Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Jonatan Schloss

For fjerde gang vil en regering frisætte kommunerne. Ideen er rigtig, men den strander altid samme sted

Den nye regering må sikre, at den kommunale frisættelse ikke bare ender med at skubbe problemerne ned i systemet, skriver Jonatan Schloss. 
Den nye regering må sikre, at den kommunale frisættelse ikke bare ender med at skubbe problemerne ned i systemet, skriver Jonatan Schloss. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
4. juni 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For dem, der har arbejdet med kommuner i de senere år, er der en velkendt lyd i firkløverregeringens institutionsreform. Vi har hørt den før.

Mette Frederiksen (S) lancerede velfærdsaftalerne ved Folketingets åbning i 2020 som en "lidt vild idé," og i 2021 blev syv kommuner sat fri fra national og kommunal regulering på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet i et forsøg, der løb til 2024.

Folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024 med undertitlen "frihed og fordybelse" flyttede beslutningskompetence fra kommunalbestyrelsen til den enkelte skoles ledelse. Og nu en institutionsreform. Frisættelse er ikke en ny idé i dansk forvaltning.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026