Venstre: Dansk bistand skal hjælpe tilbagevendte afghanere

Af Michael Aastrup Jensen
Udenrigsordfører for Venstre

Den største modtager af afghanske flygtninge er Afghanistan.

Tusindvis af afghanere vender i disse år tilbage til Afghanistan fra Pakistan, hvor mange har levet i og omkring den berygtede by Peshawar.

Der forventes op mod 600.000 hjemvendte afghanere i 2016. Det er en kæmpe byrde for et af verdens fattigste lande.    

En folkevandring mod Europa er imidlertid ingen løsning på Afghanistans mange problemer. I stedet er der behov for skabelse af jobs og fremtidsudsigter for de mange unge i landet og omkringliggende flygtningelejre.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre

Der er ikke meget at vende tilbage til i Afghanistan. Derfor vil det for mange være nærliggende at begive sig mod Europa i stedet for en udsigtsløs tilværelse i et Afghanistan præget af dårlig sikkerhed, fattigdom og tårnhøj arbejdsløshed.

En stor del af dansk udenrigspolitik har de seneste to årtier haft Afghanistan som omdrejningspunkt. Den danske militære indsats har været betydelig, og den er blevet fulgt op af massiv udviklingsbistand.

Danske interesser først
Afghanistan er måske et af verdens sværeste lande at arbejde i, og derfor er det ingen hemmelighed, at en del af den vestlige verdens indsats i landet har været forgæves.

Det ændrer dog ikke ved, at Danmark forsøger at yde sit til at forbedre fremtidsudsigterne for de mange hjemvendte.

I forbindelse med den nyligt afholdte Afghanistan-konference i Bruxelles har Danmark ydet et bidrag på 20 millioner kroner til UNHCRs indsatser over for de mange flygtninge, der vender hjem til Afghanistan. I forvejen har Danmark bidraget med 50 millioner kroner, men nu øges bevillingen på grund af de helt aktuelle udfordringer.

Bidraget ligger helt i tråd med regeringens ønske om en ny strategi for dansk udviklingsbistand, hvor vi fokuserer bistanden på nogle centrale områder. Samtidig skal bistanden i langt højere grad flugte med danske interesser, og her er indsatsen i Afghanistan i høj grad i vores egen, og resten af Europas, interesse.

Behov for fremtid i Afghanistan
Vi ved, at mange at de asylansøgere, der drager mod Europa, kommer fra Afghanistan. De stadig mere vanskelige leveforhold i Pakistan tvinger mange fattige afghanere tilbage mod Afghanistan, men det er samtidig også en drivkraft til at søge lykken i Europa.

Det kan man ikke fortænke nogen i. Peshawar og de nærliggende stammeområder er nogle af verdens mest ugæstfrie områder – og hjemlandet Afghanistan er ikke meget bedre.

En folkevandring mod Europa er imidlertid ingen løsning på Afghanistans mange problemer. I stedet er der behov for skabelse af jobs og fremtidsudsigter for de mange unge i landet og omkringliggende flygtningelejre.

Nyt mål med udviklingsbistanden
Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men heldigvis kan vi komme langt for små beløb, og derfor er det danske bidrag med til at gøre en forskel.

Hvis vi bare lader stå til, så vil vi lynhurtigt opleve et fornyet pres på Europas grænser, og så er Afghanistan pludseligt ikke så langt væk, som vi går og tror.

Venstres ambition er, at vi i fremtiden vil komme til at se flere lignende prioriteringer. På mange måder er verden blevet et mindre sted, og som følge heraf er det også blevet lettere og billigere at bevæge sig over store afstande.

Det betyder, at hvis vi ikke hjælper i nærområderne, så spreder problemerne sig lynhurtigt til Europa, og dermed også Danmark. Det medfører, at dansk udviklingspolitik fremover vil have et væsentligt anderledes sigte, end det, som har været gældende, siden ideen om en selvstændig dansk udviklingsbistand blev født i 1962