FOA: Det er farligt at male rosenrøde billeder af friplejehjemmene

Frit valg af plejebolig kan være en god ting, men det er en tilsnigelse at påstå, at friplejehjem er et guldæg for kommunerne. Det er snarere de firmaerne bag, der kan spinde guld, skriver FOA-næstformand Thomas Enghausen.

Placeholder image
Vi skal ikke se de kortsigtede løsninger, men fremme de bæredygtige og langtidssikrede tilbud som er tilgængelige for alle, skriver Thomas Enghausen. Her er vi til åbningen af Friplejehjem Attendo Lærkevej i Frederikssund tilbage i 2019.  Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange kommunalpolitikere ser friplejehjem som løsningen på fornyelse eller forøgelse af plejeboligkapaciteten. De kan se en fordel i at lade private koncerner bygge og drive nye plejeboliger i kommunen. Så slipper kommunen selv for at gøre det – endda uden at skulle betale den store udgift, det kan være at opføre et plejecenter.

Men som med andre slagtilbud er det ofte for godt til at være sandt.

For med i prisen kan kommunerne risikere, at de flere friplejehjem medfører større økonomisk usikkerhed for beboerne. For de private selskaber, som ofte ejer bygningerne, er der tale om en forretning, der skal give afkast.

Kapitalfonde lugter guld

Efter bygninger til friplejehjemmet i Frederikssund Kommune var opført og sat i drift, blev bygningerne af bygherrer solgt videre til en kapitalfond for et trecifret millionbeløb. Og tro mig: En kapitalfonds investering skal give afkast. Det afkast kan kun betales af beboerne. I bedste fald kan det give usikkerhed om den fremtidige husleje. I værste fald er der tale om en guldgrube for udlejningsselskabet.

Det er en myte, at det koster det samme for kommunen at have et privat friplejehjem som at have egne plejeboliger.

Thomas Enghausen, næstformand, FOA

Hvis man derimod som kommune vælger at opføre et plejecenteret med almennyttige ældreboliger, skal der ikke tjenes penge på huslejen. Det samme kan meget vel gælde for et kommende friplejehjem, blot det også opføres som almene boliger. Også i den situation vil beboernes husleje være den lavest mulige og samtidig mere stabil.

Kommunerne har ansvaret for, at de ældre, der har behov for en plejehjemsplads, får den. Hver gang kommuner entrerer med private virksomheder på området bliver det på bekostning af forsyningssikkerheden. Hvis et større antal plejehjemspladser i kommunerne i fremtiden skal være på friplejehjem, lægger kommunerne borgernes muligheder for en tryg alderdom i andres hænder og har sværere ved selv at administrere behovet og udbuddet.

Kommuner kommer friplejehjem til undsætning

I hjemmeplejen har vi gennem de seneste ti år set en strøm af konkurser, hvor kommuner fra den ene dag til den anden skulle overtage opgaven med at hjælpe de ældre hjemmehjælpsmodtagere. Det er ikke anderledes med et privat friplejehjem.

Et friplejehjem kan også fra den ene dag til den anden gå konkurs eller lukke af andre årsager, for eksempel som følge af videresalg. En situation som kommunen for alt i verden ikke ønsker at komme i.

Derfor er der eksempler på, at kommunerne har givet friplejehjemmet en støttende håndsrækning ved at sikre et opgavegrundlag. Det gælder eksempelvis i Holbæk Kommune, hvor sygeplejen blev hos friplejehjemmet Fjordstjerne efter en del debat ved ibrugtagningen i 2016.

Læs også

Myter forstyrrer debatten

Det er en myte, at det koster det samme for kommunen at have et privat friplejehjem som at have egne plejeboliger. Friplejehjemmet er underlagt de samme kvalitetskrav og kommunens takster for en plejeboligplads, men til det får friplejehjemmet et overhead til administration.

Det overhead modsvares meget sjældent af en tilsvarende besparelse i den kommunale administration – borgmester og kommunaldirektør skal stadig have løn, IT-systemerne skal stadig drives og der er stadig brug for visitation og kontrol. Forenklet sagt kommer kommunen til at have næsten dobbelt så store administrationsudgifter.

At den ældre kan vælge frit mellem plejeboliger, er grundlæggende en god ting. Men vi skal gøre det ordentligt. Vi skal undgå at skabe en økonomisk usikker fremtid for beboerne, kommunen og medarbejderne.

Vi skal ikke se de kortsigtede løsninger, men fremme de bæredygtige og langtidssikrede tilbud som er tilgængelige for alle – ikke kun dem, der har råd til at betale.

Omtalte personer

Thomas Enghausen

Næstformand, FOA
Pædagog (Gentofte Socialpædagogiske Seminarium 2005)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser