Her er de politisk mest besværlige anbefalinger fra Robusthedskommissionen

Tør politikere lade et nationalt råd prioritere?

Der skal oprettes et nationalt prioriteringsråd, som skal identificere aktivitet i sundhedsvæsenet, der enten er for dyrt, personaletungt, nytteløs, eller direkte skadeligt. Rådet skal kunne foreslå øget brugerbetaling og andre indskrænkninger i adgangen til sundhedsydelser.

På den ene side er det at løbe en åben dør ind. Regeringen annoncerede allerede i sit regeringsgrundlag, at der var et nationalt prioriteringsråd på vej.

Men det er nemmere sagt end gjort. Robusthedskommissionen foreslår, at et prioriteringsorgan skal arbejde ud fra fastlagte politiske principper og så ellers have armlængde til politikerne.  

For hvor meget magt tør politikere give sådan et råd? Jo mere omfattende prioritering og indførelse af brugerbetaling organet kaster sig ud i, jo stærkere pres på politikerne for at gribe ind vil der løbende komme fra berørte patientforeninger, forskere og medicinalindustri.

For regeringspartierne bliver opgaven at få oprettet et prioriteringsinstitut, der kan skaffe tid og ressourcer til sundhedsvæsenets personale, men alligevel ikke miste opbakning fra et politisk flertal i Folketinget.

Går politikerne bare én gang ind og blander sig, så kan der åbnes en ladeport for politisk indblanding i prioriteringsrådet.

Robusthedskommissionens anbefaling kan dog samtidig blive en hjælp for politikerne, der ved kritik kan pege på, at kommissionen også anbefaler øget prioritering. 

Hvor er den uhensigtsmæssige dokumentation?

Der er på sin vis også tale om en åben dør, Brostrøm og hans kommissionskollegaer løber ind med anbefalinger "Uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes".

For SVM-regeringen, med Mette Frederiksen (S) i spidsen, har allerede annonceret den mest ambitiøse afbureaukratisering af hele det danske velfærdssamfund.  

Men sporerne skræmmer. Politikerne har i årtier lovet mindre dokumentation, mens dokumentationskravene er steget.

Forklaringerne er mange. En del af ansvaret ligger hos kommuner og regioner selv. Men lokale og centrale afbureaukratiseringsindsatser har vist, at når først man har fredet dokumentation, der kræves af hensyn til patientsikkerhed, økonomistyring, forskning plus det løse - ja så er bunken med kasseret "bureaukrati" ret lille, viser historien - indtil videre.

Vil man forebygge med forbud og afgifter?

Det er svært at komme uden om danskernes livsstil, hvis man ønsker et mere bæredygtigt sundhedsvæsen og ældrepleje i fremtiden, slår kommissionen fast. Søren Brostrøm pegede på, at danskernes sundhed er dårligere end nogle af landende omkring os.

Hvis sundhedsvæsenet og ældreområdet i fremtiden skal være mere bæredygtigt, så slipper politikerne ikke uden om at hjælpe danskerne til at leve sundere, konkluderer kommissionen.

Søren Brostrøm slog på pressemødet fast, at danskernes sundhed generelt er dårligere end en del af de lande, vi ellers gerne vil sammenlignes med.

Selvom forebyggelse ikke er en af de 20 anbefalinger, skriver de alligevel, at "omkostningseffektive forebyggelsestiltag og tidlige indsatser skal prioriteres i meget højere grad end i dag". 

Kommissionen anbefaler konkret indsatser inden for rygning, fysisk inaktivitet, alkohol, usund kost og mental mistrivsel.  

Fagfolk og eksperter peger generelt på afgifter og forbud som de mest effektive metoder mod især rygning.

Men mens de to regeringspartier, Moderaterne og Venstre gik til valg på markant højere tobakspriser er det angiveligt regeringspartneren Socialdemokratiet, der er er bekymret for at skrue markant op for tobaksafgiften. Og en aldersgrænse på 18 år for al køb af alle typer alkohol har ikke længere skyggen af flertal.

Hvordan regeringen som lovet vil forsøge at knække kurven med de stadig flere svært overvægtige danskere, ved man endnu ikke så meget om. 

Rimer fastholdelse på nattevagt?

"Flere skal gå op i tid" og "Vagtarbejdet skal udtyndes, og det skal deles mellem flere," lyder det også fra kommissionen.

Anbefalingerne gælder alle personalegrupper, men især sygeplejerskerne er i fokus, da der lige nu især på sygehusene er mangel på sygeplejersker på medicinske-, akutte- og operationsafdelinger.

Politikerne og sundhedsvæsenets ledere kan være tiltrukket af tanken om, så hurtigt som muligt at gøre vagter på skæve tidspunkter obligatorisk for klinisk personale, der i dag kun arbejder i dagtimerne. Søren Brostrøm advarede dog om, at for markante krav kan sætte yderligere gang i personaleflugten fra sygehusene.

Man er allerede i gang i regioner og kommuner med at sprede vagtbelastningen og efterårets trepartsforhandlinger, kommer også til at give en indikation af, i hvor høj grad fagforeningerne bakker op om de to anbefalinger.

Det, som der ikke står

En del fagfolk fra især det offentlige sundhedsvæsen havde med kommissionen ventet et mere åbent opgør med de stadig flere og stærkere patientrettigheder. Især personaleorganisationer og fagfolk har i årevis advaret om, at patientrettigheder gør de svært for personalet at prioritere blandt de patienter med mest behov.

Men især udvalgte patientforeninger, borgerlige partier og de seneste år også Socialdemokratiet er store fortalere for øget brug af patientrettigheder.

Kommissionen skyder dog kun forsigtigt på patientrettighederne.

I kommission-rapportens analysedel er "udifferentierede patientrettigheder" udpeget som en faktor, der kan føre til "uhensigtsmæssig behandling og indsatser", altså nytteløs aktivitet eller behandling, som måske skader mere end det gavner.

Det nærmeste kommer anbefalinger er i afsnittet om øget prioritering.

"For at det skal lykkes, er det centralt at få identificeret den rette balance mellem universelle rettigheder og differentierede indsatser, hvor flere borgere og patienter skal understøttes i egenomsorg, mens mindre ressourcestærke borgere og patienter vil få mulighed for en tættere kontakt med sundhedsvæsenet," skriver kommissionen.

Den peger også på, at ressourcestærke er bedre til at navigere i patientrettighederne end svage patienter, der måske har mere behov for behandling.

Direkte adspurgt om behandlingsgarantiens fremtid, forklarede Brostrøm, at kommissionen ikke har været så deltaljeret i sine anbefalinger, og at det vil være en politisk beslutning.

Med det nuværende flertal i Folketinget og i en ny fremtidig borgerlig ledet regering, så er det tvivlsomt, om der kommer færre patientrettigheder. Spørgsmålet er om man politisk tør gå mellemvejen og justere rettighederne, så de svage patientgrupper får mere hjælp end de ressourcestærke patienter.

Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har åbnet op for netop en mere differentieret indsats for i et interview med Altinget, men hun har ikke talt for at ændre på eksisterende patientrettigheder.