Cepos: Nødvendigt at sænke ydelser

Af Martin Ågerup
Direktør i Cepos

I 2012 præsenterede Danmarks Radio os for Robert Nielsen, som har været på kontanthjælp i hovedparten af det seneste årti. Robert lagde ikke skjul på, at han bevidst og systematisk havde undgået beskæftigelse.

Danmarks Radio blev siden blevet kritiseret for at føre kampagne imod arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Indslaget burde nok ikke have været bragt, fordi der angiveligt ikke var ret mange af Roberts slags.

Der er da heller ingen tvivl om, at ”Dovne Robert” var et ekstremt tilfælde. Men takket være programmet om Robert ved vi nu, at det er muligt for en begavet og rask ung mand at være på kontanthjælp i hovedparten af 11 år. Det er relevant information, ligegyldigt hvor få eller mange der er af Roberts slags.

Kan undgå beskæftigelse
Indtil Robert-udsendelsen havde eksperterne ellers forsikret os om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage kontanthjælp. 

Således påstod Socialrådgiverforeningens daværende formand, Bettina Post, i 2011, at: ”Hvis man kan arbejde og bliver tilbudt et rimeligt job, skal man sige ja til det, ellers mister man kontanthjælpen og får 0 kroner. Det er da vist 'incitament' nok?”

Der er noget galt, når halvdelen af virksomhederne oplever jobansøgere uden motivation for at få jobbet. 

Martin Ågerup
Direktør i Cepos

Nu ved vi, at systemet i praksis ikke helt fungerer på den måde. Og efter DR-programmet meddelte Bettina Post pludselig, at kontanthjælpsmodtagere af Robert Nielsens type findes i alle jobcentre.  

Kontanthjælpsmodtagere, der ikke ønsker beskæftigelse, er i stand til at undgå det. Det kan for eksempel være ved at give mærkelige svar ved jobsamtalen, hvorefter man ikke får jobbet og kan fortsætte på kontanthjælp.

Manglende motivation
Der findes da også en række undersøgelser, som tyder på, at skærpede rådighedsregler kun kan supplere, men ikke erstatte personlige økonomiske incitamenter til at søge beskæftigelse.

Senest har DA i den forgangne uge offentliggjort en undersøgelse, der viser, at hver anden virksomhed oplever, at nogle ansøgere reelt ikke er motiverede for at få jobbet.

I artiklen udtaler Morten Broager, administrerende direktør i Panorama, således: 

"Helt generelt vil jeg vurdere, at det nok er mellem 10 og 20 procent af de ledige, der, når det kom til stykket, reelt ville have et job. Vi tilbyder ufaglært arbejde til 130 kroner i timen, men jeg har mange gange oplevet ledige, der synes, det er for lidt, fordi det ikke er ret meget mere end dagpengene."

Og Lone Lykke Marker, job- og socialchef i Lejre, istemmer: 

"Den manglende motivation kan udspringe af mangel på en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde i stedet for at være på en offentlig ydelse. Det har derfor hjulpet, at dagpengeperioden er sat ned."

Generøsitet er et valg
Politik handler om at afveje forskellige målsætninger og hensyn, som er helt eller delvist i konflikt med hinanden. Man kan eksempelvis ikke bruge de samme skattekroner på både vejvedligeholdelse og ældrepleje. Man må vælge.

En lignende afvejning er nødvendig, når man diskuterer generøsiteten i de sociale ydelser. På den ene side er det rart for politikerne at være generøse. Men husk, at der er der tale om generøsitet med andre folks penge, heriblandt skatteydere, der har ganske svært ved at få privatøkonomien til at slå til i landet med OECD's højeste skattetryk.

På den anden side reducerer generøse ydelser store grupper af arbejdsløses tilskyndelse til at komme hurtigt i beskæftigelse.

Nogle af fortalerne for mere generøse ydelser, især på venstrefløjen, forsøger at kortslutte denne afvejning af hensyn ved at benægte eksistensen af incitamentproblemer for ledige kandidater til lavtlønnede jobs.

Flere undersøgelser, senest DA’s, viser, at incitamentsproblemer eksisterer. Det ville være mere sagligt og hæderligt for venstrefløjen at stå ved, at man sætter ønsket om generøsitet over ønsket om stærke incitamenter for at komme i beskæftigelse for alle ledige.

Uacceptabelt at vælge arbejde fra
Personligt vægter jeg hensynet til incitamentet til at arbejde højt. 

Der er noget galt, når halvdelen af virksomhederne oplever jobansøgere uden motivation for at få jobbet. 

Som Poul Valsted, ejendomsfunktionær på Øens Murerfirma A/S, udtrykker det i DA’s artikel, kan han ikke bruge medarbejdere, “der fra starten har en helt forkert attitude og er negativt indstillet, og som måske ofte kommer for sent. Det smitter af på de andre medarbejdere og skaber dårlig stemning”. Så afgjort. 

Og det gælder også på samfundsplan. Vi kan ikke have et samfund, hvor et betydeligt mindretal, der kunne forsørge sig selv, lader sig forsørge af andre. Det er ikke acceptabelt.

Regeringens økonomer har vist, at hvis forskellen mellem at være i job op på kontanthjælp er lille, falder beskæftigelsesgraden mærkbart. Der er stadig nogen, der er i job, men der er også nogen, der vælger at være på kontanthjælp frem for at arbejde. 

Også videnskabelige studier finder, at der er signifikant sammenhæng mellem niveauet for kompensationsgraden - det vil sige kontanthjælp og dagpenge i forhold til lønnen - og beskæftigelsesgraden. 

Sænk ydelserne
At vi i Danmark har uacceptabelt høje incitamentproblemer illustreres blandt andet ved de tusindvis af østeuropæere, der på det danske arbejdsmarked på almindelige overenskomstvilkår tager mange af lavtlønsjobbene i landbruget og rengøringsbranchen. 

Det er job, der ikke tages af danskere, blandt andet fordi overførselsindkomster og herunder kontanthjælpen i nogle tilfælde er så høje, at lavtlønsjobbene ikke er attraktive.

Der er blandt andet brug for en kontanthjælpsreform, der i en række tilfælde sænker ydelserne.

Man kunne eksempelvis indføre et ydelsesloft på 107.000 kroner årligt for en kontanthjælpsmodtager uden børn, så alle ydelser over 107.000 kroner efter skat skæres væk. For en enlig kontanthjælpsmodtager med et eller to børn anbefales et ydelsesloft på henholdsvis 162.000 kr. og 207.000 kr.

I alt vil knap halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne få beskåret deres kontanthjælp med videre med i gennemsnit cirka 2.000 kroner om måneden. Det vil forbedre incitamentet til at tage et job, og det vil øge beskæftigelsen.