Debat

Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen: Vores beredskab er spredt ud blandt alt for mange myndigheder

DEBAT: Det spredte beredskab gør det naturligt, at myndighederne ikke altid arbejder ud fra det samme perspektiv. Lav en mere samlet beredskabsplan for hele samfundet, skriver Sundhedsstyrelsens tidligere direktør, Else Smith.

Regeringen vil etablere en ny epidemistyrelse under Justitsministeriet. Placeringen må vække undren, skriver tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen.
Regeringen vil etablere en ny epidemistyrelse under Justitsministeriet. Placeringen må vække undren, skriver tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Else Smith
Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen og speciallæge i samfundsmedicin

Coronapandemien har vist os vigtigheden af at have et opdateret, fleksibelt og agilt epidemiberedskab.

Det nationale danske beredskab er spredt ud blandt alt for mange myndigheder, heriblandt Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beredskabsstyrelsen, regionerne og kommunerne.

Med så mange interessenter er det naturligt, at de ikke altid arbejder ud fra det samme perspektiv, og derved kan opgaver falde mellem stole.

Det nationale beredskab skal oprustes på både ressourcer og kompetencer.

Else Smith
Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen og speciallæge i samfundsmedicin

Dertil kommer, at der nu skal etableres en ny styrelse, Epidemistyrelsen under Justitsministeriet, der skal styrke Danmarks indsats mod coronavirus og fremtidige epidemier med bedre forsyning af værnemidler og øget testkapacitet.

Den placering må vække undren. Beredskabsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen ville være et bedre valg.

Lav en samlet beredskabsplan
Jeg tænker, at vi med fordel bør arbejde på at få en mere samlet beredskabsplan for hele samfundet, som inddrager private aktører – og ikke bare pandemiplaner for sundhedsvæsenet.

Vi bør overveje, om vi kan etablere en national institution med netop det ansvar. Det er jo tydeligt, at håndtering af epidemier kræver indsats fra sundhedsmyndigheder, men også fra private aktører, politiet, de forskningsmæssige miljøer og offentligheden bredt for ikke at glemme pressen.

Vi bør sikre et nationalt beredskab for blandt andet værnemidler, medicin og testudstyr som en del af det samlede beredskab. Det kan diskuteres, hvorvidt det betyder en national hjemmeproduktion af værnemidler.

I lyset af at vi har solgt vaccineproduktionen på Statens Serum Institut mener jeg, at det er irrelevant at genopbygge vaccineproduktionen. I stedet bør vi også her satse på et bindende privat-offentligt partnerskab. Gerne i EU-regi.

Et sådant samarbejde om et beredskab kan også være en ressourceklog vej frem.

Åbenhed er afgørende for processen
Jeg forventer, at det samlede beredskab i den nærmeste fremtid evalueres, og at vi derefter drager læring af erfaringerne med covid-19 for at ruste os bedre til fremtiden.

Jeg forventer en gennemgående evaluering af det, som skete, og at vi sikrer læring af, hvad der gik henholdsvis godt og skidt.

Åbenhed om overvejelser og beslutninger er afgørende i processen, og man skal så tænke langsigtet og sikre fokus på løbende innovation og læring. Ellers har det store samfundseksperiment, som vi er ved at afslutte, været forgæves.

Vi skal heller ikke glemme, at coronapandemien har vist os, at det er muligt for det danske sundhedsvæsen at samarbejde på tværs af specialer og fagligheder samt at udvise fleksibilitet og omstillingsparathed.

Digitale muligheder er blevet taget i brug, som vi har talt om alt for længe. Endelig er der blevet prioriteret i dialog med det politiske niveau. Det er en læring, der skal fortsætte og udvikles fremover.

Må ikke være passivt mellem kriser
Når et beredskab skal aktiveres, bør der være mange forskellige kompetencer til stede hos de relevante myndigheder, herunder digitale og samfundsfaglige, så derfor vil en højere grad af national samling af beredskabet fremover kunne gavne os.

Aktører i beredskabet må dog ikke være passive mellem kriser, men indgå i daglige funktioner, så man er bekendt med opgavens natur.

Der bør også gennemføres øvelser med spredte mellemrum, så fejl og mangler kan justeres. Det er ressourcekrævende, men vigtigt.

Vi ved det godt: Globaliseringen og urbaniseringen gør os sårbare, og det tætte samliv mellem dyr og menneske i visse dele af verdenen er potentielt farlig for os alle.

En sygdom som covid-19 kræver et effektivt og velforberedt sundhedsvæsen såvel som en befolkning, der retter ind på de gode hygiejniske principper.

Myndighederne skal forberede sig
Begge dele har vi god basis for i et land som Danmark. Men det kræver også god planlægning. Man kan faktisk lægge gode planer, der er brugbare, også når det ukendte rammer.

Sådanne beredskabsplaner skal afprøves af og til i nationale øvelser og skal hele tiden opdateres med nyeste viden og nyeste udstyr.

Sådanne planer bør ikke bare omfatte sundhedsvæsenet, men også bredere dele af samfundet og bør derfor formuleres af et bredt forum af kompetencer fra sundhedsfaglige, til økonomiske og samfundsfaglige.

Vi ved ikke, hvilke udfordringer der venter forude. Men vi ved, at der kommer flere pandemier.

Måske vil klimakrisen udfordre os mere, end vi forstår? Det vil tiden vise, men det, som vi kan gøre, er at forberede os – ikke hver enkelt borger, men myndighederne, for det er det, som de er her for.

Mere centralisering kan være vejen frem, for vi er et meget lille land. Det er sikkert, at det nationale beredskab skal oprustes på både ressourcer og kompetencer.

Det vil være en god investering i Danmarks fremtid.

Dokumentation

Temadebat: Hvad er den bedste model for fremtidens epidemiberedskab?

Coronakrisen har afsløret, at Danmarks beredskab mod epidemier på visse områder er sårbart.

Beredskabet har været en politisk dagsorden på Christiansborg. Enhedslisten og SF har presset på med ønsket om en statslig vaccineproduktion, mens S-regeringen med en ny styrelse vil styrke indsatsen mod coronavirussen og fremtidige epidemier med bedre forsyning af værnemidler og øget testkapacitet.

Ud over Danmarks beredskab er EU's beredskab sårbart. Venstre har foreslået et EU-beredskab, som blandt andet skal koordinere fælles lagre af udstyr, kontakt til eksperter og assistancemandskab.

Nu giver Altinget ordet til centrale aktører, som vil give bud på, hvordan de vil indrette beredskabet til at kunne håndtere fremtidens epidemier.

Hvilke dele af Danmarks beredskab bør vi justere? Er beredskabet for spredt ud blandt forskellige myndigheder? Og hvilke dele af beredskabet kan indgå i et fælles EU-beredskab?

Her er aktørerne:
  • Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen
  • Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd
  • Else Smith, formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering og forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen
  • Jacob Bundsgaard (S), formand for KL og borgmester i Aarhus Kommune
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet
  • Liselott Blixt (DF), medlem af Folketinget og sundhedsordfører
  • Peder Hvelplund (EL), medlem af Folketinget og sundhedsordfører
  • Per Larsen (K), medlem af Folketinget og sundhedsordfører
  • Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien
  • Rikke Løvig Simonsen, formand, Fagforeningen Pharmadanmark
  • Stephanie Lose (V), formand, Danske Regioner
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Else Smith

Speciallæge og bestyrelsesleder, Sex & Samfund, i bestyrelsen for Hjerteforeningen
cand.med. (Aarhus Uni. 1982), ph.d. (1996), speciallæge i samfundsmedicin (1999)

0:000:00