Forsker: Danmark bør lære af Latinamerikas solidaritet med Gaza
Danmark bør lære af de latinamerikanske landes reaktioner på Israels angreb i Gaza, og følge trop ved at fordømme menneskerettighedskrænkelser, som ellers normalt også står på EU-medlemmernes agenda, skriver Buthaina Shaheen.
Buthaina Shaheen
Ph.d. studerende med speciale i globalisering af Palæstina og Israel, næstforkvinde på Det Syriske Kulturinstitut i Danmark (SKDK)Danmarks støtte til Israel og dets besættelsesmetoder placerer endnu engang Danmark på den forkerte side af historien, hvorimod latinamerikanske lande udviser tydelig solidaritet med Palæstina.
Danmark bør lære af, hvordan tidligere koloniserede lande forstår og solidariserer med palæstinensere, hvis man vil kæmpe for menneskerettigheder og fordømme krigsforbrydelser globalt og ikke blot selektivt.
Mens Gazas indbyggere er overladt til død, ødelæggelse og mangel på alt, helt ned til basale fornødenheder, så står det sløjt til med de diplomatiske udmeldinger mod øjensynlige israelske krigsforbrydelser fra det globale nord, heriblandt Danmark.
Dette klinger hult fra et land, der ellers gerne vil kendes som en nation, der fordømmer krigsforbrydelser og promoverer menneskerettigheder globalt. Og det står i rungende kontrast til den tydelige politisk solidaritet, der udvises fra latinamerikanske regeringer.
Che Guevaras besøg i Gaza markerede det første tegn på en transformering af kampen imod den zionistiske kolonisering fra en regional til en global kamp
Buthaina Shaheen
Forsker med speciale i Israel og Palæstina
Den latinamerikanske solidaritet
Cirka lidt over en uge efter, at Israel startede sit militære angreb på Gaza, erklærede den colombianske præsident Gustavo Petro, at han var klar til at bryde relationer med Israel, hvis det ville være nødvendigt, da hans land ikke støtter et folkedrab.
I begyndelsen af november fulgte han op ved at fordømme Israels bombardementer af Gaza og kaldte det for et folkedrab.
Colombia har ligeledes sendt nødhjælp til Gaza, hvilket der er hårdt brug for. Chile, som har den største gruppe af eksil-palæstinensere i Latinamerika, har kaldt sin ambassadør ud af Israel. Bolivia har brudt relationer med Israel på baggrund af bombardementerne af Gaza og blokaden, og Brasilien har opfordret Israel til at stoppe bombarderingen af Gaza.
Den latinamerikanske solidaritet med Palæstina er ikke ny og har historisk set vist sig på forskellige måder. Et af de tidligste eksempler var den revolutionære leder Ernesto Che Guevaras besøg i Gaza i 1959, hvor han mødte den palæstinensiske modstands ledere.
Guevara besøgte forskellige flygtningelejre inklusiv Al-Buraij, hvor han blev taget imod med sange fra den cubanske revolution. Guevaras budskab til palæstinenserne i Gaza var, at de skulle fortsætte deres kamp for at befri deres land og gøre modstand imod besættelsen. Guevaras besøg markerede også det første tegn på en transformering af kampen imod den zionistiske kolonisering fra en regional til en global kamp, og hvordan erfaringer med kolonimagter er et skærende punkt for forståelsen af besættelsen af Palæstina.
Kolonimagtens perspektiv
Den danske politiske linje står i kontrast til den latinamerikanske. Fra Christiansborgs politikere har der været tydelige solidariske udmeldinger til Israel, men på det nærmeste ingen fordømmelse af det fortsatte folkemord i Gaza.
Lige meget, hvordan man anskuer angrebet på Israel 7. oktober, bør det på ingen måde kunne retfærdiggøre flere måneders massedrab på den palæstinensiske befolkning i Gaza. Israel er en besættelsesmagt, som holder to millioner palæstinensere fanget i et område lidt større end Langeland.
Gaza er et af verdens tætteste befolkede områder, som siden 2007 har været under blokade. Luftbombardementer har siden været dagligdagskost i Gaza, og befolkningen er i lange perioder blevet hindret adgang til basale fornødenheder som vand og strøm.
Det er på tide, at Europa kigger til lande med koloni-erfaring for læring og lader sig inspirere af deres praksis
Buthaina Shaheen
Forsker med speciale i Israel og Palæstina
Dertil kommer, at over halvdelen af befolkningen er børn. Når Israel sønderbomber området, bliver ingen civile skånet.
Den mest åbenlyse grund til forskellen mellem de latinamerikanske landes position og Danmarks, må være erfaringerne med kolonisering.
Hvor de latinamerikanske lande har en lang historie med og dybt kendskab til den europæiske kolonialisme, som begyndte i 1492, da Spanien udsendte Colombus for at ”udforske den nye Verden”, har Danmark ageret kolonimagt selv.
Den postkoloniale æra
I dag ser vi en offentlig debat i latinamerikanske lande, hvor man kan tale om den koloniale fortid og arv, og undertrykkelse af oprindelige folk. Forskere taler om en ny generation af venstreorienterede ledere, som ikke kun er placeret på venstrefløjen, men også er stærke i menneskerettighedsspørgsmål, hvilket demonstreres i politiske udmeldinger, og hvordan de agerer på den globale scene.
Da verden er i en postkolonial æra, og de fleste lande har fået deres selvstændighed fra europæisk kolonialisme, er det på tide, at Europa kigger til lande med kolonierfaring og lader sig inspirere af praksis i det globale syd for eksempel fra Latinamerika.
Danmark bør lære af de latinamerikanske lande og følge trop ved at fordømme Israels besættelsesmetoder, krigsførelse og bryde relationer med Israel over menneskerettighedskrænkelser, som ellers normalt også står på EU-medlemmernes agenda.