Bjarne Hastrup om ny ældrelov: "Vi bevæger os ud i uopdyrket land"

Efter flere måneders forhandlinger faldt regeringens ældreaftale endelig på plads torsdag i sidste uge.

Men selvom det nu er en uge siden, at aftalen landede, så er riget mest erfarne ældre-lobbyist mere end usikker på, hvad reformen bringer af forandringer for de ældre. 

“Det bliver en mageløs lov,” siger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup.

Han hæfter sig ved de få bestemmelser, paragraffer og krav i den kommende ældrelov.

 “Vi bevæger os ud i uopdyrket land. Og det er så op til kommunerne at følge op. Og det er derfor, at vi har været så energiske med at sige til regeringen: Stil nu nogle krav til kommunerne,” siger Bjarne Hastrup. 

Ældre Sagen var ude med det, som direktøren selv kalder “et løvebrøl” midt i forhandlingerne. 

Tilbage i marts stemplede han over for Avisen Danmark regeringens udspil som “varm luft.” Og han lod forstå, at der "kommer ikke til at ske en bønne, hvis ikke de stiller krav til kommunerne."

Er den endelige aftale så også endt som varm luft? 

“Nej, det synes jeg ikke. Ved hjælp af det brøl fra løven, så er det lykkedes at få politikerne i forhandlingerne til at lytte til os i forhold til, at man måtte hæve ambitionsniveauet. Og ambitionsniveauet kom op på den måde, at man siger til kommunerne; I kan ikke få del i de 376 millioner uden at etablere de her teams,” siger Bjarne Hastrup med henvisning til de midler, som i sidste ende blev øremærket til etablering af faste teams i kommunerne. 

Netop faste teams har været et centralt stridspunkt i de forhandlinger, som endte med at tage mere end to måneder. Flere partier i oppositionen og Ældre Sagen ville have decideret krav om, at kommunerne skulle etablere faste teams. Så ældre ikke oplever for stor udskiftning i det personale, der hjælper dem i eget hjem. 

Det lykkedes dog ikke at få regeringen til at svinge pisken over for kommunerne for at etablere faste teams.  

“Man har kun landet det ved en økonomisk gulerod. Man vil opfordre til at oprette de her teams, og så er der nogle penge til det. Men der er ikke nogen krav,” siger Bjarne Hastrup. 

Ældre Sagens direktør lægger ikke skjul på, at han tror meget på de faste teams. For når de samme fagpersoner besøger den ældre, kan de tale sammen og følge den ældres sundhedstilstand. Så der kan blive grebet ind, før begyndende sygdom udvikler sig til noget, der kræver indlæggelse.

“Hvis du følger med, kan du i tide gribe ind. Og det er hele ideen med hjemmeplejen. Det er forebyggende hjemmebesøg,” siger Bjarne Hastrup. 

Ved hjælp af det brøl fra løven, så er det lykkedes at få politikerne i forhandlingerne til at lytte til os i forhold til, at man måtte hæve ambitionsniveauet.

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

"Jeg håber, man får perspektivet tilbage"
Men det har man glemt ude i landets kommuner, mener han. Ældre-lobbyisten peger på, at det ellers var den oprindelige filosofi med hjemmeplejen. 

“Tanken var, at vi skal prøve på at pleje og holde øje med ældre i deres eget hjem,” siger Bjarne Hastrup. 

“Det perspektiv mistede man fuldstændig ved at sige; vi vil ikke hjælpe alle. Vi hjælper kun de få. Jeg håber, man får perspektivet tilbage nu.” 

Ifølge Bjarne Hastrup skyldes det en årelang økonomisk udsultning af ældreplejen. 

“Ældreområdet har ikke nogen rettigheder. Så når riget fattes penge ude i de enkelte kommuner, så bruger man pengene på de områder, hvor der er rettigheder. Eksempelvis skoler og børnehaver,” siger Bjarne Hastrup. 

Dermed stempler han også ind i den diskussion, som SVM-regeringen og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen har rejst de seneste måneder. Velfærdsstaten skal sættes fri, lyder det igen og igen. Det var også en begrundelse for reformen, da den blev præsenteret i slutningen af januar. 

“Vi gør op med 30 års overstyring af ældreplejen,” sagde Mette Frederiksen. 

Ønsker rettigheder for ældre
Bjarne Hastrup kvitterer for intentionen, men tager også et kraftigt forbehold. 

“Det lyder sympatisk, og der er også nogle meget gode ting i det. Men man glemmer, hvad det her drejer sig om. Det drejer sig om et forhold mellem en meget stærk kommunemagt og et meget svagt menneske,” siger Bjarne Hastrup. 

Han peger på, at en stor del af dem, der modtager hjælp fra ældreplejen er multisyge, begyndende demente og i mange tilfælde ensomme. 

Så hvem er det, man frisætter? Det er jo ikke dig, der er svag. Det er kommunen, der bliver frisat.

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

“Så hvem er det, man frisætter? Det er jo ikke dig, der er svag. Det er kommunen, der bliver frisat. Og hvor er så de sociale borgerrettigheder henne? De forsvinder ud i den blå luft,” siger Bjarne Hastrup.

Han holder fast i, at rettigheder kan sikre en bedre ældrepleje, hvilket ikke kun er til gavn for den enkelte ældre. Det kan også potentielt styrke de offentlige finanser. 

“Din helbredstilstand kan hurtigt vælte. Og i det øjeblik du vælter, så hedder det plejehjem og hospital, og så taler vi jo en helt anden plejeopgave. Derfor er det vigtigt, at det ikke vælter. Derfor får man hjemmepleje. Og derfor holder man øje med de svageste i samfundet,” siger Bjarne Hastrup. 

Han fremhæver også en række positive aspekter ved aftalen. Det bliver knap så rigidt at få visiteret ydelser inden for ældreplejen, ligesom kommunerne blandt andet skal monitorere, hvor mange hjemmejælpere, der er per hjemmehjælpsmodtager. 

Men udover han gerne så flere krav til kommunerne, så peger Bjarne Hastrup på en anden tungtvejende grund til, at vi endnu ikke ved, hvor stor betydning ældreaftalen ender med at få for de ældre. 

Nu befinder vi os ikke i himmerrige. Men i himmerriget havde man fra starten sagt; vi tager og arbejder med en ældrelov og en sundhedslov samtidig.

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

Så gerne kobling til sundhedslov
Regeringen har nedsat en Sundhedsstrukturkommission, som er på trapperne med anbefalinger, der kommer til at danne grundlag for de kommende forhandlinger om en sundhedslov. Centralt i både anbefalingerne og sundhedsloven bliver behandlingen af de ældre. 

“Nu befinder vi os ikke i himmerrige. Men i himmerriget havde man fra starten sagt; vi tager og arbejder med en ældrelov og en sundhedslov samtidig,” siger Bjarne Hastrup. 

“Man kan bruge den praktiserende læges ressourcer langt mere. Det synes jeg ville være en kæmpe fordel, hvis man gjorde det,” fortsætter han. 

Bjarne Hastrup peger på erfaringer fra Holland, hvor den praktiserende læge kan henvise til hjemmepleje og plejehjem. 

I det hele taget er en tæt dialog mellem kommuner og sundhedsvæsenet afgørende, hvis vi skal sikre bedre pleje og behandling af ældre, lyder det. 

Vi skal ikke lægge nogle sundhedsydelser over til kommunerne, før de har løst plejeopgaverne.

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

“I de seneste tal, jeg så, var det kun 13-15 procent af dem, der bad om hjemmepleje, som fik tilbudt rehabilitering. Så der har man fejlet.” 

Hvorfor har man fejlet? 

“Det har man, fordi sundhed og pleje hænger sammen,” siger Bjarne Hastrup. 

Han peger på, at mange ældre ofte oplever faldulykker, hvor de eksempelvis brækker hoften.

Og her er det afgørende, hvordan den ældre håndteres i ugerne efter faldet, hvis man vil minimere risikoen for, at personen efterfølgende skal direkte på plejehjem. Og det kræver en tættere koordinering mellem sundhedsvæsenet og kommunen. 

“Vi skal genoptræne med det samme. Og kommunerne siger 'lad os nu se, om vi har penge til det. Vi vil gerne, men vi ved ikke, om vi har ressourcerne'. Det skal hænge sammen. Rehabilitering, genoptræning pleje, omsorg og sundhed. Og derfor var det jo egentlig ærgerligt, man ikke gjorde det samtidig,” siger Bjarne Hastrup. 

“Og vi vil meget gerne se, man får et plugin i hinanden mellem pleje og sundhed, når sundhedskommissionen en gang er færdig,” fortsætter han. 

Men selvom Ældre Sagens direktør gerne ser en tættere koordinering mellem plejesektoren og sundhedssektoren, så kommer han med en markant advarsel, før forhandlingerne om en ny sundhedslov indledes. 

“Vi skal ikke lægge nogle sundhedsydelser over til kommunerne, før de har løst plejeopgaverne. Det skal vi altså ikke. For så kommer de heller ikke til at løse dem,” siger Bjarne Hastrup. 

Han henviser til, at en undersøgelse tidligere har vist, at 73.000 ældre sad i eget hjem uden at få hjælp. 

“Jeg vil ikke have 73.000, der burde få sundhedsydelser, men ikke kan få noget ude i kommunerne. Så der har du forberedelsen på endnu et løvebrøl,” siger Bjarne Hastrup.