Et år efter benhård strid om ukrainerloven kan der gøres status

”Denne særlov er racistisk affald.”

Den fik ikke for lidt fra Folketingets talerstol, da Frie Grønnes leder Sikandar Siddique helt bogstaveligt flænsede lovforslaget om en særlov for ukrainske flygtninge for et år siden.

Siddique og Frie Grønne røg ud af Folketinget ved valget, men den diskussion Siddique med noget bombastiske fagter rejste, er stadig relevant. For der er klar forskel på den lovgivning, der mødte den store gruppe af ukrainere og andre flygtningegrupper som f.eks. den store gruppe syrere, der var kommet få år før.

Tydelig forskel
Ukrainerne blev med særloven bedre stillet end andre flygtningegrupper, og hele formålet med særloven var at give ukrainerne let mulighed for at komme til Danmark og blive integreret så hurtigt som muligt.

Eksempelvis får ukrainerne dispensation fra at deltage i integrationspakken i tre måneder, mens andre flygtninge skal deltage i aktivering i samarbejde med jobcentret. Ukrainerne får også mulighed for at indkvartere sig privat og jobportalen har lavet et tiltag, der skal matche ukrainske flygtninge med danske arbejdsgivere.  

Når det gælder syrerne, var hensigten mere tvetydig. Myndighederne ville på den ene side ruste dem til at fungere så godt som muligt, mens de er i Danmark. Men på den anden side var reglerne også skruet sådan sammen, at det ikke skulle være for attraktivt for syrerne at komme hertil.

Forskelsbehandlingen blev af et flertal i Folketinget begrundet med, at Danmark har en særlig forpligtelse til at hjælpe flygtninge fra ”en krig i nærområdet”.

Men uden for referat var den vigtigste grund til særloven en forventning om, at ukrainerne ville være meget lettere at integrere end syrere og andre flygtninge fra de såkaldte Menapt-lande (fortrinsvis muslimske lande I Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan, Afghanistan og Tyrkiet). Og at man derfor kunne klare at modtage et langt større antal ukrainere.

Det er derfor interessant at se, om ukrainerne virkelig har været væsentligt lettere at integrere end flygtningegrupper fra Menapt-landene.

Hurtigt i arbejde
Et år efter invasionen af Ukraine kan man begynde at gøre status.

Flere medier kunne sidste uge berette, at hele 58 procent af ukrainerne er kommet i arbejde efter bare et år. Det tal baserer sig dog på gruppen af ukrainere, der er jobparate. Det er ikke sådan, man normalt opgør beskæftigelsesfrekvenser.

En mere retvisende sammenligning fås, hvis man tager den samlede gruppe af ukrainske flygtninge mellem 16 og 64 (altså ikke kun de jobparate). Så bliver tallet ifølge Udlændinge-og Integrationsministeriet, at 41 procent af de ukrainske flygtninge i december 2022 var i lønmodtagerbeskæftigelse.

En populær myte
Da den store bølge af flygtninge fra den syriske borgerkrig nåede Danmark i 2015, var der flere steder også store forventninger til dem. F.eks. talte både erhvervskvinden Stine Bosse og tidligere integrationsminister Manu Sareen (R) optimistisk om kvalificerede og veluddannede flygtninge fra Syrien. Der var derfor et vist håb om, at syrerne ville være lettere at integrere end andre flygtningegrupper fra Mellemøsten.

De forhåbninger viste sig at være overdrevne. Det var en myte, at syrerne er veluddannede, og selvom der er solstrålehistorier, er tilknytningen til arbejdsmarkedet generelt gået trægt. Særlig de syriske kvinder halter langt efter.

Ser man på gruppen af flygtninge fra 2015 var kun syv procent af mændene og en procent af de syriske kvinder mellem 18 og 64 kommet i lønmodtagerbeskæftigelse efter et års ophold i Danmark. De tilsvarende tal for de ukrainske flygtninge var 49 procent af mændene og 39 procent af kvinderne. Tallene er opgjort af Udlændinge- og Integrationsministeriet for Altinget.

Efter seks år i Danmark er tallene for gruppen af syriske flygtninge mellem 18 og 64 år steget til henholdsvis 62 procent for mændene og 24 procent for kvinderne i november 2021.

Helt i bund
Breder man paletten ud, og ser på Danmarks Statistiks (DST) opgørelse over beskæftigelsesfrekvenser for 30-64-årige for de 35 største etniske grupper i Danmark, ser man følgende mønster.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-64-årige i 2021

Tallene fra Danmarks Statistik går ikke specifikt på flygtningegrupper, men på de forskellige etniske grupper som sådan. Mens Integrationsministeriets tal gælder aldersgruppen 18-64, går opgørelsen fra DST på gruppen 30-64 år, derfor afviger tallene lidt.

I forhold til ukrainerne skal man mærke sig, at statistikken er fra før, krigen i Ukraine begyndte. Så denne statistik viser blot noget om beskæftigelsen for de ukrainere, der var i landet i forvejen. Her var mange kommet til Danmark som udenlandsk arbejdskraft.

Den nederste halvdel af statistikken understreger, hvorfor mange danske politikere har reservationer over for større migrant- og flygtningestrømme fra Menapt-landene. 

Det er et lille lyspunkt, at der er sket en klar stigning i beskæftigelsesfrekvensen for både syriske mænd og kvinder fra 2020-2021. Det ændrer dog ikke ved, at gruppen samlet set stadig ligger meget lavt. De syriske kvinder har med kun 29 procent den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt alle etniske grupper.

Dårligere betingelser
Nu kan man selvfølgelig diskutere, hvad der er hønen og ægget. For ville syrerne ikke have en haft bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de var blevet mødt på samme måde som ukrainerne?

Det ville de givetvis. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at den meget målrettede indsats for at matche de ukrainske flygtninge med danske arbejdsgivere har givet dem en fordel i forhold til andre flygtningegrupper. 

Omvendt tyder alt på, at der under alle omstændigheder havde været en betydelig forskel. Selv efter seks år i Danmark er kun ca. hver anden syrer mellem 30 og 64 år i arbejde.  

Desuden er det værd at huske, at syrerne godt nok ikke blev modtaget med en særlov, men alligevel fik en ret velvillig modtagelse i mange lokalsamfund. Med basis i Vendsyssel dukkede grupper af ”venligboere” op for at hjælpe med integrationen af syrerne, et initiativ, der snart bredte sig til det meste af landet.

Klart mønster
Supplerer man beskæftigelsesstatistikken med en kriminalstatistik, får man samme mønster. Tallene har ikke nået at få bølgen af ukrainske flygtninge med og kan derfor ikke bruges til sammenligning af ukrainske flygtninge og syriske flygtninge, men til at sammenligne de etniske grupper som sådan: 

Kriminalitetsindeks for 15-79-årige mænd 

Danske mænd har et kriminalitetsindeks lige under 100, og tabellen fra 2021 viser, at de ukrainske mænd, der var i landet i forvejen, havde en lavere kriminalitetsrate end danskere.

De syriske mænds gennemsnitlige kriminalitet ligger derimod på en femteplads for indvandrere, mens efterkommere er helt oppe på en andenplads, og udviklingen går tilmed den forkerte vej. Tallene er korrigeret for alder. 

Ni ud af ti lande med den højeste kriminalitetsrate kommer fra Menapt-lande.

Saglig eller usaglig forskelsbehandling
Det var statistikker som disse, der påvirkede Mette Frederiksen (S), da hun først var beskæftigelsesminister og siden justitsminister. Og det er tal som disse, der er den egentlige baggrund for, at det politiske flertal var anderledes velvillige over for at tage et stort antal ukrainere end flygtningegrupper fra Menapt-landene. Baggrunden for at man lavede en særlov én gruppe flygtninge, men ikke for andre.

Der er intet grundlag for at antyde, at særloven blev lavet med skelen til hudfarve som Sikandar Siddique og andre antydede. At der var tale en usædvanlig og markant forskelsbehandling mellem ukrainere og andre flygtningegrupper havde Siddique til gengæld helt ret i.

Men var der også tale om en usaglig forskelsbehandling – og dermed diskriminering?

Ikke nødvendigvis. Statistikkerne viser i hvert fald, at der var saglig grund til at have højere forventninger til ukrainernes mulighed for at blive uproblematisk integreret sammenlignet med andre store indvandrer- og flygtningegrupper. Et år efter invasionen viser tallene, at ukrainerne indtil videre har levet op til de forventninger. 

På årsdagen for invasionen udtalte statsminister Mette Frederiksen (S), at ukrainerne kan blive i Danmark, så længe de ønsker. Også det er en noget anden besked end den, der gives til de syriske flygtninge.