Debat

Forsker: Danske virksomheder sætter ambitiøse klimamål, men reel handling er en mangelvare

Danske virksomheder er noget nær europamestre i at sætte ambitiøse klimamål. Men vi skal blive bedre til at se bag de gode intentioner og undersøge, om virksomhederne faktisk reducerer deres udledninger, og om det går hurtigt nok, skriver DTU-forsker Anders Bjørn.

På trods af ambitiøse klimamål ser 2023 ud til at blive et rekordår for globale drivhusgasudledninger, skriver Anders Bjørn. <br>
På trods af ambitiøse klimamål ser 2023 ud til at blive et rekordår for globale drivhusgasudledninger, skriver Anders Bjørn.
Foto: Michael Probst/AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En ny analyse fra UN Global Compact Network Denmark viser, at danske virksomheder er noget nær europamestre i at sætte ambitiøse klimamål. Således har 13 C25 virksomheder sat ”vidensbaserede” klimamål, og yderligere fem virksomheder har lovet at gøre det inden længe.

Disse klimamål involverer en reduktion i drivhusgasser over 10-15 år, som er kraftig nok til at være i overensstemmelse med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under to grader, ifølge Science Based Targets Initiative (SBTi). Det er godt, at danske virksomheder er i front, men nu skal vi løfte fokus fra, hvad virksomheder lover om et årti til, hvad de leverer i morgen.

Langsigtede intentioner uden konkrete planer er lidt som en alkoholiker, der i en brandert lover at stoppe med at drikke om 10 år. Hvorfor skulle vi tro på det?

Anders Bjørn
Adjunkt, DTU Sustain

Udledningerne stiger stadig

For langsigtede ambitiøse mål er der efterhånden rigeligt af, mens reel klimahandling er en mangelvare. 92 procent af det globale bruttonationalprodukt er nu underlagt netto-nul mål, typisk for år 2050, hvilket indebærer, at resterende fremtidige udledninger til den tid skal modsvares af fjernelse af CO2 fra atmosfæren.

Alligevel ser 2023 ud til at blive et rekordår for globale drivhusgasudledninger. Ifølge seneste estimat kan klimaet kun holde til cirka fem år mere med det niveau af udledninger før 1,5 graders opvarmning med 50 procent sandsynlighed er bag os, hvorimod en 90 procent chance for at holde os under to graders opvarmning svarer til omtrent 11 år mere af nuværende udledninger.

To grader ekstra lyder måske ikke af meget, men det svarer til et helt andet klima, end det mennesker og andet liv på jorden har tilpasset sig siden sidste istid. Situationen er desperat.

Læs også

Og selvom SBTi-godkendte klimamål er tættere på, mere konkrete og mindre risikable end netto-nul mål, er de ikke garant for handling. Således kunne SBTi rapportere en samlet stigning i udledninger (direkte og fra strømforbrug) fra 2020 til 2021 for 123 virksomheder med godkendte mål. Ligeledes viste en analyse fra Dansk Industri, at halvdelen af 44 store børsnoterede selskaber, hvoraf mange har sat vidensbaserede mål, øgede deres direkte udledninger mellem 2021 og 2022.

Kritisk vurdering af klimamål

Den næste status over danske virksomheders levering på Parisaftalen skal derfor ikke kun tælle gode intentioner. Den skal også gennemgå virksomhedernes CO2-regnskab med lup for at se, om de faktisk reducerer deres udledninger, og om det går hurtigt nok.

Det er selvfølgelig svært at planlægge et maratonløb, når man endnu ikke har lært at gå. Men der er faktisk hjælp at hente hos FN

Anders Bjørn
Adjunkt, DTU Sustain

Den skal også kigge virksomhedernes klimastrategi efter i sømmene. Gennemgange af internationale virksomheders klimarapportering viser, at der ofte mangler overbevisende planer for, hvordan klimamål kan indfris. Gode, langsigtede intentioner uden konkrete planer er lidt som en alkoholiker, der i en brandert lover at stoppe med at drikke om 10 år. Hvorfor skulle vi tro på det?

Det er selvfølgelig svært at planlægge et maratonløb, når man endnu ikke har lært at gå. Men der er faktisk hjælp at hente hos FN, hvis ekspertgruppe for ikke-statslige aktørers klimamål på sidste års COP-møde præsenterede en konkret guide for, hvordan virksomheder kan udvikle og kommunikere omstillingsplaner henimod langsigtede reduktionsmål.

Heri opfordres virksomheder blandt andet til at redegøre for, hvordan deres investeringer og forskning og udviklingsaktiviteter bidrager til de nødvendige reduktioner. FN's guide kan omvendt også bruges som en checkliste til at vurdere, hvor troværdige enkelte virksomheders klimamål er.

De store danske virksomheder fortjener ros for at sætte konkrete og ambitiøse klimamål. Nu skal de holdes op på dem.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00