S: Gymnasiet er en succeshistorie

Skal man tro de borgerlige på Borgen, sejler det nærmest på landets gymnasier i disse år.

Elevernes faglighed er faldet drastisk, siden gymnasiereformen trådte i kraft for ti år siden, og det er i dag blevet alt for let at få en studenterhue.

Derfor er der ifølge det borgerlige firkløver brug for at stramme gevaldigt op på strukturen på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser, og der skal samtidig indføres skrappe adgangskrav, så kun de bogligt stærke unge kan komme ind.

Men den udlægning af virkeligheden køber Ane Halsboe-Jørgensen, ungdomsuddannelsesordfører for Socialdemokraterne, på ingen måde.

”Det holder simpelthen ikke, når de borgerlige siger, at det er blevet alt for nemt at slippe igennem gymnasiet, og at der derfor er brug for nogle drastiske tiltag for at rå rettet op på det. Vores gymnasieuddannelser er tværtimod en stor succeshistorie på mange punkter, og det skal vi holde fast i, når vi skal til at diskutere gymnasiet,” fastslår hun og peger på, at et stigende antal unge får deres ungdomsuddannelse på gymnasiet.

Kan ikke være det bekendt
Ifølge de seneste tal hos Undervisningsministeriet er elevtilgangen til de gymnasiale ungdomsuddannelser nemlig steget med 37 procent på ti år – fra cirka 41.000 elever i 2003 til 56.000 i 2013.

Hvis de unge gerne vil i gymnasiet, skal de have lov til det, og så må de bare knokle for at komme igennem.

Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Ungdomsuddannelsesordfører

Det er især de unge, der søger ind, og ministeriet forventer, at 85 procent af dem, der begynder på gymnasiet, også gennemfører det.

”Det er en ret høj gennemførselsprocent, og der er samtidig en god overgang til de videregående uddannelser. Derfor kan de borgerlige ikke være bekendt at sige, at vores gymnasier er i dårlig stand, og at det hele derfor skal laves om,” siger Ane Halsboe-Jørgensen, der sammen med undervisningsminister Christine Antorini (S) og de Radikales Lotte Rod skal tegne regeringens linje i det kommende ”serviceeftersyn” - eller ”reform”, hvis man spørger regeringstoppen – af gymnasiet.

Gymnasiet kan blive skarpere
Gymnasieforhandlingerne går efter planen i gang i løbet af efteråret, og det bliver den nuværende gymnasieforligskreds – der udover regeringspartierne indeholder SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – som skal nå til enighed om ændringerne.

Undervisningsministeren ønsker ikke at udtale sig om de kommende forhandlinger, før regeringens udspil er endeligt klar.

Men Ane Halsboe-Jørgensen vil gerne løfte lidt af sløret for tankerne bag serviceeftersynet. For selv om hun langt fra er enig i de borgerliges diagnosticering af problemerne på gymnasiet, erkender hun dog, at hele gymnasie-maskineriet langt fra kører fejlfrit i dag.

Derfor er der også brug for at give de populære ungdomsuddannelser et grundigt eftertjek.

”Vores mål er, at alle unge skal blive så dygtige, de kan blive, og at flest muligt får en ungdomsuddannelse. Jeg tror godt, vi kan godt gøre gymnasiet endnu skarpere og bedre, end det er i dag, og derfor er det også fornuftigt at lave et serviceeftersyn her ti år efter, gymnasiereformen trådte i kraft” siger hun.

Ikke tilbage til den sorte skole
Står det til Ane Halsboe-Jørgensen, er der først og fremmest brug for at undersøge, om det tværfaglige fokus har fået lov til at fylde for meget i gymnasiet.

En af hjørnestenene i gymnasiereformen var nemlig at styrke den tværfaglige undervisning og skabe flere fællesforløb mellem fagene. Spørgsmålet er bare, om det er gået ud over den mere traditionelle faglighed, forklarer hun.

”Med gymnasiereformen blev der ændret markant på måden, vi opfatter fagligheden på. Hvor der før var meget fokus på det fagspecifikke, kom det i højere grad til at handle om at arbejde på tværs samt tænke innovativt og kreativt. Det har selvfølgelig en stor værdi, at vi kan det, men spørgsmålet er, om vi er kommet for langt ned ad den vej,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har i forsommeren opfordret politikerne til at kaste et kritisk blik på den tværfaglige undervisning i gymnasiet.

Samme melding er kommet fra Danske Erhvervsskoler, som repræsenterer erhvervsgymnasierne, og det er ifølge den socialdemokratiske ordfører ”helt på sin plads” at tage en diskussion om, hvilken form for faglighed der overhovedet er brug for i gymnasiet

”Vi skal ikke tilbage til den sorte skole, men vi bliver nødt til at lytte til de stærke kræfter i sektoren, som mener, at der er blevet skruet lige lovligt meget op for den tværfaglige undervisning. Det er vigtigt, at den faglige kerne er på plads,” siger hun.

Grundforløbet skal fylde mindre
Et andet punkt, som skal drøftes ved forhandlingsbordet, er det første halve års grundforløb, som også blev indført i forbindelse med gymnasiereformen.

Gymnasieskolernes Rektorforening har meldt klart ud, at de gerne vil skrotte det, så de nye gymnasieelever kan begynde direkte på deres studieretning. Erhvervsgymnasierne under Danske Erhvervsskoler vil derimod styrke forløbet og runde det af med en ”vejledende grundforløbsprøve”, som skal afklare de unge om, hvorvidt gymnasievejen overhovedet er den rigtige for dem.

Ane Halsboe-Jørgensen hælder dog umiddelbart mest til Gymnasieskolernes Rektorforenings ide.

”Jeg mener, vi bør se på, om grundforløbet skal fylde mindre, så eleverne hurtigere kommer i gang med deres studieretning,” siger hun.

Matematik B er en afvejning
Ane Halsboe-Jørgensen er også klar til at se på, om matematik på B-niveau skal gøres obligatorisk i alle studieretninger.

Selv om matematik B giver direkte adgang til en lang række videregående uddannelser, er det ikke alle studenter, der tager det i løbet af gymnasiet.

Derfor må mange efterfølgende tage faget på de gymnasiale suppleringskurser, og siden gymnasiereformen trådte i kraft, er antallet af GS-kursister nærmest eksploderet. Hvor der i 2006 var 595 årskursister på suppleringskurserne, var det sidste år steget til 2.413. Det er især fag som matematik, fysik og kemi, der trækker i de unge, og det kostede sidste år statskassen godt 225 millioner kroner.

Et beløb, som både regeringen og oppositionen vil have ned.

”En studentereksamen er ikke erhvervskompetencegivende, og derfor skal den kunne bruges til at læse videre. Derfor er det afgørende, at overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse glider så let som muligt, og derfor er det fornuftigt at overveje det,” siger hun og fortsætter:

”Hvis matematik B bliver obligatorisk i alle fagpakker, vil det omvendt betyde, at man må fortrænge noget andet. Derfor er det en afvejning, vi skal overveje nøje,” understreger Ane Halsboe-Jørgensen.

Vi vil ikke smække døren i
Derudover er der det store, politisk sprængfarlige spørgsmål om adgangskrav til gymnasiet, som har været en del af den uddannelsespolitiske diskussion i mere end halvandet år nu.

I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen blev alle Folketingets partier på nær Enhedslisten enige om at indføre et adgangskrav på 02 i dansk og matematik fra grundskolen for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Står det til de borgerlige, skal karakterkravet være højere til gymnasiet. Venstre og Konservative mener, at det skal ligge på 4, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance begge har foreslået et karakterkrav på 7.

Regeringen har dog gang på gang afvist, at der skal laves forskel på adgangskravene til ungdomsuddannelserne, og det holder Ane Halsboe-Jørgensen fast i.

”Jeg forstår simpelthen ikke, hvad ideen med et højere adgangskrav er. I 10 år har både regeringen og de borgerlige haft det erklærede mål, at 95 procent af de unge skal tage en ungdomsuddannelse. Vi er tæt på at nå den målsætning nu. Men i stedet for at glæde sig over at mange flere unge får lov til at gå i gymnasiet, vil de borgerlige nu smække døren i i hovedet på dem. Det bliver aldrig min dagsorden,” siger hun og understreger, at det ikke er Socialdemokraternes mål at ”udelukke nogle fra gymnasiet”.

”Jeg vil langt hellere se på, hvordan vi kan stille flere krav og styrke fagligheden i gymnasiet, så de unge bliver så dygtige som muligt. Hvis de unge gerne vil i gymnasiet, skal de have lov til det, og så må de bare knokle for at komme igennem. Så må det være op til arbejdsindsatsen, om de lever op til kravene,” understreger Ane Halsboe-Jørgensen.