Dansk Erhverv: FOA spreder falske myter om friplejehjem

Det er helt fair at have personlige præferencer for eller imod friplejehjem. Men det er ikke rimeligt at sprede udokumenterede påstande om friplejehjem for at retfærdiggøre den holdning, som det foregår i et debatindlæg fra FOA på Altinget Ældre.

Nej, friplejehjem koster ikke kommunen mere

For det første er det en stråmand at sætte lighedstegn mellem ”at spinde guld” og levere ikke-offentlig ældrevelfærd.

FOA påstår, at friplejehjem og kommunens egne plejehjem ikke koster det samme. Det gør de med en henvisning til, at friplejehjem får et overhead til administration.

Men det hænger dårligt sammen med den nye afregningsmodel for friplejeboliger fra 2015, hvor der er to muligheder for afregning af et friplejehjem. Enten at kommunen betaler friplejehjemmet med afsæt i egne gennemsnitlige langsigtede omkostninger, eller efter en gensidig aftale mellem friplejehjem og kommune.

Det, der skaber A og B-hold, er, at syv ud af ti ældre i dag ikke ved, at de har ret til frit boligvalg i alderdommen.

Troels Yde Toftdahl
Velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv

Det koster ikke kommunen eller borgeren mere at vælge friplejehjem, så lad os hellere fokusere debatten på, hvordan vi kommer i mål med at efterkomme fremtidens plejeboligbehov.  

Nej, friplejehjem skaber ikke A og B-hold

For det andet er det direkte usandt, når FOA taler om, at friplejehjem kun er for ”dem, der har råd til at betale”. Det koster det samme for borgeren at bo på det kommunale plejehjem, som på friplejehjemmet. Der kan være mulighed for tilkøb af ydelser på et friplejehjem, men det vil være for ekstra-aktiviteter ud over plejen.

Det der skaber A og B-hold er, at syv ud af ti ældre i dag ikke ved, at de har ret til frit boligvalg i alderdommen. Mange aner altså ikke, at de har muligheden for at vælge en bolig i en anden kommune tættere på børn og børnebørn. Derfor er det positivt, at partier har været på banen med forslag om ældrevejledere i kommunerne, så flere ældre og pårørende kan få vejledning om rettigheder og muligheder.

Samtidig kunne det være en fordel at få ventelister ind på Plejehjemsoversigten, hvor alle plejehjem i Danmark er samlet. Så bliver det muligt at se, hvor lange ventelisterne er til det sted, man gerne vil bo. Der er flere løsninger, der kan bidrage til at mindske A og B-hold på ældreområdet, men myter er ikke en af dem.

Nej, private plejehjem motiveres ikke af profit 

For det tredje bør FOA holde sig for gode til at spekulere i privates motivation for at drive plejehjem.

Kunne det rent faktisk forholde sig sådan, at der lå et ønske om at levere plejehjemspladser af høj kvalitet til borgerne bag, når et friplejehjem åbner i en kommune?

Troels Yde Toftdahl
Velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv

Kunne det rent faktisk forholde sig sådan, at der lå et ønske om at levere plejehjemspladser af høj kvalitet til borgerne bag, når et friplejehjem åbner i en kommune? Det er jeg overbevist om. Ventelister samt det lave sygefravær blandt dygtige medarbejdere på friplejehjem er måske også en indikator på, at det handler om kvalitet.

Det er ganske enkelt forfladigende for debatten om fremtidens velfærdssamfund at kaste om sig med påstande om den velfærd, der ikke er kommunal. Private og selvejende plejehjem står for 20 procent af plejehjemspladserne i dag, og vi kommer i den grad til at få behov for flere boliger til ældre i fremtiden.

Derfor ville det klæde FOA at anerkende, at der er en efterspørgsel på ældreboliger, hvor friplejehjem leverer deres del. Velfærdssamfundet har en lang tradition for ikke-offentlige velfærd og offentligt privat samarbejde.

Kommunen hverken har – eller skal have – monopol på omsorg. Omsorg kan leveres på tværs af det offentlige, de private initiativer og civilsamfundet i et stærkt samspil, der leverer præcis de løsninger, borgerne efterspørger.