Høring vedr. VVM-redegørelse for Nordhavnstunnel


Regeringen og Københavns Kommune har i principaftale af 27. juni 2014 besluttet at anlægge en metro til Ny Ellebjerg via Sydhavn, mere metro i Nordhavn og en Nordhavnstunnel under Svanemøllebugten. Folketinget har den 5. februar 2015 vedtaget ”Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S”, som også omfattede hjemlen til at VVM-undersøgelsen for Nordhavnstunnel kunne foregå i statsligt regi.

 

Vejdirektoratet fremlægger nu VVM-redegørelsen for anlæg af en tunnel til Nordhavnen på tværs af Svanemøllehavn i offentlig høring frem til mandag den 29. august 2016, hvor det er muligt at fremkomme med synspunkter.

VVM-undersøgelsen omfatter forslag til en vejtunnel fra Strandvænget - i forlængelse af det under anlæg værende Nordhavnsvej - til Nordhavnen. Endvidere er vurderet mulige placeringer og udformninger af en midlertidig erstatningshavn for lystbådene samt forslag til en stiforbindelse fra Svaneknoppen til Nordhavn.

 

En trykt udgave af den sammenfattende VVM-redegørelse (rapport nr. 557, 2016) ved at skrive til [email protected]

 

Eventuelle høringssvar kan sendes på mail til [email protected] eller med post til Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, 1022 København K i løbet af høringsperioden.

 

Øvrigt materiale omkring projektet vil være tilgængeligt på projektets hjemmeside vd.dk/nordhavnstunnel

Myndighed: Vejdirektoratet
Type: Andet materiale
Høringsfrist: 29-08-2016
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget