Udviklingskonsulent: Israel må indse, at de ikke kan besejre et ønske om frihed med magt

2. Hamas' venner rykker sammen

I medierne fremstilles det, som om krigen i Gaza udspiller sig mellem Hamas og den israelske hær. Men som Hizbollahs angreb fra Libanon og Houthiernes angreb på skibe i golfen viser, så handler Hamas ikke alene.

Faktisk har krigen styrket koordinationen – også mellem fraktioner, der ikke tidligere har villet være i stue sammen. Hvem skulle for eksempel have troet, at Fatah-bevægelsens militante arm, Al-Aqsa-brigaderne, ville koordinere med ærkefjenden Hamas?

Ud fra parolen, at min fjendes fjende er min ven, synes Israels bombardementer at have bidraget til at forene styrker, der ellers ikke har samarbejdet, og at øge risikoen for, at besættelsen af Gaza og Vestbredden skaber konflikt i hele regionen.

3. De vestlige værdiers troværdighed

I Danmark kunne vi måske være ligeglade med det, hvis det ikke var fordi, vi som småstat siden afslutningen af Anden Verdenskrig har nydt godt af og derfor også aktivt promoveret en regelstyret international verdensorden med dertilhørende rettigheder for alle mennesker.

I den danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi kan man læse, at: "Vi skal føre en aktiv, ambitiøs og optimistisk udenrigspolitik med udgangspunkt i de værdier, vi selv er rundet af. Fordi vi tror på, at demokrati, frihed og menneskerettigheder giver bedre liv uanset hvor i verden, man lever."

I Danmark kunne vi måske være ligeglade, hvis vi ikke som småstat havde nydt godt af og derfor også aktivt promoveret en regelstyret international verdensorden med rettigheder for alle mennesker

Malene Sønderskov
Partner og seniorkonsulent, Strategyhouse

Koranafbrændinger og tegninger – lavet i ytringsfrihedens navn – af profeten Muhammed med bomber i turbanen har i årevis bidraget til den opfattelse i Mellemøsten, at menneskerettigheder er noget, vesten har opfundet for at undergrave og forhåne mellemøstlige værdier og fremme egne interesser.

Hidtil har opfattelsen mest hersket i konservative muslimske kredse. Men efter vestens manglende fordømmelse af Israels bombardementer i Gaza deles den nu af sekulære muslimer og kristne i regionen.

I et interview i oktober talte Jordans yderst populære dronning Rania i klare vendinger om vestens hykleri, når det kommer til fordømmelse af henholdsvis Israels og Hamas’ drab på civile.

Også præsten ved den lutherske kirke i Betlehem var yderst direkte, da han ved årets juleprædikenen sagde: "Jeg vil aldrig mere høre jer belære os om menneskerettigheder og international ret. Vi er ikke hvide, må jeg forstå. De gælder ikke for os – efter jeres egen logik." Udenfor citat udtrykker ansatte i Udenrigsministeriet også bekymring for, hvordan udenrigstjenesten fremover med troværdighed kan fremføre argumenter om menneskerettigheder.

Volden i Mellemøsten har alvorlige konsekvenser for os alle. Men lige nu allermest for to millioner palæstinensere i Gaza og for israelske gidsler, deres familier og pårørende til de mange sårede og dræbte.

Den nuværende strategi synes desværre ikke at bringe os tættere på målet om, at en grufuld massakre, som den vi så 7. oktober, ikke må ske igen. I andre sammenhænge ville sådan en konklusion utvivlsomt give anledning til strategisk refleksion. Lad os håbe Israel med vestens hjælp snart finder visdom til at gøre netop det.