Høring om bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og tilhørende vejledning

Finanstilsynet sender herved vedlagte udkast til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og den tilhørende vejledning i høring.

Ud over en række ændringer af mere lovteknisk karakter gennemføres der følgende ændringer i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder:

•                          I § 6, stk. 3 og 4, om ændringer i renter mv. foretages ændringer, som er anbefalet af arbejdsgruppen om konkurrence på realkredit-markedet i rapporten ”Barrierer for forbrugerens mobilitet på det danske realkreditmarked”.

•                          § 7 om rådgivning og markedsføring rettet mod børn og unge er indsat efter anbefaling fra Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter i rapporten: ”Erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter”.•                          § 8, stk. 4, om at finansielle virksomheders rådgivning ikke er uaf-hængig er indsat som følge af anbefalingen i Konkurrence- og For-brugerstyrelsens analyse ”Konkurrencen på bankmarkedet for pri-vatkunder” fra 2013.

•                          § 13 om rådgivning om skat og offentlige ydelser er ændret efter anbefaling fra Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om fi-nansielle produkter i rapporten: ”Erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter”.

•                          § 20 er blevet udbygget med et nyt stk. 3, og gennemfører ministe-rens udmelding om indførelse af et 5 pct udbetalingskrav for at modvirke prisbobler på ejendomsmarkedet.

•                          § 26 om skadesforsikringsselskabers forpligtelse til at oplyse om en samlet pris ved forsikringstilbud er indsat som opfølgning på Rege-ringens ”Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge Forbrugere, Aktive valg” fra 2012.

•                          §§ 36-38 om rådgivning om unit-link-pensioner er indsat som op-følgning på Regeringens ”Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, Aktive valg” fra 2012.

•                          Den nuværende § 22 om kaution ophæves, da denne bestemmelse ved den kommende ændring af FIL indsættes i § 48 på baggrund af anbefalinger fra Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter i rapporten: ”Erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter”.

Ændringerne i den nuværende vejledning nr. 9055 af 13. februar 2013 afspejler de ovenfor nævnte ændringer, ligesom der enkelte steder er sket indarbejdning af Finanstilsynets praksis.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen og vejledningen senest 5. januar 2015. Bemærkningerne kan sendes til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att: Henrik Bruun Johannessen.

Kontaktperson: Henrik Bruun JohannessenDirekte tlf.nr.: 33 55 82 47

Område:           Finansielle forhold Høringstype:   Bekendtgørelser Oprettelsesdato:                       25-11-2014Høringsfrist:                                 05-01-2015Høringsstatus:                             Arkiv Ikrafttrædelsesdato:                6 måneder efter offentliggørelse i LovtidendeAnsvarlig myndighed:              Finanstilsynet

Myndighed: Finanstilsynet
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 05-01-2015
Status: Arkiv


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget