Hvordan forholder de fem EU-forordninger, som indgår i Rådets og Europa-Parlamentets aftale om en reform af EU’s asyl- og migrationssystem, sig til Danmarks retsforbehold?

1.
Efter flere års fastlåste forhandlinger om revision af EU’s asyl- og migrationspolitik præsenterede Kommissionen i september 2020 et forslag til en ny migrations- og asylpagt, der består af en række forslag til retsakter. Rådet og Europa-Parlamentet indgik den 20. december 2023 en politisk aftale om migrations- og asylpagtens hovedelementer.

Hovedelementerne, som der er opnået en politisk aftale om, består af en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, en forordning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU, en forordning om screening af tredjelandsborgere ved de ydre grænser, en forordning om Eurodac til sammenligning af biometriske oplysninger samt en forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på asylområdet.

2. Forslaget til forordning om asylforvaltning og migrationsstyring skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgi-
vet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen). Forslaget fastlægger desuden en fælles ramme for asylforvaltning og migrationsstyring i EU samt en ny solidaritetsmekanisme, der har til formål at sikre en bedre balance mellem medlemsstaterne i forhold til ansvaret for asylansøgninger.