Høring af udkast til vejledninger om planlægning for byvækst, produktion og detailhandel


Udkast til vejledning om byvækst beskriver, hvordan kommunerne skal redegøre for behovet for at inddrage nye arealer til byvækst samt for det moderniserede princip om, at byvækst som udgangspunkt skal ske "indefra og ud" fra eksisterende by.

Udkast til vejledning om produktionserhverv beskriver de nye hensyn og bestemmelser, der er for planlægning for og omkring produktionsvirksomheder, herunder de statslige og kommunale anlæg i landzone. I tillæg hertil vedlægges et dialogværktøj og et sæt af tjeklister, som kommunen kan anvende i planlægningen for erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder og de umiddelbare naboområder.

Udkast til vejledning om detailhandelsplanlægning er en samlet vejledning, der indeholder både de uændrede og de nye regler for kommunernes planlægning for detailhandel. I tillæg hertil vedlægges en økonomisk model (et regneark), som skal bruges i tilknytning til redegørelsen for aflastningsområder.

 


Myndighed: Erhvervsstyrelsen
Type: Vejledning
Høringsfrist: 14-08-2017
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget