Koch-udvalget anbefalinger kan føre til paradigmeskifte

Udvalgets anbefalinger er et stort skridt i den rigtige retning mod et paradigmeskift i dansk beskæftigelsespolitik. Et skifte hvor den enkelte ledige kommer i centrum fremfor systemet.

Kristian Weise
Direktør for Cevea

Af Kristian Weise
Direktør i Cevea

Hvordan skal fremtidens beskæftigelsesindsats udformes, og med hvilke midler reducerer vi bedst antallet af ledige? Et politisk spørgsmål vi fortsat bliver nødt til at stille os selv i en tid, hvor vores beskæftigelsessystem desværre er både for stift og ved at drukne i bureaukrati og uhensigtsmæssige regler.

Nyeste nedslag i beskæftigelsesdebatten er Carsten Koch-udvalgets længe ventede rapport, der blev fremlagt i tirsdags, og som med 39 anbefalinger giver sit bud på en reform af beskæftigelsessystemet.

Vi er mange, som har ventet spændt på Koch-udvalgets udspil, især med forhåbninger om mindre fokus på økonomiske incitamenter og tvang - til fordel for kompetenceløft for alle, og et fortsat udbygget socialt sikkerhedsnet.

Det har nemlig været helt centralt i kølvandet på højrefløjens langvarige prædiken om behovet for at presse ledige i arbejde med pisk snarere end gulerod.  

Fokus i anbefalingerne er på opkvalificering for at sikre en varig beskæftigelse for de ledige. Derudover anbefaler Koch-udvalget en mere meningsfuld indsats over for den enkelte ledige -med større frihedsgrad og flere valgmuligheder. Det er godt og fornuftigt.

Et vigtigt paradigmeskifte
Udvalgets anbefalinger er et stort skridt i den rigtige retning mod et paradigmeskift i dansk beskæftigelsespolitik. Et skifte hvor den enkelte ledige kommer i centrum fremfor systemet. Og hvor der er et mere langsigtet fokus på kompetenceløft til den enkelte, snarere end meningsløs aktivering og en snæver kortsigtet vægtning af økonomiske incitamenter.

Altså et paradigmeskift, hvor tillid og menneskelige kompetencer vægtes højest, og som bidrager til opgøret med anskuelsen af den ledige som doven og nødvendig at tvinge i gang, til fordel for en anerkendelse af vedkommendes idéer, behov og motivation.

Man kan kun håbe, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen også lægger sig i dette spor med hendes udmelding om en ny kurs over for især udsatte ledige, hvor brugen af sanktioner reduceres betydeligt.

Det er netop denne vej, vi skal vælge i en tid, hvor det danske beskæftigelsessystem nærmest har udviklet sig til et sanktionsregime - med en stigning på omkring 100.000 i samlet antal af sanktioner givet til kontanthjælpsmodtagere i perioden 2006 til 2013. Samtidig viser tal fra jobindsats.dk, at de udsatte – og ofte ufaglærte – ledige hyppigst straffes med sanktioner: I både sidste halvår af 2012 og første halvår af 2013 modtog de udsatte ledige flere sanktioner pr. ledig end de mere jobparate ledige.

Netop derfor er det helt essentielt med et fokus på en opkvalificering af de mest udsatte, frem for økonomisk pisk, så vi ikke taber en stor gruppe mennesker på jorden i vores beskæftigelsessystem.

Måske er der endda også ’gode penge’ i at behandle de ledige med mere respekt og tillid. Carsten Koch-udvalget fremhæver i hvert fald, at deres pakke af anbefalinger på sigt vil kunne øge den strukturelle beskæftigelse med 3.500 personer, hvilket svarer til en styrkelse af den offentlige saldo med knap 1 milliard kroner.

Glem ikke a-kassernes ressourcer og potentiale

På trods af de mange positive ting i Koch-udvalgets forslag til en fremtidig beskæftigelsesindsats er der dog også enkelte tidsler i pakken. Det er især anbefalingen om, at den lediges første kontakt med beskæftigelsessystemet skal ske gennem en obligatorisk profilafklaring hos det kommunale jobcenter, og altså ikke længere hos vedkommendes a-kasse, hvor kontakten i stedet skal være selvvalgt.

Det lader ikke til at være en optimal udnyttelse af a-kassernes ressourcer og kompetencer, samt deres sektorspecifikke viden om deres medlemmers arbejdsmarkeds- og jobmuligheder.

A-kasserne er som bekendt både ejet og drevet af medlemmerne selv, og i dag er ca. 75 procent af den danske arbejdsstyrke medlem af en a-kasse. A-kasserne er altså allerede en velintegreret del af det danske arbejdsmarked og beskæftigelsessystem.

Eksempelvis viste en netop offentliggjort opgørelse fra hovedorganisationen FTF, hvordan a-kassernes virksomhedsrettede indsats har bragt deres medlemmer i forbindelse med såkaldte trainee-forløb, hvor op mod to tredjedele af de et tusinde deltagere efterfølgende kom i fast job eller vikariater.

Dette understreger a-kassernes store potentiale i forhold til opkvalificering af og indsatsen over for ledige. Det er beklageligt, at Carsten Koch-udvalget underkender dette i dets ellers fornuftige anbefalinger.

På trods af dette hår i suppen har Koch-udvalget med sin rapport kastet bolden op til en fornuftig reform på beskæftigelsesområdet, som vi kun kan håbe, at Mette Frederiksen og resten af regeringen griber.