Tidligere departementschef: Nye omsorgsforsikringer gør ondt på S
Ældreområdet er der, hvor velfærdssamfundet først knækker ryggen, vurderer Sundhedsministeriets tidligere departementschef Per Okkels, som derfor ikke ser nogen vej uden om omsorgsforsikringer, der kan supplere den offentlige velfærd. Men temaet er følsomt for regeringen, som derfor skubber diskussionen foran sig, lød det fra flere sider i debat om fremtidens velfærd.
Søren Elkrog Friis
Velfærdspolitisk journalist, Mandag MorgenDen demografiske udvikling og stigende forventninger til velfærdsydelser i alderdommen sætter velfærdssamfundet under hårdt pres fremover.
Hvordan finder vi vejene til at finansiere og fremtidssikre vores velfærdssamfund?
Med det spørgsmål gav Forsikring & Pension bolden op til debat på et virtuelt fyraftensmøde.
Sundhedsministeriets tidligere departementschef Per Okkels lagde ikke fingre imellem i sin analyse af udfordringerne.
"Jeg er ikke så bekymret lige nu, heller ikke i morgen, men på den lange bane synes jeg, at der er et bagtæppe, som er meget vanskeligt. Og jeg tror faktisk, at ældreområdet er det første, som knækker ryggen i velfærdssamfundet, hvis ikke vi tænker nyt. Udfordringerne er enormt store," sagde han.
V-borgmester byder brugerbetaling velkommen
De såkaldte omsorgs- eller velfærdsforsikringer udgjorde et centralt omdrejningspunkt for debatten. Tryg lancerede i efteråret som det første forsikringsselskab en omsorgsforsikring for ældre, og det er kun et spørgsmål om tid, før andre forsikringsselskaber følger trop.
Venstreborgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive, ser intet problem i brugerbetaling på ydelser, som rækker ud over den mest basale velfærd.
"Jeg mener ikke, at man skal betale for den basale ydelse, som vi har i dag, men det, man gerne vil have ovenpå, skal man kunne betale sig fra," sagde han.
Omsorgsforsikringer er dog i andres øjne kontroversielle, fordi de skaber a- og b-hold, hvor nogen har råd til at forsikre sig til bedre velfærd, mens andre må nøjes med det offentlige tilbud.
Jens Ive mener dog ikke, at der er grund til bekymring, og henviser til pensionsområdet, hvor man kan få mere i folkepension, hvis man ikke selv har formue eller pensionsopsparing.
"Jeg synes ikke, vi skal være bange for at diskutere de her ting, når vi allerede har gjort det i andre dele af vores samfund. Men selvfølgelig skal vi være opmærksomme på ikke at sænke niveauet for dem, som ikke har råd, for vi er jo et solidarisk samfund," sagde han.
Hvor går grænsen?
Altingets magasinredaktør Esben Schjørring mener, at fremvæksten af velfærds- og omsorgsforsikringer genåbner den politiske diskussion om velfærdsstaten.
"Velfærdsstatens legitimitet hviler på, at man leverer til middelklassens forventninger til, hvad der er state of the art. Spørgsmålet er, hvor meget man skal betale selv, før opbakningen til skattesystemet forsvinder i middelklassen," sagde han.
Jeg tror faktisk, at ældreområdet er det første, som knækker ryggen i velfærdssamfundet, hvis ikke vi tænker nyt. Udfordringerne er enormt store.
Per Okkels
Tidl. departementschef i Sundhedsministriet
Esben Schjørring undrer sig over den manglende politiske opmærksomhed på velfærdsforsikringerne.
"Jeg undrer mig over, at borgerligt-liberale partier ikke øjner større muligheder i at åbne den her diskussion, fordi det jo peger hen imod, at vi forsikrer os selv mere og tager mere personligt ansvar. Omvendt forstår jeg ikke, at Socialdemokratiet ikke er mere på dupperne i forhold til at finde ud af, hvad de gerne vil. Årsagen er jo nok, at de ikke har nogen svar, men jeg er overbevist om, at det her bliver big politics lige om et øjeblik," sagde han.
Fremtidens ældre koster en Storebæltsbro
En ny analyse fra Forsikring og Pension viser, at udgifterne på ældreområdet frem mod 2050 vil stige med omkring 30 milliarder kroner om året.
Det svarer til en ny Storebæltsbro hvert år, som skal finansieres - og det baserer sig oven i købet på det nuværende serviceniveau, som næppe opfylder forventningerne hos alle ældre.
Ifølge Per Okkels vil sundhedsvæsenet løbe med pengene, når der skal prioriteres politisk.
"Mit bud er, at sundhedsområdet får pengene. For det er der, den store angst er - og der er ikke nogen private alternativer i synderligt omfang. Jeg er mere bekymret for ældre- og børneområdet, for vi har simpelt hen ikke penge til det hele," sagde han.
Derfor er man nødt til at acceptere en form for tilkøbsordning - som omsorgsforsikringer, hvor ældre selv medfinansierer velfærdsydelserne, mener den tidligere departementschef.
Men det er en følsom politisk diskussion, som især regeringen har svært ved at gå ombord i.
"Regeringen kommer til at diskutere, hvad vi skal stille op. Men jeg tror ikke, at det er noget, vi kommer til at ske på denne her side af et Folketingsvalg, for det gør ondt på Socialdemokratiet. Meget mere end på Venstre, som allerede nu presser på for frit valg," sagde han.
Vil skabe fælles løsninger i velfærdspartnerskaber
Forsikring og Pension efterlyser velfærdspartnerskaber, hvor regeringen sammen med forsikringsselskaber, arbejdsmarkedets parter og andre centrale aktører i fællesskab søger løsninger.
Idéen falder i god jord hos Jens Ive.
"Der er enormt behov for at opkvalificerer Christiansborg på det her område. Vi skal have hul på, at det bliver nogen landspolitiske initiativer, som rykker noget, for vi har efterhånden lidt småtravlt," sagde Rudersdal-borgmesteren.
Sektorformand i FOA, Torben Klitmøller Hollmann, er heller ikke afvisende.
"Det er altid godt at få nogen skæve partnere ind i det her. Vi er jo som fagbevægelse også i kæmpe konflikt med os selv. Så det kan godt være, at Socialdemokratiet skal rykke sig, men det skal fagbevægelsen også. Og det skal vi da have noget hjælp til," sagde han.
Esben Schjørring henviser til fælleserklæringen fra 1987, som banede vej for arbejdsmarkedspensionerne.
"Det er for mig at se det mest centrale dokument i velfærdsstatens historie. Det er nok noget af det samme, vi skal ud i her. Det er den samme store genforhandling af samfundskontrakten, der er påkrævet nu," lød det afslutningsvis til debatmødet.