Debat

Vive: Astrid Krags selvstyrende ældreteams kan slå hul på ældreplejens udfordringer

Ældreministerens forsøg med selvstyrende teams i hjemmeplejen kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vi har på ældreområdet, men det kræver samarbejde, ledelse og nye styringsmodeller, skriver Vive-projektchef Pia Kürstein Kjellberg.

Ikast-Brande har været forsøgskommune for ordningen med selvstyrende teams, og det lovende resultat kan hjælpe andre kommuner i etableringsarbejdet, skriver Vive-projektchef.
Ikast-Brande har været forsøgskommune for ordningen med selvstyrende teams, og det lovende resultat kan hjælpe andre kommuner i etableringsarbejdet, skriver Vive-projektchef. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Pia Kürstein Kjellberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har afsat 170 millioner kroner til kommuner, der vil arbejde med etablering af selvstyrende teams i hjemmeplejen. Selvstyrende teams er netop grundstenen i den hollandske Buurtzorg-model, som har vist lovende resultater.

Ikast-Brande Kommune har som den første kommune i landet gjort forsøg med modellen, og Vive har netop offentliggjort en midtvejsevaluering af forsøget.

Her konkluderer vi, at modellen er forbundet med bedre kontinuitet, bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, bedre borgeroplevet kvalitet og lavere sygefravær. Den model, der er afprøvet, består i, at et mindre selvstyrende teams på op til 12 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere leverer integreret hjemme- og sygepleje med afsæt i borgerens behov.

Derfor har Vive formuleret syv væsentlige læresætninger, som kan hjælpe andre kommuner i deres arbejde med at etablere selvstyrende teams.

Buurtzorg-modellen er forbundet med bedre kontinuitet, bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, bedre borgeroplevet kvalitet og lavere sygefravær.

Pia Kürstein Kjellberg, projektchef, Vive

Godt samarbejde styrker kvaliteten

For det første er betydningen af kontinuitet afgørende for at styrke kvaliteten i opgaveløsningen – dels i det direkte samarbejde mellem borger og medarbejder, hvor borger ikke skal forklare medarbejderen, hvad der skal ske – dels i den løbende dialog mellem medarbejdere med forskellige fagligheder om, hvad der er den hensigtsmæssige tilgang i hjemmet.

For det andet er tværfaglighed er afgørende for at styrke opgaveløsningens kvalitet. Det foregår ikke ved at forskellige medarbejdere kommer i borgerens hjem på forskellige tidspunkter, men ved at medarbejdere med forskellig faglighed taler sammen om og drøfter, hvad der foregår og skal foregå i hjemmet.

For det tredje er god planlægning altafgørende for, at medarbejderne kan fokusere på kerneopgaven og opleve sammenhæng i opgaveløsningen. Der er ingen modsætning mellem god planlægning og selvstyrende/selvorganiserende teams – tværtimod.

LÆS OGSÅ: Hastrup før nyt møde med topmødepartnere: Nu skal vi omsætte de flotte ord til handling

Selvstyrende teams inden for en ramme

For det fjerde har størrelsen på teamet betydning, idet medarbejderne taber overblikket over såvel borgerne som kollegerne, når teamstørrelsen overstiger 12. Hermed mistes de fordele, der fagligt og organisatorisk er ved mindre (selvstyrende) teams.

For det femte har servicekontoret ligeledes stor betydning, da et velfungerende servicekontor med en velfungerende coachfunktion er afgørende for, at teamene hurtigt kan komme til at fungere og indrette sig på dagligdagen. Selvstyrende teams er selvstyrende inden for en ramme – ikke uden retning og ikke uden støtte.

En sjette læresætning er, at samarbejdet med specialfunktioner i kommunen også er afgørende for, at teamet kan levere så god en kvalitet som muligt. Det giver ikke mening at tænke et team på 8 til 12 medarbejdere som isoleret fra den øvrige organisation, men gerne som en selvstyrende enhed, der samarbejder med organisationen som helhed.

Selvstyrende teams kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vi har på ældreområdet, men det kræver samarbejde, ledelse og nye styringsmodeller.

Pia Kürstein Kjellberg, projektchef, Vive

Nye modeller kan løse udfordringer

Til syvende og sidst vil er det værd at nævne betydningen af BUM-modellen. Sygeplejerskerne er uddannet til (og vant til) selv at visitere til og afgøre, hvad der er den rette faglige indsats. Det udfordrer deres faglighed, når de udsættes for så detaljeret kontrol, som det sker i forsøgsprojektet i Ikast-Brande Kommune.

I det omfang at der kan udvikles en mere tillidsbaseret visitationsmodel, og i det omfang der kan monitoreres på resultater fremfor enkeltydelser, vil det være en fordel for fremtidige forsøg med etablering af selvstyrende grupper.

Forsøget i Ikast-Brande er afsluttet, men arbejdet med udviklingen af ældreplejen kører fortsat på højtryk rundt i landets kommuner. Selvstyrende teams kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vi har på ældreområdet, men det kræver samarbejde, ledelse og nye styringsmodeller.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

Social- og ældreminister, MF (S)
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)