Den Nationale Rekommandationsliste – baggrundsnotat for velligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent

IRF i Sundhedsstyrelsen sender hermed udkast til baggrundsnotatet for vedligeholdelsesbe-handling af kronisk
obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent fra Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i høring.

Om baggrundsnotatet for vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent

NRL for lægemidler til vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent vurderer følgende lægemidler:
korttidsvirkende selektive beta-2-adrenoceptoragonister til inhalation og peroral behandling (SABA),
korttidsvirkende antikolinergika til inhalation (SAMA), kombi-nationen af SABA/SAMA til inhalation i samme
device, langtidsvirkende selektive beta-2-adrenoceptoragonister til inhalation (LABA), langtidsvirkende
antikolinergika til inhalation (LAMA), kombinationen af LABA/LAMA til inhalation i samme device og glukokortikoid
i kombination med langtidsvirkende beta-2-adrenoceptoragonist til inhalation (ICS/LABA).

Om NRL

NRL støtter alment praktiserende læger i valget mellem tilgængelige lægemidler inden for en defineret
lægemiddelgruppe og til en udvalgt patientgruppe. NRL omfatter kun sygdomme og lægemidler, hvor iværksættelse
samt opfølgning af farmakologisk behandling forventes at kunne foregå i almen praksis.

NRL er ikke en behandlingsvejledning men beslutningsstøtte til valg eller fravalg af et læge-middel inden for
en given lægemiddelgruppe til en konkret patientgruppe. Lægemidlers pris eller deres tilskudsstatus indgår ikke
i vurderingen.

Myndighed: Sundhedsstyrelsen
Type: Andet materiale
Høringsfrist: 14-08-2017
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget