Tryg til SF: Pak automatreaktionerne væk og lad os samarbejde om at løfte ældrevelfærden

SF’s gruppenæstformand og ældreordfører Kirsten Normann Andersen kritiserede 1. juni 2021 i Altingets debatserie Trygs omsorgsforsikringer. Tak for indlægget og i øvrigt tak til Altinget for at give spalteplads til denne relevante debat.

Omdrejningspunktet for Kirsten Normann Andersens indlæg er, at ”velfærdsforsikringer undergraver den danske model”. Jeg vil forsigtigt tillade mig at udfordre det standpunkt.

Men inden jeg gør det, så lad mig pointere en enighed, jeg med garanti har med ordføreren, og som jeg tidligere har fremført: Offentlig velfærd er en hjørnesten i Danmark. Velfærdssamfundet har igennem mange år sikret danskerne det sikkerhedsnet, som skaber tryghed, når livet viser sig fra sin svære side. Det er dansk, når det er finest. 

Status quo er ikke en mulighed
Min bekymring går på, at vi ikke må vende det blinde øje til virkeligheden. Faktum er, at det velfærdssamfund, vi kender, er under pres, og det bliver kun større i fremtiden, når vi kigger 10-20 år frem. I hvert fald hvis det offentlige skal levere alt.

Ifølge beregninger fra Forsikring & Pension forventes udgifterne til ældrepleje at stige fra 46 milliarder kroner i 2020 til 79 milliarder kroner i 2050 opgjort i faste priser og lønninger. Det er en stigning på 72 procent på bare 30 år. Det skyldes, at der kommer 400.000 flere ældre over 65 år, og de 65-åriges levetid forventes at stige med fire år. Samtidig viser TrygFondens tryghedsmåling, at 54 procent af befolkningen over 40 år ikke er trygge ved, at hjemmeplejen vil være tilstrækkelig, når de skal bruge den.

Vores automatreaktion må ikke være, at private sundhedsleverandører partout er dårlig. Men derimod, at de opfattes som ”hjælpere”, der kan aflaste det offentlige.

Johan Kirstein Brammer
Koncerndirektør, Tryg

LÆS OGSÅ: SF: Private omsorgsforsikringer er en glidebane, der udsulter den offentlige ældrepleje

Flere kronikere og ældre lægger pres på de kommunale pleje- og sundhedsopgaver og de kommunale budgetter er spændt til bristepunktet. Læg dertil de 35.000 plejehjemspladser vi mangler frem til 2030. Denne virkelighed gør folk utrygge og det bliver vi nødt til at forholde os til.

Vi tror ikke på, at den model vi har i dag, er langtidsholdbar i forhold til at kunne levere på det velfærdsniveau, der efterspørges af borgerne, uden at inddrage andre aktører. Vi er nødt til at afsøge mulighederne for en ny model, der balanceret vil imødekomme de udfordringer, velfærdssamfundet står overfor. Undersøge mulighederne for, hvordan private sundhedsaktører med fordel kan supplere det offentlige sundheds- og ældreplejesystem, der hvor det giver mening.

Vi må ikke partout være bange for private sundhedsleverandører
Vi skal selvfølgelig ikke have amerikanske tilstande, og vi skal ikke have a og b-hold. Det private skal heller ikke konkurrere med det offentlige. Men mon ikke vi kan lave en dansk model?

Vores automatreaktion må ikke være, at private sundhedsleverandører partout er dårlig. Men derimod, at de opfattes som ”hjælpere”, der kan aflaste det offentlige. Det er der et stort uforløst potentiale i.

Historien har vist, at det kan lade sig gøre. Vi var skeptiske overfor privathospitalerne i 80’erne og 90’erne, som hjalp til med at fjerne lange ventelister. Vi var skeptiske over for sundhedsforsikringer i 00’erne, hvor 2,15 millioner bredt repræsenterede danskere i dag har en.

Covid-19-pandemien har vist os, at private aktører på forbilledlig vis kan hjælpe professionelt. Test-strategi, vaccine-pas, vaccine-udvikling, produktion af værnemidler og håndsprit. Alt sammen initieret for at aflaste og hjælpe det offentlige sundhedsvæsen – og det er vel egentlig lykkes ret fornuftigt.

Vi ønsker at starte en fordomsfri og løsningsorienteret dialog om, hvordan man kan indrette det danske sundheds- og ældreplejesystem på en ny måde. 

Johan Kirstein Brammer
Koncerndirektør, Tryg

Dialogen skal ud af skyttegravene
Statsministeren nedsatte klimapartnerskaberne for at påbegynde en dialog mellem erhvervslivet og politikerne, om hvordan vi løser den grønne omstilling. Hvorfor kan den samme dialog ikke også bruges, når det handler om velfærdsområdet?

Vi ønsker at starte en fordomsfri og løsningsorienteret dialog om, hvordan man kan indrette det danske sundheds- og ældreplejesystem på en ny måde. Hvor private sundhedsaktører er en aktiv del af sundhedsområdet for at aflaste den offentlige sundheds- og ældreindsats – og indfri danskernes efterspørgsel efter mere service. Hvor vi gør offentlige og private kompetencer gode sammen til danskernes fælles bedste.

I Danmark har vi en stolt tradition for at finde løsninger sammen på udfordringer. Vi inddrager aktører, drøfter muligheder og udfordringer, og så finder vi sammen en løsning. Det er det danske dna. Jeg appellerer til, at vi kommer op af skyttegravene og anskuer velfærdsudfordringerne nøgternt. For vi ender med at stikke danskerne blår i øjnene, hvis vi bilder dem ind, at det offentlige kan løse de udfordringer selv.