
4. juni 2026 kl. 02.00
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
For dem, der har arbejdet med kommuner i de senere år, er der en velkendt lyd i firkløverregeringens institutionsreform. Vi har hørt den før.
Mette Frederiksen (S) lancerede velfærdsaftalerne ved Folketingets åbning i 2020 som en "lidt vild idé," og i 2021 blev syv kommuner sat fri fra national og kommunal regulering på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet i et forsøg, der løb til 2024.
Folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024 med undertitlen "frihed og fordybelse" flyttede beslutningskompetence fra kommunalbestyrelsen til den enkelte skoles ledelse. Og nu en institutionsreform. Frisættelse er ikke en ny idé i dansk forvaltning.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Ældre
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget


















