NGO'er: Udviklingslande står uden stemme i globale skatteforhandlinger
DEBAT: Danmark støtter, at de globale skattestandarder kun kan vedtages i OECD. Det efterlader over 100 udviklingslande uden mulighed for at påvirke beslutningsprocessen, skriver Sara Kristine Johansen og Hannah Brejnholt Tranberg fra Globalt Fokus og Mellemfolkeligt Samvirke.
Af Sarah Kristine Johansen og Hannah Brejnholt Tranberg
Henholdsvis politikmedarbejder hos Globalt Fokus og politisk rådgiver hos Mellemfolkeligt Samvirke
Under Verdensbankens møde forrige uge kom det frem, at Danmark ikke støtter op om udviklingslandenes ønsker om et nyt mellemstatsligt organ på skatteområdet.
Globale skattestandarder vedtages i dag i OECD, og det udelukker over 100 udviklingslande fra beslutningsprocessen. Det har konsekvenser. Det er at spille hassard, hvis ikke Danmark skifter position og i stedet bygger bro.
FN’s medlemslande har de to sidste uger været samlet i New York for at forhandle om, hvordan landenes udvikling og aftalen om de nye bæredygtige verdensmål, der vedtages i New York i september, skal finansieres.
Send dit indlæg til [email protected]
Danmark sender vigtigt signal
Samtidig havde Verdensbanken og IMF deres årlige ”forårsmøde” i Washington, hvor flere temaer fra forhandlingerne om udviklingsfinansiering var i fokus.
Danmark deltog både i New York og Washington, og stillede i sidstnævnte med et stærkt hold: Skatteminister Benny Engelbrecht (S) og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), der sammen deltog i et møde om, hvordan skatteunddragelse skal bekæmpes i udviklingslande.
I stedet for at vælge OECD-vejen, bør Danmark tage skridtet fuldt ud og leve op sin forpligtelse på at skabe sammenhæng mellem skatte- og udviklingspolitikken.
Sarah Kristine Johansen og Hannah Brejnholt Tranberg
Henholdsvis politikmedarbejder hos Globalt Fokus og politisk rådgiver hos Mellemfolkeligt Samvirke
Signalet ved at sende to ministre var klart: Danmark sætter stort fokus på skatteområdet og mener, at skattesmuthuller skal lukkes globalt – og for at opnå dette må der være større sammenhæng mellem skatte- og udviklingspolitikken.
Det er et godt og vigtigt signal at sende, der ikke kan roses nok. Det viser, at Danmark ved, at det er absolut nødvendigt at få sat en stopper for skattesnyd og skattely, hvis alle verdens lande skal kunne finansiere bæredygtig udvikling.
OECD er "en kat med skarpe tænder"
Desværre sendte Danmark også et meget kedeligt signal til mødet: Danmark støtter op om, at de globale skattestandarder også fremover skal vedtages i OECD.
Aktuelt bliver globale skattestandarder udviklet bag lukkede døre i OECD, hvilket udelukker mere end 100 udviklingslande fra beslutningsprocessen, men til gengæld inkluderer lande som Luxembourg og Schweiz, der er en central del af problemet med skattesnyd.
Det medfører, at skattestandarderne ikke tager højde for udviklingslandenes særlige behov på området og i visse tilfælde helt ekskluderer de fleste udviklingslande fra tiltagene. Derfor har udviklingslandene og FN’s generalsekretær Ban Ki-moon til forhandlingerne i New York efterspurgt, at der etableres et nyt mellemstatsligt organ i FN om internationalt samarbejde på skatteområdet, hvor udviklingslandene kan deltage på lige fod i forhandlingerne om globale skattestandarder.
Denne efterspørgsel fra udviklingslandene talte skatteminister Benny Engelbrecht imod ved at bruge mundheldet om, at man ikke skal dømme en kat på, hvor flot dens pels er, men hvor god den er til at fange mus.
”OECD kan fange mus”, sagde han, og tilføjede, at han var bekymret for, at verdenssamfundet ved at etablere et nyt mellemstatsligt organ på skatteområdet, eksempelvis i FN, ville skabe en meget smuk kat, men med hvasse tænder. Hovedfokus skal være på, at vi opnår vores mål, såsom at lukke skattesmuthuller – og da vi ved, at OECD virker, skal det internationale skattesamarbejde foregå der, dog med en større inklusion af udviklingslandene, lød argumentet.
Sammenhæng mellem udviklings- og skattepolitik
Problemet er, at OECD-modellen ikke kan fange alle musene i udviklingslandene, og at argumentet om, at OECD hurtigt og effektivt kan skaffe de ønskede resultater, bider sig selv i halen.
Det er i udgangspunktet nemmere at opnå resultater blandt en mindre, ligesindet gruppe lande end blandt alle verdens lande. I sin yderste konsekvens vil det sige, at en endnu mindre gruppe lande ville være endnu hurtigere og mere effektive end OECD. Skal vi tage argumentet for pålydende, kunne vi lige så godt lade G7 bestemme de globale skattestandarder. Det ville stille Danmark i samme situation som de fleste udviklingslande befinder sig i nu: uden en stemme i og reel indflydelse på beslutningsprocessen.
I stedet for at vælge OECD-vejen, bør Danmark tage skridtet fuldt ud og leve op sin forpligtelse på at skabe sammenhæng mellem skatte- og udviklingspolitikken. Sidste år lancerede regeringen en flot handlingsplan for sammenhængende politikker for global udvikling, hvori skat var et af fokusområderne.
Handlingsplanen er en dansk udmøntning af EU og dets medlemslandes forpligtelse fra Lissabon-traktaten på at sikre, at EU’s forskellige politikker ikke underminerer udviklingspolitikkens målsætning om fattigdomsudryddelse.
Hæmmer udviklingslandenes skatteindtægter
OECD-samarbejdet på skatteområdet er fint for Danmark, og set udelukkende fra en skatteministers taburet giver det mening at holde fast i dette. Men en position om at fortsætte skattesamarbejdet i OECD frem for at støtte op om udviklingslandenes ønske om et nyt mellemstatsligt organ er med til at hæmme udviklingslandenes muligheder for at opkræve skatteindtægter, og den går derfor imod forpligtelsen om at skabe sammenhængende politikker for global udvikling.
Derfor bør en udviklingsminister insistere på, at det internationale skattesamarbejde skal foregå i et forum, hvor alle lande kan deltage på lige fod, hvilket aldrig vil blive tilfældet i OECD.
Udviklingslandene står stejlt på dette i forhandlingerne i New York, hvorfor det ville være at spille hassard med resultatet af alle de tre vigtige FN-topmøder i år – udviklingsfinansiering i Addis Ababa til juli, de nye globale bæredygtighedsmål i New York til september, og klima i Paris til december - hvis denne nød ikke knækkes. Skatteområdet er nøglen i forhandlingerne, så det er her, Danmark må gå ind og bygge bro.