Nyt styringsredskab for ulandsbistand afmonterer kritik

Frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse og udviklingsbistand:

Udviklingsbistanden kan ifølge internationale OECD-regler dække hovedparten af udgifterne til flygtninges første opholdsår i et land. Milliarder af kroner er pludseligt som følge af ændrede asyltal flyttet frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse i Danmark og udviklingsbistanden med stor politisk dramatik til følge.

2014: SR-regeringen hævede asylskønnet for 2015 sidst på året fra 7.500 til 20.000. Det betød, at der på finansloven for 2015 skulle findes 2,5 milliarder kroner fra bistanden til at håndtere det stigende antal flygtninge. Daværende regering endte med et forlig med SF og Enhedslisten, så regningen for udviklingsbistanden i stedet kun landede på en milliard kroner. Nye penge og omlægninger sikrede faldet.

2015: Den nye V-regering måtte i november 2015 ud og hæve udviklingsbistandens bidrag til flygtningemodtagelsen med 1,5 milliarder kroner på finansloven for 2016, fordi de hævede forventningerne til antallet af nye asylansøgere fra 15.000 til 25.000. Alle ekstraudgifterne blev taget fra ulandsbistanden via besparelser.

2016: I sommeren 2016 gik det den anden vej. Et fald i skønnet af asylansøgere for 2016 og 2017 fra 20.000 til 10.000 frigjorde ca. en milliard kroner til nødhjælp.Men det viste sig at være for lidt. Således nåede 411 millioner kroner aldrig at blive brugt på udviklingsbistand, som de var afsat til. Det skyldtes, at pengene var låst til flygtningemodtagelse; men kom i overskud, da regnskabet blev gjort op i marts 2017. Det var en hovedårsag til, at regeringen ikke nåede de lovede 0,71 procent af BNI til udviklingsbistanden på finansloven. Konservative har efterfølgende krævet bedre budgetstyring af flygtningeudgifter. Regeringen har lovet, at der kommer bedre budgetstyring af disse udgifter.

2017: Regeringen sænkede asylskønnet for 2017 fra 10.000 til 5.000 d. 29. marts. Derfor ser det ud til ifølge Finansministeriet, at der kan frigøres 1,8 milliarder kroner, der kan sendes tilbage til ulandsbistanden. Men foreløbig er der ikke kommet penge tilbage.

Bistand over grænsen?
Altinget har over en længere periode beskrevet, hvordan Danmark bruger udviklingsbistand til at dække de stigende udgifter til flygtninge i Danmark.

Danmark bruger blandt andet ulandsbistand på integration i kommuner og repatriering, som kan være i strid med internationale regler. Derudover har staten ved at ændre opgørelsesmetoderne flyttet milliarder af kroner fra ulandshjælp til integrationshjælp.
Danmark er i forvejen et af de lande i OECD, der bruger relativt mest ulandsbistand på flygtningemodtagelse. Rigsrevisionen er gået ind i sagen. Og OECD har inddraget integrationsspørgsmålet i forbindelse med en strømlining og tydeliggørelse af de internationale regler for ulandsbistand.

Læs hele Altingets serie om ’Bistand over grænsen?’ 

Reguleringsmekanisme for udviklingsbistanden

Med henblik på at sikre, at udviklingsbistanden på tilsagn udgør præcist 0,7 pct. af BNI, har regeringen besluttet at indføre en reguleringsmekanisme for 2017 og frem.

Reguleringsmekanismen håndterer udsving i flygtningemodtagelsesudgifter mv. og ændrede BNI-skøn.

Reguleringsmekanismen har fire elementer:
1. Udviklingsbistanden budgetteres på FFL som 0,7 pct. af BNI (Økonomisk Redegørelse, maj) og på baggrund af finanslovforslagets skøn for udgifterne til flygtningemodtagelse mv.
2. Der reguleres på ÆF på baggrund af opdaterede skøn for udgifterne til flygtningemodtagelse m.v. så udviklingsbistanden på finansloven udgør 0,7 pct. af BNI (Økonomisk Redegørelse, august).

I finansåret lægges der op til en asymmetrisk model for regulering:

3. Såfremt udgifter til flygtningemodtagelse ved udgangen af 3. kvartal skønnes at blive lavere end budgetteringen på finansloven, vil § 6.3 blive tilsvarende opjusteret sidst i finansåret, idet udsving indenfor en bagatelgrænse på ca. 100 mio. kr. ikke reguleres. Såfremt udgifter til flygtningemodtagelse ved udgangen af 3. kvartal skønnes at blive højere end budgetteringen på finansloven, vil § 6.3 blive tilsvarende nedjusteret på førstkommende finanslovforslag, dog med forbehold for exceptionelle tilfælde, hvor regeringen kan vælge at træffe beslutning om, at merudgifter til flygtningemodtagelse allerede finansieres i finansåret.

4. På baggrund af regnskabstal for den samlede udviklingsbistand og BNI-skønnet fra Danmark Statistik, der anvendes ifm. indrapporteringen til OECD/DAC, foretages en regulering efter årets afslutning. Reguleringen indarbejdes på førstkommende finanslovforslag. Der gælder samme bagatelgrænse på ca. 100 mio. kr. som under punkt 3 ovenfor.
Den asymmetriske tilgang har den fordel, at Udenrigsministeriet ikke vil skulle aflyse ellers planlagte tilsagn sent i finansåret, hvis der opstår merudgifter til flygtningemodtagelse.
Modsat vil mindreudgifter til flygtningemodtagelse blive overført til Udenrigsministeriet i finansåret og dermed muliggøre iværksættelse af nye tiltag sidst på året.

Mekanismen indebærer, at der over en rullende treårig periode afsættes præcist 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand (tilsagn), idet bistandsprocenten (målt på tilsagn) vil kunne svinge både over og under 0,7 pct. af BNI i det enkelte finansår – herunder på forslaget til finanslov.

Reguleringsmekanismen er automatisk og vil gælde fra 2017 og blive indarbejdet på FFL2018. For 2017
forventes de samlede mindreudgifter til flygtningemodtagelse at udgøre 1,8 mia. kr.

Kilde: Finansministeriet