Bekendtgørelse om autorisation og tilladelse til selvstændigt virke for læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS

Bekendtgørelse om autorisation og tilladelse til selvstændigt virke for læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS erstatter bekendtgørelse nr. 1372 af 09/12/2010 om autorisation af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS. Væsentlige ændringer i den ny bekendtgørelse er:

• § 2, stk. 3, hvor der er indsat en tidsfrist på tre år til at bestå sprogtesten.• § 7, hvor ansøgning om autorisation og tilladelse til selvstændigt virke skal indgives senest 12 måneder  efter, at evalueringsansættelsen er afsluttet.• § 9, stk. 2, hvor Sundhedsstyrelsen kan meddele en læge, der besidder en ganske særlig viden eller kompetence, jf. § 9, stk. 1, autorisation og tilladelse til selvstændigt virke, uden at de i § 2, stk. 1, nr. 2-5 (sprogprøve, medicinske fagprøver, m.fl.), nævnte betingelser er opfyldt, hvis ansættelsesmyndigheden efter minimum et års ansættelse, vurderer, at lægen har et fagligt niveau, der svarer til en dansk uddannet læge med tilladelse til selvstændigt virke, samt har sproglige/kommunikative kompetencer, der sikrer forsvarlig kommunikation med patienter m.fl.

Myndighed: Sundhedsstyrelsen
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 25-06-2015
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget