Kennedys største politiske sejre og nederlag

MÆRKEDAG: Den 22. november 1963 blev et af verdens mest berømte mord begået i centrum af Dallas, da USA's 35. præsident, John Fitzgerald Kennedy, blev skudt. Vi tegner et portræt af hans politiske bedrifter.
John F. Kennedy ved sin indsættelsestale 20. januar 1961.
John F. Kennedy ved sin indsættelsestale 20. januar 1961.Foto: Youtube
Anne Marx Lorenzen
Fakta

Kennedys politiske sejre
Foruden den succesfulde aftale med russerne og afslutningen på Cuba-krisen og den efterfølgende aftale om nedrustning med Sovjetunionen og Storbritannien er især oprettelsen af Fredskorpset en af Kennedys politiske succeser:

"Programmet skulle få amerikanske frivillige til den tredje verden og hjælpe dem med blandt andet udannelse og udvikling, og det har vist sig at være et meget succesfuldt program, der har haft flere 100.000 mennesker sendt af sted til over 100 lande," siger Mads Fuglede

Kennedys politiske nederlag
Foruden hans tøven i forhold til borgerrettighedsspørgsmålet er den fejlslagne invasion af Svinebugten en af hans største politiske fejltagelser. CIA sendte trænede eksil-cubanere ind for at vælte Fidel Castro, men blev overmandet af Castros hær. Kennedy nægtede at sætte ind med et luftangreb, da han ville minimere USA's rolle i angrebet. Mange blev taget til fange, og han måtte undskylde misæren offentligt.

I dag er 50-årsdagen for mordet på John F. Kennedy, USA's yngste og måske mest sagnomspundne præsident.

Med karisma og oratorisk finesse formåede han at tryllebinde både sin samtid og eftertid, og han er i dag en af USA's mest kendte og elskede præsidenter på trods af, at hans præsidentskab varede mindre end tre år.

Manden og myterne har imidlertid ofte fået mere opmærksomhed end politikeren Kennedy, og historier om hans letfærdige omgang med andre kvinder end hans kone og konspirationerne omkring hans død lader ofte hans politiske bedrifter stå i baggrunden. Men Kennedys politiske valg på især det udenrigspolitiske område har i høj grad præget hans eftertid.

Mens dagsordenen i USA i begyndelsen af 60'erne var domineret af borgerrettighedsbevægelsens kamp for at sikre sortes rettigheder, var det især udenrigspolitikken, som Kennedys hjerte bankede for.

Kampen mod kommunisterne
Den helt store udenrigspolitiske udfordring i løbet af Kennedys præsidentperiode var Den Kolde Krig, og gennem det meste af sin korte tid som præsident arbejdede Kennedy ivrigt for at styrke Vestens position og indsats mod Sovjetunionen under nogle af krigens mest kritiske punkter.

”Kennedy havde en stærk tro på, at kommunisterne sad på initiativet, og han ville gerne finde en måde, hvorpå Vesten kunne genvinde initiativet. Uanset om det var ved at producere flere atomvåben eller mere jordnære programmer såsom Fredskorpset eller De Grønne Baretter,” fortæller professor i præsidentiel historie ved Southern Methodist University Jeffrey Engel. Han er en del af en komite af akademikere, der sætter spot på Kennedys liv og arv i forbindelse med 50-årsdagen for hans død.

Kennedy voksede op i et privilegeret irsk-katolsk hjem, som var præget af en stærk indignation mod kommunismen. Det kom i høj grad til at præge hans politiske prioriteringer og de beslutninger, der blandt andet sikrede ham en plads i historiebøgerne – gode som dårlige.

Cuba-krisen skræmte Kennedy
Kennedys mest kendte og vigtigste udenrigspolitiske beslutning fandt sted i 1962 i forbindelse med Cuba-krisen. I oktober 1962 var USA og Sovjetunionen tæt på at gå i krig, da Sovjetunionen opstillede missiler på Cuba. Kennedy gav Sovjetunionen et ultimatum om at fjerne raketterne eller risikere konsekvenserne, og efter flere dages tovtrækkeri modtog han et telegram fra den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov, der gik med til at fjerne raketterne, hvis USA garanterede, at landet aldrig igen ville angribe Cuba.

Før Kennedy nåede at svare, modtog han endnu et telegram fra Khrusjtjov, hvori den sovjetiske leder krævede, at USA skulle fjerne deres raketter fra Tyrkiet til gengæld for, at Sovjetunionen ville fjerne deres fra Cuba. Kennedy valgte at ignorere det andet brev og svare på det første, og krisen blev afværgret. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024