mit største nytårsønske for 2024 er, at vi bevarer håbet? Måske, men vi bliver nødt til at tro på, at vi er på vej mod en bedre og mere bæredygtig verden, skriver Marie Gad og kommer med udviklingspolitiske ønsker til det kommende år.

Konflikterne har været mange, og det har til tider været svært at se 
lyset i mørket. Men når håbløsheden rammer, er der brug for, at vi også 
fokuserer på fremskridt og fremdrift, skriver Marie Gad.<br>
Konflikterne har været mange, og det har til tider været svært at se lyset i mørket. Men når håbløsheden rammer, er der brug for, at vi også fokuserer på fremskridt og fremdrift, skriver Marie Gad.
Marie Gad
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Endnu et år er gået på hæld, og det betyder traditionen tro, at det er tid til at kigge tilbage på året, der gik, og frem mod året, der kommer. Her står et ord centralt for mig: Håb. For selvom 2023 blev et år, hvor verden, som vi kender den, ændrede sig, krige og konflikter overtog mediebilledet, og lysglimtene til tider kunne synes langt væk, tror jeg stadig på en bedre og mere bæredygtig verden globalt.

Som alle andre har jeg til tider ladet en følelse af håbløshed snige sig ind på mig i løbet af året, der er gået: Ruslands brutale krig mod Ukraine, kup i Sahel-regionen, en klima- og biodiversitetskrise, krigen mellem Israel og Palæstina, kvindekampen i Iran og de mange unge afrikanere, der råber på jobs og bedre muligheder på et kontinent, hvor arbejdsløsheden er tårnhøj.

Vi har brug for en Afrika-plan, der fokuserer på de muligheder, som kontinentet rummer. En plan, som sætter de ligeværdige partnerskaber i fokus

Marie Gad
Underdirektør, DI

Konflikterne har været mange, og det har til tider været svært at se lyset i mørket. Men når håbløsheden rammer, er der brug for, at vi også fokuserer på fremskridt og fremdrift. For 2023 blev også året, hvor Danmark for alvor skruede op for de globale ambitioner, genåbnede ambassader ude i verden og styrkede diplomatiet.

En tendens, jeg håber, vil fortsætte i det kommende år. Og de øgede danske ambitioner er ikke det eneste resultat, vi så globalt i året, der gik.

Progressive partnerskaber

For mig var et personligt højdepunkt i sommer, da regeringen besluttede at udvide det grønne partnerskab med Sydafrika.

Jeg var i den forbindelse i Johannesburg, da også arbejdsmarkedskonsortiets arbejde i landet blev styrket. Her oplevede jeg, på tværs af landegrænser og på tværs af sektorer, et stærkt engagement for at skabe en retfærdig, grøn omstilling – en ambition, vi også oplevede med COP28’s lancering af en fond for tab og skader. Fonden blev vedtaget sidste år, men i år er verdens lande endelig blevet enige om rammerne og finansieringen.

Samtidig bliver jeg igen og igen imponeret over, hvordan partnerskaber på tværs af erhvervsliv, fagbevægelse og civilsamfund skaber resultater, der påvirker menneskers hverdag i en bedre retning.

Selv oplever vi det i DI, når vi sammen med partnere har støttet etableringen af en to-parts ligestillingskomité i Burundi, givet unge i Tanzania og Kenya adgang til en erhvervsuddannelse, støttet det ukrainske erhvervsliv og skabt muligheder for unge flygtninge i Jordan. Og det er netop resultater som disse, der gør, at jeg har sat håbet øverst på min ønskeseddel for 2024.

Læs også

Muligheder for Afrikas ungdom

I år bliver regeringens varslede plan for Afrika et central omdrejningspunkt. For på et kontinent, hvor 11 millioner unge hvert år kommer ud på arbejdsmarkedet, men der kun genereres 3,7 millioner jobs, kan man frygte, at det bliver en plan, der tager afsæt i kontinentets begrænsninger og udfordringer. Det må ikke ske. I stedet håber jeg, at det bliver en plan, der fokuserer på de muligheder og perspektiver, som kontinentet rummer. En plan, som sætter de ligeværdige partnerskaber i fokus.

Lad mig nævne et par få ønsker: I år skal vi skabe muligheder for Afrikas mange unge, så de kan skabe sig en fremtid lokalt. Det kræver, at vi sætter fokus på uddannelse og jobskabelse som en del af det danske udviklingssamarbejde. Vi skal styrke de lokale erhvervsskoler med grønne uddannelser, der matcher efterspørgslen fra lokale og internationale virksomheder. Og vi skal styrke rammevilkårene på arbejdsmarkedet og skabe jobs lokalt, særligt indenfor den grønne sektor.

Fra vores arbejde ser vi, at det virker: Vi oplever den faglige stolthed hos de unge, som vi giver mulighed for at få en teknisk-faglig uddannelse og dermed adgang til et job, enten som selvstændige eller hos en lokal virksomhed.

Læs også

Samtidig er det mit ønske, at vi sætter fokus på at styrke særligt piger og kvinders muligheder. Det gælder både kvinder og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder og deres ret til at bestemme over egen krop og egen fremtid, men det gælder også kvinders adgang til og rettigheder på arbejdsmarkedet.

I vores partnerskab med fagbevægelsen ude i verden oplever vi en stor efterspørgsel på at styrke ligestillingen globalt, og den efterspørgsel skal vi møde. Formår vi at gøre kvinder til en del af den formelle økonomi, giver vi dem mulighed for at blive økonomisk uafhængige og skabe en bedre fremtid både for dem selv og deres familier.

Retfærdig grøn omstilling

De grønne ambitioner skal også forsætte i det nye år. Afrika er et af de kontinenter, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, men også et af de kontinenter med de største grønne muligheder. Kenyas præsident William Ruto sagde det klart på årets afrikanske klimatopmøde: "Unlocking the renewable energy resources that we have in our continent is not only good for Africa, it is good for the rest of the world."

Danmark skal hjælpe afrikanske organisationer og virksomheder med at imødekomme de europæiske bæredygtighedskrav, så de fortsat kan eksportere til det europæiske marked

Marie Gad
Underdirektør, DI

Derfor er der brug for, at vi sætter den retfærdige grønne omstilling i fokus for vores partnerskaber med afrikanske lande og samtidig giver både dansk og lokalt erhvervsliv mulighed for at bidrage med løsninger og kompetencer.

Det gælder både i mindre skala, som når de kenyanske virksomheder går sammen om at danne en forening for plastproducenter, der skal sikre bedre genanvendelse af plast i Kenya, og i større skala, når danske virksomheder bidrager med teknologiske løsninger, der skal sætte skub på adgangen til genanvendelig energi i Afrika.

Mit sidste håb er, at vi bruger 2024 til at gøre ESG og de øvrige europæiske bæredygtighedskrav til en mulighedsdagsorden lokalt. Vi skal fra dansk side hjælpe afrikanske erhvervsorganisationer og virksomheder med at imødekomme kravene, så de fortsat kan eksportere til det europæiske marked. Dermed fastholder vi produktion og jobskabelse lokalt, men bidrager også til at styrke menneskerettigheder, diversitet og grøn omstilling.

Kort sagt er potentialerne mange, men det kræver, at vi har modet til at handle og til at sætte løsninger og muligheder i centrum for dansk udenrigs- og udviklingspolitik i år. Jeg tror på, at det kan lykkes, og derfor sætter jeg håbet i centrum for mine visioner for 2024. Det er måske naivt, men hvis ikke vi tror på, at vi sammen kan skabe forandring, så sker det i hvert fald ikke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Gad

Underdirektør, DI, medlem af Udviklingspolitisk Råd, 2030-Panelet og Vice-Chair for Business at the OECD’s Development Committee, bestyrelsesmedlem, Global Compact Network Denmark og Etisk Handel Danmark
cand.merc. i international business (CBS 2008)

0:000:00