Bekendtgørelse om menighedsråd for døvemenighederne i folkekirken

Der findes i dag tre døvemenigheder i Danmark, hvor en geografisk dækker området øst for Storebælt, en anden dækker Sydjylland og Fyn og en tredje dækker Midt- og Nordjylland. 


Døvemenigheden for Sydjylland-Fyn og døvemenigheden for Midt- og Nordjylland har, i samarbejde med døveprovsten for alle døvemenigheder og de tre døvepræster som betjener de to menigheder, ansøgt om at blive sammenlagt. Begrundelsen for at sammenlægge de to døvemenigheder er, at det vil skabe bedre vilkår for at udnytte ressourcerne og give den bedst mulige kirkelige betjening til døve eller hørehæmmede folkekirkemedlemmer. 

Biskopperne over Aarhus og Haderslev stifter har anbefalet sammenlægningen. Sammenlægningen af de to menigheder vil også have betydning for sammensætning af koordineringsudvalget. 

Ministeriet har udarbejdet et udkast til ny bekendtgørelse om menighedsråd for døvemenighederne i Danmark med forslag til sammenlægning af de to menigheder i Vestdanmark og ændret sammensætning af koordineringsudvalget.

Myndighed: Kirkeministeriet
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 17-06-2022
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget