BedreBolig-rådgivning har ingen mærkbar effekt

BedreBolig-rådgivningen der har til formål at fremme energirenoveringer blandt danske husejere, kan ikke siges at have haft den store effekt, viser rapport.

I rapporten skildres det hvordan det er vanskeligt at give en entydig dokumentation af, om BedreBolig-ordningen fremmer energirenoveringer blandt danske husejere. Rapporten konkluderer således at i de tre år, BedreBolig-ordningen har eksisteret, er der ikke sket en generel positiv udvikling i andelen af danske husejere, der energirenoverer.

Dermed kan BedreBolig ikke umiddelbart siges at have ført til en markant stigning i energirenoveringen af danske husstande som helhed på nuværende tidspunkt. Rapporten konkluderer dog også, at danskernes energirenoveringer afhænger af meget mere end BedreBolig og præges af en lang række faktorer, som BedreBolig ikke har indflydelse på.

Evalueringen af rapporten indikerer derfor også, at BedreBolig-rådgivningen på nogle områder har haft en betydning for de husejere, der har modtaget rådgivningen. Eksempelvis har BedreBolig-rådgivningen været med til at kvalificere husejernes viden om renovering og energiforbrug, ligesom de husejere, der har modtaget rådgivning, i højere grad udfører ’skjulte’ renoveringer (som isolering af gulv, rør og mure). 


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget