Debat

K i EU: Grøn rapportering må ikke svække EU's økonomiske muskler

De nye rapporteringskrav i CSRD-direktivet ser ud til at blive en gevinst for EU’s bæredygtige udvikling. Men der er en risiko for, at implementeringen forhindrer ens konkurrencevilkår. Sker det, skal vi råbe op, skriver Pernille Weiss (K).

Vi må holde ekstremt godt øje med, hvordan CSRD-direktivet påvirker lysten til at skabe og drive virksomhed i fremtiden, skriver Pernille Weiss.<br>
Vi må holde ekstremt godt øje med, hvordan CSRD-direktivet påvirker lysten til at skabe og drive virksomhed i fremtiden, skriver Pernille Weiss.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Pernille Weiss
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Man skal ikke bare kunne påstå, at man er bæredygtig. Man skal også vise, at man er det. Konkret.

Ellers kan det være lige meget – eller meget værre over tid, fordi bæredygtige tiltag simpelthen ikke bliver gennemført effektivt og reelt. Så vokser udfordringerne med manglende bæredygtighed sig bare større og endnu mere komplicerede og konfliktfyldte for de kommende generationer. Det må ikke ske.

Derfor er EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) opfundet. Og EU’s Taksonomi for Bæredygtige Investeringer. Derfor er Green Claims direktivet på vej. Derfor opdateres Eco-design. Og en masse andre regulative instrumenter, som forhåbentligt svinger godt sammen, så EU bliver mere bæredygtig – uden at ødelægge vores økonomiske muskler undervejs.

Temadebat

Når EU's CSRD-direktiv træder i kraft fra 2024, skal europæiske virksomheder skrue markant op for deres rapportering om bæredygtighed.

Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at debattere, om kravene bliver en regeljungle eller reel drivkraft for bæredygtig udvikling.

Du kan læse oplægget for debatten her.

En global gylden standard

At bæredygtighed er noget, som påvirkes af måden, virksomheder arbejder på, er indlysende. Det er det derfor også, at bæredygtighed er et anliggende for EU’s indre marked.

Kan vi få samtlige medlemslandes virksomheder til at agere bæredygtigt på samme måde, kan den økonomiske muskel, som det indre marked jo er, virkelig flytte EU frem mod realiseringen af vores bæredygtighedsmål for klima og miljø. Ligesom EU’s bæredygtighedsinstrumenter og måden, vi bruger dem på, kan indtage rollen som den globale gyldne standard.

Det er hele grundtanken bag CSRD, som fra nytår, til at begynde med bliver indfaset i børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte. Alene i Danmark svarer det til omkring 2300 af de største virksomheder.

Mange spørger derfor lige nu: Er vi klar til opgaven? Hvordan bliver indfasningen? Det er alvorlige spørgsmål, som stresser mange virksomheder. Også dem med færre ansatte end 250, der som underleverandører til de store, vil blive inddraget, grundet deres bidrag til værdikæden i de rapporterende virksomheder.

Hvordan dét i sig selv påvirker lysten til at skabe, drive og vækste egen virksomhed i fremtiden, må vi holde ekstremt godt øje med. Især i disse år, hvor EU’s konkurrencekraft er under massivt pres udefra, og oplevelsen af mere eller mindre meningsfulde byrder tynger i flere og flere brancher i alt for mange lande.

Læs også

Bæredygtighed som konkurrencefordel

Men hvad ved vi lige nu om CSRD og de udfordringer, virksomhederne vil møde?

Først og fremmest, at rapporteringen indgår som en del af den almindelige revision af virksomhedens økonomi. Det var et krav fra min politiske gruppe, EPP. Som sagt er det i første omgang kun de største børsnoterede virksomheder, som skal rapportere på CSRD-kravene.

Logikken er, at de antages at have musklerne, til at kunne gøre det, og at effekten af bæredygtige tiltag alt andet lige er størst her. Ved at prioritere denne gruppe af virksomheder i første implementeringsfase af direktivet, kan vi høste værdifulde erfaringer og se effekterne af CSRD. På baggrund af disse vil CSRD derefter løbende blive udvidet til at omfatte mindre virksomheder også.

Mindre virksomheder må ikke blive overbebyrdet af tekniske krav eller udgifter til verificering af metoder, der overstiger deres ressourcer

Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at virksomheders rapportering af bæredygtighedskrav forbliver en konkurrencefordel på markedet. Især må mindre virksomheder ikke blive overbebyrdet af tekniske krav eller udgifter til blandt andet verificering af metoder, der overstiger deres ressourcer.

På den måde sikrer vi, at det europæiske indre marked kan skabe store forandringer på miljøområdet både hjemme og i hele verden, uden at vi går på kompromis med vores iværksætterlyst, SME-vækst og konkurrencekraft.

Det ser derfor umiddelbart ud til, at CSRD bliver en gevinst for EU’s udvikling i en mere bæredygtig retning. Både hvad angår governance, strategi, risikovurderinger, mål og performance, hvor CSRD gør det obligatorisk for virksomhederne at have strategier for at blive mere bæredygtige eller holde niveauet højt i en verden med mange disruptorer og usikkerhed.

Risiko for skæv konkurrence

CSRD er et direktiv. Det giver muligheder for, at hvert land og hver branche kan opleve, at måden, der skal leves op til kravene på, giver mening og skaber værdi i den nationale kontekst.

Det er jeg som borgerlig altid glad for. Men risikoen er også, at implementeringen af CSRD bliver forskellig i medlemslandene på måder, som forhindrer ens konkurrencevilkår i virkelighedens verden.

Sker det, skal vi i Europa-Parlamentet – og især i min gruppe, EPP – forstå at råbe effektivt op.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

0:000:00