Debat

Flere ledige burde være i arbejde

DEBAT: Østarbejdere er velkomne, men når 151.300 personer står uden for arbejdsmarkedet, kunne flere job besættes af danskere, skriver direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn.
Foto: Pressefoto
David Vestergaard Eriksen

Universitetspraktikant fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Researcher på Altinget | Christiansborg, Altinget | Arbejdsmarked samt Altinget | By & Bolig.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Laurits Rønn
Direktør i Dansk Erhverv

Der er tilsyneladende god presse i at omtale, hvor mange østarbejdere der arbejder i Danmark, og hvordan østarbejderne tager de job, ledige danskere rettelig burde have.

Omregnet til fuldtidsjob udføres omkring 55.000 stillinger i Danmark af personer fra Østeuropa. Typisk bliver de italesat som et problem. Men det er forkert. Danmark er og skal være en del af det globale samfund. Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft, uanset om den kommer fra Østeuropa, USA eller Asien.

Forskning viser, at det danske samfund vinder ved at anvende udenlandsk arbejdskraft i virksomhederne. Også de østeuropæiske borgere, der arbejder i Danmark, bidrager positivt til samfundet, selv om kampagner kan give indtryk af det modsatte. De fleste studier viser, at de negative effekter af indvandringen er meget begrænsede. Faktisk skaber også østarbejderne øget beskæftigelse og øget produktion.

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten og send dit indlæg til redaktør af Altinget | Arbejdsmarked Jørgen Skadhede på [email protected]

Men jeg synes, det er ærgerligt, at mange job besættes med østeuropæisk arbejdskraft, når der er ledige danskere, der kunne bestride disse. Jeg hører nogle gange fra vores medlemsvirksomheder, at der ofte ikke er kvalificerede danske ansøgere til ledige stillinger, og at der derfor ansættes en udenlandsk medarbejder i stedet.

Lønnen er overenskomstaftalt eller tilsvarende, så der er ikke tale om de meget lave lønninger, der af og til nævnes, og som jeg i øvrigt ikke på nogen måde vil forsvare.

Alle ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og sanktionen ved ikke at leve op til rådighedskravene skal være enkle og markante. Det er bare ikke tilfældet.

Laurits Rønn
Direktør, Dansk Erhverv

Beskæftigelsesindsatsen er ikke god nok
I min optik er problemet et andet sted. Selvom bruttoledigheden på 5,5 procent ikke er i den høje ende, er der trods alt 151.300 personer, der står uden arbejde. Når der alligevel er ledige stillinger, der ikke søges af ledige – og her taler vil om stillinger, der aflønnes med overenskomstaftalt løn – er det bl.a. udtryk for, at beskæftigelsesindsatsen ikke er god nok.

Beskæftigelsessystemet skal bidrage til en høj faglig og geografisk mobilitet, og ledige job skal besættes hurtigt. Det sker desværre ikke altid og skyldes bl.a. at mange ledige tilsyneladende ikke reelt står til rådighed.

Det er forståeligt, at man som ledig vil søge et arbejde, der svarer til det, man tidligere har beskæftiget sig med og til den samme løn. Men hvis det ikke er muligt, er løsningen at søge et job i en anden branche og med et andet indhold, man kan bestride og måske til en lavere løn.

Beskæftigelsessystemet skal selvfølgelig vejlede og rådgive ledige i at finde nye jobmuligheder. Og sikre at de ledige faktisk søger jobbene, når der er ledige stillinger – også selvom jobbet er til en lavere løn, og måske kræver længere transport mv.

Alle ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og sanktionen ved ikke at leve op til rådighedskravene skal være enkle og markante. Det er bare ikke tilfældet.

Rådighedsreglerne er for komplicerede
Rådighedsreglerne er omfattende og komplicerede. Der er brug for mere klare og enkle regler. Beregningen af dagpenge er også i visse tilfælde indviklede og uigennemsigtige. Det kan betyde, at nogle ledige risikerer at gå ned i dagpenge ved senere ledighed, hvis de tager et job til en lavere løn i en periode.

Reglerne skal indrettes, så det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage dagpenge. Selvom dagpenge- og rådighedsreglerne er meget uigennemsigtige, skal de ikke være en hindring for, at jobcentre og a-kasserne rådgiver ledige om de jobs, der hver dag opslås. 

Ledige skal have hjælp til at se nye muligheder på andre områder, de måske ikke i første omgang har tænkt på. Det drejer sig om, at beskæftigelsessystemet rådgiver om muligheder i stedet for at tænke i barrierer.

Østarbejdere og andre udenlandske medarbejdere er mere end velkomne. Men nogle af de job, østeuropæere besætter, kan i større grad varetages af ledige danskere. Det kræver som sagt et mere smidigt beskæftigelsessystem og en god rådgivning til ledige om mulighederne.

  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laurits Rønn

Viceadministrerende direktør, Dansk Erhverv
cand.jur. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00