"Når man er 85 år og får hjertestop, er det ikke det samme, som hvis man er Christian Eriksen"

Han har både prøvet glæden, når en genoplivning lykkes mod alle odds – og at genoplive nogle, som aldrig skulle have været forsøgt genoplivet. Akutchef Freddy Lippert forklarer, hvorfor det er relevant at diskutere fravalg af genoplivning. Mandag mødes Folketingets sundhedsordførere til politiske drøftelser af emnet.

Danmark har firdoblet overlevelsen efter hjertestop i løbet af to årtier. Det er succeshistorien bag debatten om fravalg af genoplivning, fortæller Freddy Lippert, der leder Region Hovedstadens akutberedskab.
Danmark har firdoblet overlevelsen efter hjertestop i løbet af to årtier. Det er succeshistorien bag debatten om fravalg af genoplivning, fortæller Freddy Lippert, der leder Region Hovedstadens akutberedskab. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Er man over 60 år, vil det fremover være muligt med få klik at fravælge genoplivning ved hjertestop. Det foreslår Sundhedsministeriet i et notat, som beskrevet af Altinget i sidste uge. 

Det er positivt, hvis det bliver lettere at takke nej til genoplivning. Ikke mindst hvis sundhedspersonalet kan få adgang til oplysningen i de akutte situationer, siger Freddy Lippert, direktør for Akutberedskabet i Region H. Han har som repræsentant for Danske Regioner været inddraget i forarbejdet til lovforslaget.

Mandag eftermiddag er Folketingets sundheds- og ældreordførere indkaldt til møde hos Magnus Heunicke (S) for at finde en model for fravalg af genoplivningsforsøg. 

Fakta

Sagen kort

Med aftalen "Det gode ældreliv" fra 2020 besluttede alle Folketingets partier at indføre en ret til at fravælge genoplivning ved hjertestop. Valget skulle gælde for borgere, der bor på plejehjem eller har daglig kontakt med pleje- og sundhedssektoren.

Ifølge et notat fra Sundhedsministeriet er der en række problemer ved dette kriterie. I stedet foreslår ministeriet, at alle habile borgere på 60 år og derover får mulighed for digitalt at registrere, at de ikke ønsker genoplivningsforsøg ved hjertestop. 

Folketingets sundheds- og ældreordførere mødes mandag til politiske drøftelser om modellen.

I den anledning har vi bedt Freddy Lippert om at svare på 10 spørgsmål om fravalg af genoplivningsforsøg med udgangspunkt i det nye forslag.

Overlevelsen firdoblet

Er det en god idé, at man bruger et alderskriterie i stedet for at begrænse muligheden til mennesker, der er syge eller plejekrævende?

"Det er en god idé med et objektivt kriterie, simpelthen fordi målgruppen ellers bliver for uklar. Det er i praksis svært at lave en definition, hvor man kun kan fravælge genoplivning, hvis man er plejekrævende."

Hvorfor lige 60 år?

"Der er ikke nogen faglig grund til en aldersgrænse på 60 år. Min helt personlige holdning er, at når man kalder det en ret, burde det være en ret for alle myndige personer. Vi skal i dag give specifikt samtykke til behandling, og vi kan altid vælge at sige nej tak til enhver anden behandling i sundhedsvæsenet. Derfor er det ikke logisk, at lige præcis genoplivningsforsøg må du ikke fravælge, før du fylder 60 år."

Hvorfor er det overhovedet vigtigt med en ret til at fravælge genoplivning?

"Baggrunden er en enorm succes. Jeg har arbejdet med at forbedre hjertestopbehandling i knap 20 år, og i den periode har vi i Danmark firdoblet overlevelsen. Firdoblet – og 75 procent kommer tilbage i arbejde. Der er ikke mange sygdomme, hvor man firdobler overlevelsen på 20 år – og her er der så ikke tale om en sygdom, men om død. Bagsiden er så, at vi nogle gange behandler og genopliver borgere, som ikke ønsker det. Det vil vi gerne undgå."

Hvis du er terminalt syg, er det ikke værdigt at afslutte livet ved, at der kommer en ambulance ud og forsøger genoplivning, og du dør på vej på sygehuset eller på en intensivafdeling.

Freddy Lippert

Er det af hensyn til patienten eller af hensyn til ressourceforbruget i akutberedskabet?

"Begge dele, men mest et hensyn til patienten og familien. Det kan aldrig være rigtigt at forsøge at genoplive nogle, som ikke ønsker det. Hvis du er terminalt syg, er det ikke værdigt at afslutte livet ved, at der kommer en ambulance ud og forsøger genoplivning, og du dør på vej på sygehuset eller på en intensivafdeling. Samtidig vil vi selvfølgelig helst prioritere vores ressourcer til bedst gavn for patienterne. Og dette er ikke til gavn for nogen."

Unødvendigt og belastende

Hvem handler forslaget konkret om?

"For at sætte tal på, så kører vi årligt ud til cirka 5.000 pludseligt uventede hjertestop, hvor der bliver ringet 112. Cirka 10 procent af de opkald kommer fra plejehjem og plejecentre, og der er tale om gamle, svækkede mennesker, som måske ville have sagt nej tak til genoplivningsforsøg, hvis de var blevet spurgt og havde haft en samtale om deres ønsker."

Hvorfor?

"Når man er 85 år og får hjertestop, er det ikke det samme, som hvis man er Christian Eriksen. Man kan ikke regne med at komme tilbage til samme funktionsniveau. Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi ikke bare kan sætte en aldersgrænse. Nogle 80-årige kan få 10 gode år mere, men hvis man har dårlig lungefunktion og dårligt hjerte, har man et dårligt udgangspunkt, hvis man bliver genoplivet. Så dør man måske efter et forløb på intensiv, og det er helt unødvendigt og belastende for de pårørende. Det er derfor, vi gerne vil have flere til at tage stilling i tide. Og ikke mindst sikre, at informationen er tilgængelig, når det gælder."

Problemet kan opstå, når der bliver ringet 112, selvom en syg beboer på et plejecenter har fravalgt genoplivningsforsøg.

Freddy Lippert

Hvad er barrieren for det?

"Problemet kan opstå, når der bliver ringet 112, selvom en syg beboer på et plejecenter har fravalgt genoplivningsforsøg. Enten fordi der er en vikar på arbejde, eller fordi beslutningen ikke er dokumenteret. Eller det kan handle om den store gruppe kronisk syge, som sammen med deres praktiserende læge har truffet beslutning om, at genoplivningsforsøg ikke giver mening. Den viden er ikke dokumenteret et sted, som vi har let adgang til, når der ringes 112. Det samme gælder kræftpatienter eller lungepatienter, der er tilknyttet et hospital, men hjemme i weekenden eller på besøg hos pårørende i den anden ende af landet. Derfor er der brug for en opdateret digital løsning, der går på tværs, så vi altid kan se, om patienten har fravalgt genoplivningsforsøg."

Faldt om på gåtur

Lægeforeningen mener, at muligheden for fravalg skal være betinget af en forudgående samtale med en læge. Hvad mener du?

"Jeg mener ikke, det skal være et krav. Det er jo muligt at fravælge alle mulige behandlinger – lige fra vaccinationer til kemoterapi eller operationer, uden at man skal have en samtale om det. De fleste patienter vil involvere en behandlende læge, så det sker på et oplyst grundlag. Men i sidste ende er det den enkelte borgers beslutning, om man vil forsøges genoplivet ved hjertestop."

Det er jo muligt at fravælge alle mulige behandlinger – lige fra vaccinationer til kemoterapi eller operationer, uden at man skal have en samtale om det.

Freddy Lippert

Hjertestop er tidskritisk. Kan flere muligheder for fravalg betyde, at der opstår tøven i akutte situationer, fordi man først skal kigge i et digitalt register?

"Det opfatter jeg ikke som en reel risiko, for hvis man er i tvivl, vil man altid opstarte behandling. Men jo lettere og hurtigere adgang, vi har, jo oftere kan vi opfylde patientens ønsker."

Har du prøvet at genoplive en person, hvor du fortrød?

"Jeg kan huske et konkret eksempel, hvor vi genoplivede en mand, som faldt om i et grønt område tæt på hospitalet. Da vi kom ind med ham, viste det sig, at han faktisk var indlagt - og at man havde besluttet, at han var så syg, at han ikke skulle genoplives, hvis han fik hjertestop. Det skulle selvfølgelig have været formidlet videre til den ledsager, der var med ude at gå tur. Samtidig har jeg også – som de fleste akutlæger – oplevet, at man har tænkt, ”det her går aldrig”, og så lykkes det mod alle odds at genoplive en person, som få dage senere er vågen og kommer tilbage til et fornuftigt liv uden mén."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Freddy Lippert

Lægefaglig direktør, Falck, læge
cand.med. (Odense Uni. 1986)