Rambøll: Sådan kan verdensmålsvurderinger af lovforslag forbedres

Konsulentfirmaet Rambøll har to forskellige bud på, hvordan man kan forbedre de udskædte verdensmålsvurderinger af lovforslag. Læs dem her.

De mangelfulde verdensmålsvurderinger af lovforslag blev livligt debatteret under verdensmålsugen tidligere i oktober, hvor flere paneldeltagere undrede sig over fraværet af udviklingsminister Dan Jørgensen, som regeringen har udpeget som ansvarlig for koordination af verdensmålsarbejdet. Dan Jørgensen har ikke forholdt sig til konsekvensvurderingerne offentligt, siden han overtog ansvaret for verdensmålsarbejdet i foråret 2022.
De mangelfulde verdensmålsvurderinger af lovforslag blev livligt debatteret under verdensmålsugen tidligere i oktober, hvor flere paneldeltagere undrede sig over fraværet af udviklingsminister Dan Jørgensen, som regeringen har udpeget som ansvarlig for koordination af verdensmålsarbejdet. Dan Jørgensen har ikke forholdt sig til konsekvensvurderingerne offentligt, siden han overtog ansvaret for verdensmålsarbejdet i foråret 2022.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Raun Westh

Fokuser kun på de verdensmål, hvor Danmark halter, eller spring alle de verdensmål over, der alligevel bliver behandlet i andre konsekvensvurderinger.

Sådan lyder i grove træk konsulentfirmaet Rambølls to bud på, hvordan de udskældte verdensmålsvurderinger af lovforslag kan fikses.

Embedsmænd betragter det som pseudoarbejde, når de skal vurdere lovforslags konsekvenser for FN's verdensmål. En opgave, som desuden er uoverskuelig, fordi vejledningen er mangelfuld, og som alligevel bliver lavet, for sent til at politikerne kan bruge vurderingerne til noget. Det slog Rambøll fast i en rapport, der var bestilt af 2030-panelet, som rådgiver politikerne om verdensmål.

"Der konsekvensvurderes således nærmest udelukkende for positive konsekvenser, mens det er usikkert, om alle relevante lovforslag rent faktisk konsekvensvurderes, som det ellers er hensigten ifølge regeringens handlingsplan for FN’s verdensmål fra juni 2021," skriver Rambøll i rapporten.

Ifølge statskundskabsprofessorer Peter Munk Christiansen bør systemet enten droppes eller laves om.

Fakta

S-regeringen indførte i sommeren 2021 en regel om, at alle lovforslag skulle screenes i henhold til FN's verdensmål. Det skete ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) for, at "have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark."

De konsekvensvurderinger, embedsmændene skal lave, hvis de vurderer at et lovforsalg berører verdensmålene, er dog blevet sablet ned af eksperter og politikere for at male et rosenrødt billede af den siddende regerings politik.

Således blev ikke et eneste lovforslag fra SVM-regeringens første folketingsår vurderet for mulige negative konsekvenser. Det har vakt undren hos blandt andre formanden for Folketingets 2030-netværk, Marianne Bigum (SF). 

I et opfølgende notat giver Rambøll to overordnede bud på, hvordan konsekvensvurderinger i stedet kan gribes an. Dem giver Altinget Verdensmål dig et overblik over her.

Løsning nummer 1: Spring nogle af målene over

Den ene løsning, som Rambøll kalder problemprincippet, går ud på at lade embedsmændene begrænse sig til udvalgte "problemmål".

Som en del af denne løsning har Rambøll to forslag til, hvordan de såkaldte problemmål kan udvælges.

Den ene måde går ud på at frasortere alle de delmål og indikatorer, hvor Danmarks status ifølge Danmarks Statistik allerede er grøn. Således ville embedsmændene øjensynligt helt kunne springe mål 7 om bæredygtig energi over, fordi Danmark ifølge Danmarks Statistik enten er på rette kurs eller har opfyldt samtlige af de underliggende indikatorer, der eksempelvis omfatter andelen af vedvarende energi i vores stikkontakter.

"Dermed vil genstandsfeltet for konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene blive indsnævret markant," skriver Rambøll.

En anden måde at indsnævre målene er slet og ret at udvælge målene politisk.

"På den måde sikres det, at arbejdet med konsekvensvurderingerne fokuseres mod de områder, som interesser målgruppen – nemlig folketingsmedlemmerne," skriver Rambøll.

Cherry-picking

Uanset hvordan man afgrænser, har problemprincippet en række indbyggede ulemper. Blandt andet at man kan ende med at håndplukke de ting, man helst vil tale om.

"På det principielle plan har problemprincippet karakter af ”cherry-picking”, hvor man mister forbindelsen til den holistiske tankegang, som verdensmålene er et udtryk for," skriver Rambøll.

"Man risikerer således grundlæggende at fjerne selve grundlaget for at udføre verdensmålskonsekvensvurderinger, som i modsætning til de øvrige eksisterende konsekvensvurderinger netop er tiltænkt at bidrage med værdi ved at tænke på tværs af temaer og problemområder," lyder det i rapporten.

Løsning nummer 2: Udnyt overlap med andre konsekvensvurderinger

Den anden løsning går ud på at frasortere alle de verdensmål, der alligevel bliver berørt i andre konsekvensvurderinger. Lovforslag indeholder eksempelvis miljøvurderinger, som ifølge Rambøll kan overlappe med hele fire mål: Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, mål 13 om klimaindsats, mål 14 om livet i havet og mål 15 om livet på land.

Da lovforslag ydermere indeholder vurderinger af konsekvenser for erhvervslivet og ligestilling, vil verdensmål 5 om ligestilling, mål 8 om job og vækst samt mål 9 om industri, innovation og infrastruktur ligeledes kunne sorteres fra.

Det ville efterlade embedsmændene med otte verdensmål, blandt andet mål 1 om at afskaffe fattigdom, der i så fald skulle tages under behandling i en separat verdensmålsvurdering.

Rambøll kalder løsningen paraplyprincippet og understreger, at der er tale om en "skitse" og ikke en færdig kortlægning af overlap mellem de forskellige konsekvensvurderinger.

Konsulentfirmaet har i den forbindelse lavet et såkaldt beslutningstræ, embedsmændene kan støtte sig til, når de laver vurderingerne.

Foto: Uddrag fra rapporten
 

Fordele og ulemper

Fordelene ved paraplyprincippet er ifølge Rambøll, at man kan undgå dobbeltarbejde, fordi embedsmændene ikke skal forholde sig til eksempelvis ligestilling to gange.

Rambøll forventer, at det vil gøre embedsmændene "mere fokuseret på at skabe politisk merværdi (med verdensmålsvurderingerne, red.), end tilfældet er i dag".

Til gengæld er der risiko for, at "nuancer inden for verdensmålene vil gå tabt," fordi eksempelvis ligestillingsvurderingerne af lovforslag ikke er "helt identiske" med verdensmålene. Rambøll lufter derfor idéen om at lave supplerende spørgsmål til vejledningerne i de andre konskvensvurderinger, så "udvalgte delmål ikke falder mellem to stole."

Paraplyprincippet medfører også den risiko, at verdensmålsvurderingerne – der i forvejen ikke er forsidestof – mister opmærksomhed, fordi de øvrige former for konsekvensvurderinger kommer forrest i køen, lyder det i rapporten.

2030-panelet får sekretariatsbetjening af Tænketanken Mandag Morgen, der ligesom Altinget er ejet af Alrow Media. Altinget arbejder uafhængigt af Tænketanken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Munk Christiansen

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1983), ph.d. i statskundskab (Aarhus Uni. 1988)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024