Nye oplysninger fra Finansministeriet: Så mange milliarder er der i Wammens skjulte reserve

Regeringens nye 2030-plan øremærker et stort antal milliarder til forsvar, grøn omstilling og velfærd. Men der er fortsat et væsentligt milliardbeløb tilbage af regeringens finanspolitiske råderum i mere frie midler.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det var ikke alle finansminister Nicolai Wammens (S) mange milliarder, der fik sat en bestemt etiket på, da han tirsdag præsenterede regeringens såkaldte 2030-plan.

Her var der ellers afsat over 60 milliarder kroner til blandt andet at lade velfærdsudgifterne følge med i takt med, at der bliver flere ældre og børn, forbedringer af sundhedsvæsnet, skattelettelser samt ikke mindst et løft af forsvaret.

Som noget nyt afsatte regeringen også en ny pulje på lidt over fire milliarder kroner, som kan bruges på velfærd og grøn omstilling.

Men udover alle de mange ting, som regeringen har afsat konkrete beløb til, så står det nu klart, at der fortsat er en væsentligt milliardbeløb tilbage i en ikke disponeret reserve.

Læs også

"Det er i 2030-planen lagt til grund, at der reserveres godt 6 milliarder kroner af det finanspolitiske råderum i 2030 til uforudsete behov mv.," skriver Finansministeriet i en mail til Altinget.

Det beløb har man ikke kunnet læse ud fra regeringens 2030-plan, som ellers er en publikation på 250 sider.

På side 236 nævnes det, at regeringen med planen fastlægger en række overordnede prioriteringer for det offentlige forbrug. Men at der derudover fortsat er "et rum til løbende forbedringer og udmøntning i de kommende år."

Problematisk og demokratisk betænkeligt

At regeringen har lagt noget til siden i en reserve, sagde finansministeren også, da han fremlagde 2030-planen. Men også her uden at sætte beløb på.

Det er en ret stor reserve, de opererer med, så man kunne godt prioritere lidt flere midler til eksempelvis den grønne omstilling

Morten Granzau
Vicedirektør, Dansk Industri

"Så er der også reserver, for det kan jo godt være, at der kommer nogle uforudsete udgifter. Det kender de fleste nok fra vores privatøkonomi, og det kan jo også ske for et land. Så i den forstand er der nogle frie midler," sagde Nicolai Wammen.

Regeringens samlede råderum blev i august opgjort til 68 milliarder kroner.

I DI kalder vicedirektør Morten Granzau det "problematisk", at regeringen ikke med sin 2030-plan har gjort det tydeligt, hvor mange af de penge, der fortsat er til rådighed. Han understreger dog også, at det giver god mening at operere med en reserve.

"Men jeg synes, at det er en ret stor reserve, de opererer med, så man kunne godt prioritere lidt flere midler til eksempelvis den grønne omstilling og til at sikre virksomhedernes fortsatte konkurrencekraft," skriver Morten Granzau i en mail til Altinget.

Også hos 3F retter cheføkonom Frederik Imer Pedersen kritik af regeringen for ikke at have større gennemskuelighed omkring udmøntningen af det finanspolitiske råderum.

"Det er så snørklet/uigennemsigtigt, så man selv skal have siddet med tallene i @Finansmin, hvis man skal have en chance for at lave en nogenlunde præcis opgørelse. I min optik tæt på et demokratisk problem, at det ikke bare står i 2030-planen," skriver Frederik Imer Pedersen på det sociale medie X.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Frederik Imer Pedersen

Cheføkonom, 3F

Morten Granzau

Underdirektør og økonomisk politisk chef, DI
cand.polit. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00