Når verdens ledere drager til COP28 i Dubai, møder de en vært, der forsøger at flytte fokus væk fra Vestens interesser

Golfstaten, der er blevet rig på sine olie- og gasforekomster, vil nemlig have verden til at forstå, at lande som UAE snarere er en del af løsningen på klimakrisen end selve roden til den.

Sådan lyder det fra amerikanske Kristian Ulrichsen, som Altinget har ringet til for at blive klogere på værten, der om kort tid indfinder sig under de globale projektørlys.

Ulrichsen forsker i golfstaternes politiske forhold ved Baker Institute på Rice University i Texas, og han er blandt andet forfatter til The United Arab Emirates – Power, Politics and Policy-Making fra 2017. I slutningen af november udkommer hans nye bog, Centers of Power in the Arab Gulf States.

En plads ved bordet

Ifølge Ulrichsen er det selv for lederne i UAE og de øvrige golfstater en ny erkendelse, at det er nødvendigt, at man bliver en central del af klimaforhandlingerne. Også selv om Qatar allerede i 2012 agerede vært for topmødet i form af COP18:

Lederne er kommet frem til den konklusion, at det er bedre at sidde med ved forhandlingsbordet end at stå udenfor lokalet.

Kristian Ulrichsen
Forsker, Baker Institute, Rice University

”I lang tid var golfstaternes strategi, ledet af Saudi-Arabien, til klimaforhandlingerne meget obstruktiv. Så op til midten af 2010erne var deres rolle at blokere og modsætte sig omstillingen.”

”Men i løbet af den seneste håndfuld år har de indset, at energitransitionen vil ske i et eller andet omfang, uanset om de er med eller ej. Så jeg tror, lederne er kommet frem til den konklusion, at det er bedre at sidde med ved forhandlingsbordet og forsøge at styre debatten end at stå udenfor lokalet,” siger Ulrichsen.

Indflydelse frem for greenwashing

I løbet af særligt det seneste halve år er Sultan Al Jaber og UAE blevet beskyldt for greenwashing.

Anklagerne har blandt andet lydt fra grønne organisationer efter den engelske avis The Guardian i maj afslørede, at medlemmer af Al Jabers stab havde redigeret hans Wikipedia-side, så en Adnoc-aftale om en ny olierørledning underskrevet af Al Jaber fra 2019 ikke længere fremgik i teksten, ligesom de havde tilføjet rosende passager om netop Al Jaber.  

Det er dertil kommet frem, at en række falske profiler har bifaldet Al Jabers og UAE’s klimaindsats på det sociale medie X.

Sultan Al Jaber har også selv omtalt udviklingen i Adnoc i grønne termer og fastslået, at selskabets olie- og gasudvinding udleder mindre CO2 end konkurrerende virksomheders (en udmelding forskere har betvivlet).

Og så har han fortalt, at han i 2016 blev valgt til administrerende direktør i Adnoc på grund af sin karriere i førnævnte Masdar, da præsidenten i UAE ønskede at ”decarbonisere” Adnoc.

Al Jaber vil ivrigt forsøge at skabe en bro mellem de to umiddelbart modstridende positioner.

Kristian Ulrichsen
Forsker, Baker Institute, Rice University

Da Qatar var vært for VM i fodbold i fjor var der stor fokus på sportswashing. Hvor stor en del af COP28 handler for UAE om at pleje sit omdømme, og hvor stor en del handler om at påvirke de politiske forhandlinger helt konkret?

”Jeg tror, det handler meget om at styre de poliske forhandlinger i en retning, der passer UAE, fordi de har så stor effekt på landets økonomi,” siger Kristian Ulrichsen.

”Man vil forsøge at skabe en fortælling om, at energitransitionen kommer til at tage lang tid, hvorfor de olie- og gasproducerende lande og virksomheder skal være en del af samtalen og løsningen. Men jeg tror også, man vil forsøge at positionere UAE som et regionalt center for vedvarende energiprojekter.”

”Sultan Al Jaber skal forsøge at repræsentere begge positioner, og spørgsmålet er selvfølgelig, om han kan gå den balancegang. Men han er en erfaren og dygtig diplomat, som blandt er blevet bakket op af USA’s klimaudsending og tidligere præsidentkandidat, John Kerry, så Al Jaber vil ivrigt forsøge at skabe en bro mellem de to umiddelbart modstridende positioner.”

Kontraintuitiv mulighed

I et længere interview med The Guardian har Sultan Al Jaber selv udlagt ræsonnementet bag sin dobbeltrolle.

Her anfører han, at det er forkert ikke at have olie- og gasudledende industrier med ved det store forhandlingsbord.

Ønsket om et ”integreret tilgang” til forhandlingerne, som Al Jaber kalder det, falder samtidig med, at der er et stigende fokus på de store olieselskabers rolle i den grønne omstilling.

Eksempelvis betalte britiske BP og franske Total Energies i juli i år 94 milliarder for fire tyske havvindområder med en samlet kapacitet på 13 gigawatt, svarende til mere end tre gange Danmarks samlede havvindkapacitet.

Ørsteds administrerende direktør, Mads Nipper, skrev derefter på LinkedIn, at Ørsted ikke var villig til at konkurrere med de ”rekordhøje priser”, olieselskaberne havde betalt.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S) udtalte i slutningen af oktober i forhold til muligheden for at vedtage en aftale på COP28 om udfasning af olie og gas, at ”Det faktum, at det i år er et olieland, der skal afholde en sådan COP, er i virkeligheden måske en chance, selv om det er kontraintuitivt.”

”Det er nemlig ikke sådan, at vi kan få en aftale om globalt at udfase olie og gas, hvis ikke vi kan få dem, der lever af at sælge og gas, med på aftalen,” lød fra Dan Jørgensen.

Global balanceakt

Ifølge Kristian Ulrichsen er hensynet til olie- og gasproduktionen på den ene side, og den grønne energiomstilling på den anden, dog ikke den eneste balanceakt, UAE og Sultan Al Jaber skal begive sig ud i på COP28.

Til forhandlingerne vil der blive udtænkt løsninger, som åbenlyst ikke vil fremstå ideelle i et vestligt perspektiv.

Kristian Ulrichsen
Forsker, Baker Institute, Rice University

Også ligevægten mellem Vesten og Det Globale Syd skal findes, hvis UAE skal lykkes med sit værtsskab. En øvelse, der ifølge Ulrichsen ikke er blevet lettere, efter krigen mellem Israel og Hamas har forstørret demarkationslinjen mellem netop Vesten og Det Globale Syd.

”Jeg tror, UAE ønsker at blive betragtet som en initiativtager af landene i Det Globale Syd, hvorfor Sultan Al Jaber vil forsøge at skabe en koalition af lande, der ikke kommer fra Vesten. Altså forsøge at flytte fokus væk fra Vestens interesser.”

“Det betyder også, at der til forhandlingerne vil blive udtænkt løsninger, som åbenlyst ikke vil fremstå ideelle i et vestligt perspektiv.”

”Men som vi så til VM i fodbold i Qatar, så fører golfstaterne sig selvsikkert frem i disse år. De er meget synlige aktører i det 21. århundrede. Og de kommer til at være en del af samtalen fremover, uanset om landene i Europa eller Nordamerika kan lide det,” siger Kristian Ulrichsen.

Forskellen på VM i fodbold og COP28 er dog, at der til sidstnævnte skal underskrives en aftale til sidst af alle deltagerne, hvis begivenheden skal blive en succes for UAE.

Og det bliver altså manden med de mange roller, Sultan Al Jaber, der skal få alle til papiret.