Færre og færre siger på forhånd nej til genoplivning og livsforlængende behandling

Antallet af danskere, der på forhånd siger nej til genoplivning og udsigtsløs behandling via det såkaldte behandlingstestamente, falder år for år. Ældre Sagen og DF ønsker, at flere får kendskab til muligheden. Sundhedsministeriet har ingen aktuelle planer om at at skabe øget opmærksomhed om muligheden.

Placeholder image
Behandlingstestamentet erstattede livstestamentet, som ikke blev nogen succes. Få var tilmeldt, og personalet var samtidig ikke forpligtet til at rette sig efter patientens ønsker.  Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

2021 blev året, hvor færrest nye personer tilmeldte sig muligheden for på forhånd at sige nej til genoplivning og livsforlængende behandlinger via det såkaldte behandlingstestamente.

I 2021 oprettede nemlig 17.000 danskere et behandlingstestamente. Det er et fald siden 2020, hvor 28.000 tilmeldte sig. I 2019, da registret blev indført, oprettede 38.000 danskere et behandlingstestamente på sundhed.dk, viser en ny opgørelse som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for Altinget. I alt er der oprettet 83.000 behandlingstestamenter.

Ældre Sagen: Behov for information
Hos Ældre Sagen ærgrer man sig over, at færre og færre danskere giver læger og pårørende mulighed for at se, hvilke ønsker de har til livsforlængende behandling, hvis de en dag ikke selv er i stand til at give besked.

Hvad kan man bestemme i et behandlingstestamente:

I et behandlingstestamente kan du beslutte, at du ikke ønsker livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, i tre situationer:

1. Hvis du ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge livet og ikke gøre, at du får det bedre eller får lindret dine smerter.

2. Hvis du er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at du aldrig vil komme til at kunne tage vare på dig selv fysisk og mentalt.

3. Hvis behandlingen kan betyde, at du overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.


Kilde: stps.dk

De i alt 83.000 behandlingstestamenter syner heller ikke af meget i forhold til Ældre Sagens 900.000 medlemmer - eller det faktum, at knap 1,2 millioner danskere er over 65 år. 

”Der er rigtigt mange, som kunne have glæde af at udfylde dette testamente. Men mange ved ikke, at det eksisterer, og hvad man egentlig kan med dette testamente,” siger Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.

I Ældre Sagen er man på det rene med, at behandlingstestamentet ikke løser alle problemstillinger om fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling.

Læs også

Behandlingstestamentet træder først i kraft, når en læge vurderer, at en patient er varigt inhabil på grund af eksempelvis demens, andre sygdomme eller skader, der gør, at patienten ikke kan give sine ønsker til kende. 

Anna Wilroth mener, at både Ældre Sagen, myndigheder, sundhedspersoner i kommuner og almen praksis, skal være bedre til at fortælle borgerne i god tid om mulighederne med et behandlingstestamente.

Hvornår træder behandlingstestamentet i kraft?

Behandlingstestamentet træder i kraft, hvis du ikke længere selv er i stand til at tage stilling til din behandling – f.eks. hvis du er blevet dement. Det er altid lægen, der vurderer, om du er i en tilstand, hvor behandlindstestamentet skal træde i kraft.


Kilde: stps.dk

Overlæge genoplivede debat om døden
Debatten om, hvornår man skal stoppe med et genoplive eller behandle døende, har fået nyt liv. Det skete, efter at ledende overlæge på Rigshospitalet Morten Ziebell i januar genstartede debatten om sundhedsvæsenets, politikernes og patienternes berøringsangst over for døden.

LÆS: Overlæge: Hvorfor må man ikke dø mere?

Det paradoksale er, at behandlingstestamentet netop blev indført, efter lignende debatter havde kørt mellem politikere, patientforeninger og sundhedsfaglige aktører.

Ellen Trane: Lægerne skal ikke bestemme
Behandlingstestamentet skulle give danskerne større selvbestemmelse over livets afslutning, forklarede daværende sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), omkring lanceringen, som der var bred politisk opbakning til.

”Vi er vant til selv at bestemme over vigtige ting i vores liv. Derfor skal det ikke længere være sådan, at når det kommer til døden, så er det pludselig en læge, som har hele bestemmelsesretten. Vi giver bestemmelsesretten tilbage til borgeren,” skrev Ellen Trane Nørby på sum.dk, da behandlingstestamentet blev indført.  

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt har blandt andet sammen med daværende sundhedsordfører for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen været en af de politikere, som har presset på for at give danskerne bedre mulighed for at fravælge behandlinger i livets sidste fase.

Behandlingstestamentet blev indført i stedet for livstestamentet med flere muligheder for fravalg, og behandlingstestamentet er mere bindende for sundhedspersonalet.

Sundhedsministeriet: Ingen aktuelle planer
Men nu ser denne løsning også ud til at samle støv på internettet, med mindre at flere danskerne bliver gjort opmærksom på behandlingstestamentets muligheder og får lyst til at udfylde det.

I et skriftligt svar understreger man fra Sundhedsministeriets side, at ministeriet og den ansvarlige styrelse, Styrelsen for Patientsikkerhed, informerede offentligheden om muligheden, da behandlingstestamentet blev indført i 2019.

Sundhedsministeriet skriver, at man ikke har ”aktuelle planer” om at promovere behandlingstestamentet yderligere.

”Det indgår dog i ministeriets overvejelser, om der kan være behov for information om ordningen, f.eks. i forbindelse med håndtering af andre spørgsmål, der relaterer sig til livets afslutning,” skriver ministeriet i et svar til Altinget.

I Altinget kunne man forleden læse, at regeringen er på vej med et tiltag, hvor alle borgere over 60 år elektronisk på forhånd skal kunne fravælge genoplivning, hvis en række betingelser er opfyldt. Det fravalg skal akutlæger i og uden for sygehuse via et it-system nemt kunne få adgang til. 

LÆS: Regeringen vil give alle over 60 år ret til at sige nej til genoplivning

Den nye model for at fravælge genoplivning dækker langt fra altid de samme situationer som behandlingstestamentet, men det er uvist, om den kommende mulighed for fravalg af genoplivning for alle over 60 år kan eller skal linkes sammen med behandlingstestamentet. 

Forslaget om fravalg af genoplivning for alle over 60 år er endnu ikke fremsat. 

Dokumentation

Kan almen praksis skabe kenskab til Behandlingstestamentet? 

De praktiserende læger skal ikke bruge tid på at gøre borgere opmærksomme på behandlingstestamentet. Ikke hvis man spørger Bolette Gerd Friderichsen, der er formand for de praktiserende lægers lægevidenskabelige selskab (DSAM).

”Det kan være fint for raske borgere, der gerne vil tage stilling på forhånd. Men i forhold til at forhindre uønskede genoplivninger og behandling i livets sidste fase, der vil det være mere effektivt, hvis lægerne kan notere patientens valg i et fælles diagnosekort, som elektronisk følger patienten på tværs af sundhedsvæsenets sektorer,” siger Bolette Gerd Friderichsen.

 


Omtalte personer

Anna Wilroth

Seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen
Cand.scient.soc. (Københavns Uni., 2011)

Liselott Blixt

MF (løsgænger), 1. viceborgmester, Greve Kommune
buntmager (Lollands Buntmageri, 1986), social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Greve, 2002)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser