Kommentar af 
Jesper Dalgaard Pøhler

Stop med altid at vente på nye data – skrid til handling for verdensmålene nu

Overalt jagter vi bedre data med fortællingen om, at vi er nødt til at kende til de præcise udledninger og de mest effektive løsninger, før vi kan handle. Men diskussionen forhaler blot de nødvendige handlinger, for data fortæller os ingenting om fremtiden, skriver Jesper Dalgaard Pøhler.

Der er al mulig grund til at handle, mens vi venter på bedre data, skriver Jesper Dalgaard Pøhler.
Der er al mulig grund til at handle, mens vi venter på bedre data, skriver Jesper Dalgaard Pøhler.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Jesper Dalgaard Pøhler
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge forlod jeg bestyrelsen i netværket Sustainable Change Makers efter to gode perioder. Hen over de sidste fire år har jeg været med til at bygge netværket op til det, det er i dag: Et netværk af unge mellem 25-35 år, der arbejder professionelt med bæredygtighed. I netværket kan man mødes med ligesindede under parolen: Vi vil nå verdensmålene!

Så hvordan når vi dem? Har vi den nødvendige viden og tilstrækkelige data til at kunne handle? Ja, det mener jeg bestemt, vi har!

Alligevel møder jeg gang på gang ledere og organisationer, der skriger på flere og bedre data. Jeg er endda lige trådt ind i en ny stilling som projektleder på projektet ”Getting the Data Right”, der udelukkende handler om at få flere og bedre data.

Det er supervigtigt – ingen tvivl om det (det er jo også derfor, at jeg har takket ja til stillingen). Men lige under overfladen lurer et andet behov, som jeg gerne vil til livs: Behovet for at udskyde den nødvendige handling lidt endnu. Det er det, vi prøver at gøre op med i Sustainable Change Makers.

Data fortæller os ingenting om fremtiden. De fortæller blot, hvad der allerede er sket. Alligevel bruger vi dem konstant til at prøve at fremskrive, hvad der højst sandsynligt kommer til at ske.

Jesper Dalgaard Pøhler

Som filosof bekender jeg mig til den vinkel på livet, at vi i realiteten ingenting ved. Vi tror, vi ved en masse ud fra de data og erfaringer, vi har til rådighed, men i sidste ende kan vi ikke være sikre på, at det, vi ved, er rigtigt. Det er blot det bedste bud ud fra den forhåndenværende viden.

Tænk bare på dengang vi troede, at jorden var universets centrum, eller tænk på den fortsatte diskussion om, hvorvidt Gud eksisterer. Vores viden ændrer sig, og noget mener vi at vide, mens der er andre ting, vi vælger at tro på eller ej, velvidende at vi ikke kan vide det med sikkerhed.

Og så er der fremtiden: Data fortæller os ingenting om fremtiden. De fortæller blot, hvad der allerede er sket. Alligevel bruger vi dem konstant til at prøve at fremskrive, hvad der højst sandsynligt kommer til at ske. Det giver god mening, da det er det bedste, vi har, men historien viser også, at vi har taget fejl i vores spådomme mange gange.

Så hvad er der tilbage, når vi skal beslutte, hvordan vi handler på bæredygtighedskriserne? Jo, der er det, vi tror, vi ved, og så er der fantasien. De to elementer er tilstrækkeligt til at handle, vil jeg mene.

Læs også

Lad os tage det, vi tror, vi ved, først: De globale temperaturer stiger helt vildt, og det skyldes udelukkende menneskelige aktiviteter. Faktisk er de menneskelige aktiviteter nu så dominerende, at massen af vores aktiviteter er større end biomassen (altså alt levende) her på jorden.

Samtidig er vi som art så dominerende, at forskere taler om den antropocæne tidsalder – en tidsalder, hvor mennesket er den altdominerende art og faktisk er så dominerende, at vi er ved at skabe en sjette masseuddøen. Den sidste massedød var, da dinosaurerne døde for 65 millioner år siden (og det var ikke deres egen skyld). Aldrig før i menneskehedens historie har vi udryddet dyre- og plantearter så hurtigt, som vi gør det nu.

Der er intet i den forhåndenværende viden, der giver os incitamenter til at fortsætte vores nuværende forbrug og livsstil.

Jesper Dalgaard Pøhler

Vi tror også, vi ved, at uligheden stiger, at der er fattige mennesker i hele verden, at der er folk, der sulter samtidig med, at vi smider for meget mad ud, at unge mistrives i hidtil uset grad, og at voksne danskeres stressniveau er for højt for store dele af befolkningen.

Al den viden er baseret på data, men spørgsmålet er, om de data er præcise nok, og om vi kommer frem til andre data på et senere tidspunkt på grund af nye regnemetoder, bedre afrapportering eller ny viden.

For eksempel kunne mediet Zetland for nyligt afsløre, at embedsfolk i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har presset Energistyrelsen til at bruge andre regnemetoder, der fik det til at se ud som om, at vi er 17 procent tættere på at nå klimamålet for 2030, selv om ingenting reelt har ændret sig. På den måde kan data ændre virkeligheden – eller i hvert fald opfattelsen af det.

Et vigtigere spørgsmål at stille os selv er dog: Hvor vigtigt er det?

Hvad nu hvis det viser sig, at det ikke står så slemt til endda? Hvis nu det kun er en fjerdedel af de unge, der mistrives og ikke halvdelen? Eller hvis vi faktisk udrydder dyre- og plantearter langsommere, end vi tror? Eller hvis det rent faktisk lykkes at holde de globale temperaturer under to grader på grund af nye teknologier, fejlberegninger eller ændringer i markedet?

Ja, hvad så? Jeg vil mene, at der stadig er al mulig grund til at handle, mens vi venter på bedre data.

Der er intet i den forhåndenværende viden, der giver os incitamenter til at fortsætte vores nuværende forbrug og livsstil. Vi lever over evne, og det er stærkt usandsynligt, at nye data kan modbevise det. Selv, hvis de kan, er der gode grunde til at se på andre livsformer.

Lad os så bruge den viden, teknologien og ressourcerne, vi allerede har, i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen.

Jesper Dalgaard Pøhler

Det er stærkt usandsynligt, at en mere bæredygtig livsstil med højere mental trivsel, bedre tid til os selv og hinanden, mere nærvær, mindre forbrug, bedre genanvendelse, flere plantebaserede fødevarer og grønnere transport skulle forværre mennesker, dyr og planters levestandard.

Alt andet lige, har vi hver især bedre rygdækning for at forandre vores livsstil, forbrug og vaner radikalt, end vi har for at fastholde det nuværende. Vi har trods alt mange og gode data, der peger på, at vi ikke bør fortsætte, som vi gør nu.

FN skriver selv på verdensmålenes hjemmeside, at vi i dag har den fornødne viden, teknologi og ressourcerne til at indfri verdensmålene. Det er jo helt vildt! Og det har endda stået på hjemmesiden i flere år.

Så lad os bruge fantasien til at forestille os den verden, vi helst vil leve i. Og lad os så bruge den viden, teknologien og ressourcerne vi allerede har i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen. Og lad os endeligt handle på de data, vi har, mens vi venter på, at de bliver endnu bedre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Dalgaard Pøhler

Bæredygtighedskonsulent, forfatter, projektleder, Aalborg Universitet
cand.comm. i kommunikation, filosofi og videnskabsteori (Roskilde Uni.)

0:000:00