Høring over bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i høring. Hele udkastet kan downloades nedenfor.

Finanstilsynet sendte den 26. januar 2015 et udkast til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i høring. De foreslåede ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse havde følgende formål:

  1. Tilpasning til Solvens II
  2. Tilpasning af reglerne for livsforsikring til den produktudvikling, der har fundet sted, siden de gældende regler blev udfærdiget.
  3. Indførelse af mulighed for at udarbejde og aflægge års- og delårsrapporter på engelsk, jf. lov nr. 1367 af 10. december 2013.
  4. Tilpasning til ændringer i årsregnskabsloven vedrørende rapportering om samfundsansvar, jf. lov nr. 1367 af 10. december 2013.
  5. Præcisering af anvendelsesområdet for oplysningskrav om status for måltal om det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og om politik for øget andel af det underrepræsenterede køn i øvrige ledelsesniveauer.

Der var frist for høringssvar den 20. februar 2015. De indkomne høringssvar, som kan læses her på høringsportalen, gav ikke umiddelbart Finanstilsynet grundlag for at udstede bekendtgørelsen med de foreslåede ændringer. Specielt reglerne om værdiansættelse af livsforsikringsforpligtelser i § 66 gav anledning til kritiske bemærkninger fra især Forsikring og Pension og fra denne organisations medlemsvirksomheder. Finanstilsynet indledte derfor drøftelser med Forsikring og Pension og har på baggrund heraf foretaget en række ændringer i bekendtgørelsesudkastet. 

Ud over ændringerne i selve bekendtgørelsen har drøftelserne med Forsikring og Pension resulteret i et notat "Hensættelser baseret på evne og villighed til at justere fremtidige ydelser" med vejledende uddybning til §§ 66 og 67, som omhandler værdiansættelse af livsforsikringsforpligtelser. Notatet, der kan downloades nedenfor, agtes offentliggjort i form af en vejledning til bekendtgørelsen, når denne udstedes.

Det er aftalt med Forsikring og Pension, at der umiddelbart efter bekendtgørelsens udstedelse iværksættes et arbejde i Finanstilsynets rådgivende regnskabsudvalg for forsikring og pension med at opdatere de bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte paragraffer, som ud over den nævnte vejledning til §§ 66 og 67, vil blive offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside sammen med bekendtgørelsen.

Det bekendtgørelsesudkast, der kan downloades nedenfor, indeholder ændringsmarkeringer i forhold til det udkast, der blev sendt i høring den 20. januar 2015.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen senest den 17. maj 2015. eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Konsulent Flemming [email protected]ærkninger kan sendes pr. e-mail på

Kontaktperson:Konsulent Flemming Petersen

Direkte tlf.nr.:33 55 84 12 

Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen.

Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs- og Vækstministeriet. Fi­nans­til­sy­nets pri­mære op­gave er at føre tilsyn med den finan­sielle sek­tor. Des­uden deltager Fi­nans­til­synet inden for sit an­svarsområde i lov­giv­nings- og EU-arbej­de om den finansielle sektor.

Myndighed: Finanstilsynet
Type: Lovforslag
Høringsfrist: 17-05-2015
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget